Hvis Paul Conway og Pacific Media Group ringer eller mailer, bør man som ansvarlig klubmedarbejder trykke ‘delete' på henvendelsen og skife nummer og email, hvis de vil købe klubben.
Poppet?
Ja, ok, lidt.
Men det er godt nok svært at få øje på stordriftsfordelene i Pacific Media Group og de tilknyttede selskaber, der ejer nedrykningstruede Esbjerg fB samt Barnsley, Nancy, Oostende, FC Thun, FC Den Bosch og en andel af Kaiserslautern.
Kig blot på følgende citater om ejerne:
- Mens klubbens sportslige situation aldrig nogensinde har været så katastrofal, har New City Capital annonceret nogle nye og katastrofale beslutninger.
- Mens klubbens organisation forbliver uigennemskuelig, forbliver klubbens økonomi usikker, og den sportslige nedgang er mere end gået i gang, og der bliver ved med at blive truffet urimelige beslutninger.
- Vi er en gruppe fans uden egentlige tilhørsforhold til andre grupper, men vi har alle fået nok af at se vores klub rådne indefra, uden nogen gør noget.
- Vi tror ikke, at Paul Conway og Chien Lee har klubbens interesser på hjerte.
- De har ingen forbindelse til byen og ser kun ud til at være her for at tjene penge.
Det lyder som noget, Esbjerg-fans kunne have sagt, og som de også siger, højlydt, og har gjort i snart et år.
Men de første to citater er fra Nancy-fans, der offentliggjorde en protestskrivelse mod ejerne i begyndelsen af april, mens de sidste tre allerede faldt i januar, hvor Barnsley-fans havde set nok.
Fredag aften gik det galt.
Barnsley rykkede ud af Championship med et 1-2-nederlag i Huddersfield, og det endte med en aflysning af kampen kort før pausen oven på flere afbrydelser, da franske Nancy var nede 0-3 og dermed ligesom Barnsley skulle en tur ned i tredjebedste række.
Nancys fans havde holdt en sørgemarch forud for kampen, som altså endte med at blive aflyst efter gentagne kast af romerlys på banen, og iindsigelserne i de to klubber i Frankrig og England er slående ens med Esbjergs oplevelser, siden den danske klub blev købt af Pacific Media Group omkring nytår mellem 2020 og 2021:
* Køb af og kontrakter til spillere, som ingen andre end ejerne selv finder gode nok til klubben og ligaen.
* Flytning af spillere mellem ejernes klubber, som overhovedet ikke er gode nok til deres nye klubs niveau.
* Flittig udskiftning på trænerbænkene og forsøg på at indføre en tysk-inspireret presstil, der ikke fungerer.
* En blanding af micromanagement og distanceret ledelsesstil uden fornemmelse og følelse for det lokale.
* En generelt manglende forståelse for, hvad det kræver at drive en fodboldklub med succes, især i de lokale og nationale rammer.
Oostende i Belgien er dykket mærkbart i denne sæson, hvor man har sendt en række spillere til Nancy, og har skiftet cheftræner, da Alexander Blessin valgte at tage til sportsligt dødsdømte Genoa i bunden af Serie A i januar.
Thun spiller i midten af næstbedste række i Schweiz. Og nyindkøbte FC Den Bosch i næstbedste række i Holland må vente spændt på, hvad der skal ske med dem til sommer, når der for alvor er tid til at handle spillere efter udskiftning af en håndfuld spillere i januar.
Esbjerg fB var en mindre succesrig klub før Pacific Media Group, end mange gør dem til.
Fremvæksten af spillere fra egen ungdomsafdeling har i flere omgange været flot med Martin Braithwaite, Jonas Knudsen, brødrene Ankersen, Anders Dreyer, Daniel Iversen, Phillip Billing og Finlands Lukas Hradecky som gode ambassadører for at have spillet i Esbjerg i ungdomsårene og de tidlige seniorårgange.
Men man formåede ikke at stable det rette apparat og en skudsikker Superliga-klub op omkring de dygtige unge mennesker med nedrykninger i 2011, 2017 og 2020, og lysten til at skyde endnu flere millioner i arbejdet i den professionelle fodboldklub var lille i erhvervslivet i byen og oplandet, da den internationale investorgruppe trådte til.
Det giver dog ikke Esbjerg-ejerne frie hænder hverken moralsk eller fra vi i omverdenen til at splitte EfB ad med vanvittige beslutninger.
Ligesom fansene i Barnsley og Nancy har man al mulig ret til at spørge sig selv i Esbjerg, om Paul Conway og investorerne overhovedet har forstand på professionel fodbold på det niveau, hvor de bevæger sig i England, Frankrig, Danmark, Belgien, Holland, Schweiz og Tyskland.
At man forsøger at sige noget, der lyder rigtigt om aggressivt presspil og datadrevet rekruttering, betyder det altså ikke ret meget, når man kan finde på at ansætte Peter Hyballa, jage en række dygtige spillere bort sidste sommer og tilsyneladende har knækket en cheftræner, som Ekstra Bladet fortalte tidligere i denne uge med indikationer om, at man blander sig direkte i holdudtagelsen.
Sidstnævnte træk er nok mere udbredt, end mange aner, og kan under de helt rigtige omstændigheder også være ok, hvis man ved, hvad man foretager sig, og har stramme og stærke arbejdsgange, alle bakker op om.
I Esbjerg risikerer man ganske unødigt at styre en fuldtidsprofessionel klub med økonomiske muskler til Superligaens nederste halvdel helt ned i 2. division, og redder man sig, vil det i høj grad handle om, at det har sejlet endnu mere i Jammerbugt FC og Fremad Amager, hvor nye ejere har haft svært ved at betale lønnen til tiden.
Hermed en opfordring herfra: De lokale forretningsfolk må bide i det sure æble og købe EfB fri igen og give en ny ledelse og direktionen opdrag om at drive en billigere klub med de dygtige unge mennesker fra talentafdelingen i centrum.
Pacific Media Group og Paul Conway har med deres beslutninger og faglighed vist, hvor uhyggelig svært det er at drive adskillige klubber på samme tid, og at det kræver enorme ressourcer i form af penge og markedsførende fodboldviden som i City Football Group eller Red Bulls fodbold-konglomerat at gøre det med succes.
Den danske del af det mislykkede forsøg bør slutte til sommer, og mon ikke også man vil blive mødt af velvillighed fra de nuværende ejere, der helt tydeligt har gabt over langt mere, end de magter.
