En leder skal gå forrest og vise vejen for medarbejderne.

Så hvordan kan Thomas Thomasberg vælge at tage til konfirmation, når den professionelle menu står på Top 6-kamp mod FC København, hvor DM, Randers’ europæiske skæbne og millioner af kroner via placeringen og spillersalg potentielt bliver afgjort?

– Vi er også flinke i Danmark. I Tyskland var han altså blevet slagtet. Der er ikke så megen polemik om det i Danmark, sagde Viaplays ekspertkommentator Ken Ilsø i optakten til Randers FC-FC København.

Jeg forstår fint overvejelsen og den tanke, det kunne vække hos FC Midtjylland-fans, der naturligvis sad på stilke til FCK’s svære udekamp mod et solidt Randers-hold på Europa-jagt.

Men jeg tror altså ikke, der var grund til bekymring.

Hvis der er noget, Thomas Thomasberg og hans kolleger er, er det grundige.

Rasmus Bertelsen (til venstre) og Thomas Thomasberg i en tidligere Superliga-kamp.

De forbereder sig minutiøst, tager hver en træning og kamp seriøst, og har med garanti set grundigt på FC København og kender modstanderens potentielle styrker og svagheder ind og ud, ligesom deres spillere gør.

Ja, Thomas Thomasberg var der ikke fysisk, men selvfølgelig havde han og trænerne forberedt holdet minutiøst på kampen, assistenten Rasmus Bertelsen har været en betroet vikar tidligere og er en skattet klubmand, der uden at ryste på hånden kunne køre den kamp.

Det ville ligne Randers-spillerne dårligt ikke at tage en kamp 100 procent alvorligt, og enhver, der så kampen søndag eftermiddag, må gerne sende mig noterne om de situationer, hvor Randers ikke tog tingene alvorligt – jeg fik ikke øje på dem.

Tværtimod sad Randers på FCK fra første minut, markerede tæt, pressede benhårdt og kunne vel have været oppe 2-0 efter de første 20 minutter.

Stephen Odey havde mulighed for at udligne til 1-1 på straffespark i 2. halvleg, og jeg kunne ikke se noget spor af, at FC København fik noget foræret.

Danmark er ikke Tyskland, og det skal vi heller ikke være.

Bare spørg i Esbjerg, hvordan gammeldags tysk kadaverdisciplin og den forældede tankegang fra 80’erne og 90’erne fungerer anno 2022 – den måde at opfatte pligt og frygten for, hvordan nogen må opfatte prioritering af andet end det professionelle liv hvert eneste sekund af livet, hører forhåbentlig fortiden til.

Hvis Randers FC var et hold ude af kontrol med fare for at rykke ned eller underpræstere, så snart bossen ikke sad på trænerbænken, havde Thomas Thomasberg jo ikke truffet det valg.

Men Randers er et velskolet kollektiv, hvor spillerne holder hinanden ansvarlige og ikke tillader bevidst sløseri efter års stærkt kulturarbejde med førnævnte Thomasberg som garant.

Jeg håber, familien Thomasberg og deres venner og familie havde en sjov og skøn dag, og at det fremover også er legitimt sammen med en arbejdsgiver at vælge familien til en sjælden gang, når det er det rigtige at gøre.

Thomasbergs valg: Jeg håber flere vælger familien