Krise i SL-klub: Kommer Red Bull-koncernen nu?

LEDER: Det ser slet, slet ikke godt ud i Superliga-klubben, AaB.



DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE 11. NOVEMBER 2022

Hvis AaB’s søndagskamp mod Silkeborg IF var blevet skrevet i Hollywood, havde de tidligere AaB’ere Kasper Kusk og Søren Tengstedt scoret comeback-målene, mens Nicolai Larsen inden da havde reddet ti friløbere.

Så ekstrem var Silkeborgs 2-1-sejr ikke, men ellers var alle ingredienserne der til det foreløbige lavpunkt i AaB’s 2022.

En føring blev smidt, et AaB-hold med en uges forberedelse til kampen mod Silkeborgs tre døgn var overmatchet i de sidste 20 minutter, og resultatet betød, at AaB med sikkerhed overvintrer under nedrykningsstregen.

Det her er bare ikke AaB’s sæson.

For et lille år siden, i tiden hvor man ufrivilligt mistede Martí Cifuentes til Hammarby og Lars Friis åbnede flot som ny træner, troede man på det.

2022 begyndte med en 2-0-sejr i Herning, og nordjyderne var efter det resultat kun fem point fra FCK på førstepladsen.

Måske, måske, kunne man drille de store i slutspillet og melde sig tilbage i selvsamme top.

I stedet faldt AaB sammen. Den dag hos den upopulære rival i Midtjylland var højdepunktet. AaB har vundet syv ligakampe siden da, de fire af dem i foråret, og man har allerede for længst fyret Lars Friis, der blev afløst af Erik Hamrén. En sejr over Lyngby er det pauvre udbytte siden trænerskiftet, med mindre man går i store sko og tæller sejre i pokalen over Vanløse og Middelfart som noget, der skulle mildne nedturen.

178367

Og værst: AaB ligner et hold, der har kurs mod 1. Division, ligesom man gør det som klub.

Da AaB stirrede ned i dybet i januar 2011, tryllede Lynge Jakobsen trioen Thomas Augustinussen, Morten ‘Duncan’ og Michael Lumb til Aalborg. De tre og i sidste ende Tim Janssens udligning i Randers sikrede på det alleryderste AaB’s Superliga-billet.

Har AaB overhovedet den mulighed til januar?

Regnskabet er justeret den gale retning flere gange, i takt med at spillersalg og tv-penge langt fra har været som forventet, og da man ved fyringen af sportsdirektør Inge André Olsen også nævnte muligheden for et udenlandsk opkøb, var det en invitation til nye rygter. Kommer Red Bull? Kommer X, Y eller Z fra Premier League eller USA?

Jeg aner ikke, hvad det ender med. Det gør AaB næppe heller, ellers mangler de vist at fortælle noget til fondsbørsen.

Denne uge gjorde kun situationen værre med en konfrontation, der fik forsvarsspilleren Yahya Nadrani bortvist på ubestemt tid.

Men jeg ved, at 2022 har budt på 31 point i 31 kampe, mange af dem i foråret med et hold, der var væsentlig stærkere med Rasmus Thelander, Jacob Rinne og Mathias Ross, end AaB har været uden de tre i efteråret.

Det er selvfølgelig ikke ovre endnu.

Superliga-statistikkerne viser, at man ikke er spillet helt ned under gulvtæppet, og Horsens opererer på et lille budget og en snæver margin, hvor man har været dygtig til at hente point men også er sårbar, hvis de forkerte bliver skadet eller solgt.

Men det er vel også det eneste hold, man bare nogenlunde ædrueligt kan pege på, efter OB er begyndt at hente point og spille hurtigt. Så skal en af storklubberne kollapse, eller Randers nedtur fortsætte og tage helt uventede proportioner i foråret.

Det er alt andet end gode udsigter, og søndagens udekamp mod topholdet FC Nordsjælland anført af deres nykårede Efterårets Profil Andreas Schjelderup er jo ikke ligefrem en kamp, der dufter af point til et slagent AaB.

AaB har lige straks tre måneder til at finde svaret. Det ligner Erik Hamréns største opgave i spidsen for de firedobbelte mestre, og undervejs kunne noget tyde på, at man også lige skal finde ud af, hvor pengene kommer frem i det, der tegner til at være en vinter i energikrisen og lavkonjunkturens tegn.





LIVE

Superliga-LIVE: Randers vinder storsejr på 4-0

Hård lodtrækning: ‘Det bliver dejligt’

Dansk klub taler med David Nielsen og Riddersholm

Her er status på FCK’s jagt på Asger Sørensen

Stort medie præsenterer Thomas Frank

Afsløring: FCM snyder AGF for kæmpe målmandstalent

Kæmpe fejl? ‘Kan blive rigtig dyrt for FCK’



LIVE

TransferLIVE: ‘FCK kunne kalde ham tilbage’

Don Ø vil have sin aske spredt ud over Parken

De betaler prisen for dårlige transfervinduer

De har afgivet et bud på Victor Nelsson

‘Topkandidat’ – storklub vil have Mæhle

Afsløring: Markant forstærkning får tre år i Vejle



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Nævner pludselig Allan Simonsen i gigatransfer

Kaldes en kæmpe byrde: Klar på skifte til Danmark

I FCK-fryseren: Situationen bliver værre og værre

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

– Brøndby kunne godt bruge FCM’s reserver

De køber rettighederne til FCK-kamp

Afsløring: Vejle Boldklub byder på Lucas From

‘Det bruger jeg ikke to sekunder på’

– Bliver Tullberg fyret, hvis FCM taber den kamp?

Afsløring: 2. divisionsklub afviser bud fra Lecce

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Her er German Onugkhas nye klub

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Rekordkøb fra FCK: ‘Billigt!’

Dansker talte med Højlund inden transfer

På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Kæmpetransfer: ‘Han er en gamechanger’