Spillerne er ikke problemet: Det er investorerne

LEDER:

I mange år blev de stadigt flere udlændinge i dansk fodbold set som et problem.

På vores side af skrivebordet var det noget, både vi og mange fodboldinteresserede fulgte med mistro.

Var de udenlandske spillere nu også så gode, hvorfor skulle de tage pladser fra de lokale, og gav alle de penge egentlig tilsvarende forbedret fodboldspil?

Det fandtes bestemt også i dansk fodbold, i klubber såvel som i forbund.

Nogle klubber svor til de spillere, de selv havde uddannet eller fundet andre steder i Danmark.

Og i DBU og ude i organisationerne var man noget loren ved trafikken, for tog det ikke pladser fra danske drenge og dermed potentielle landsholdsspillere, og hvad med sammenhængskraften påpegede man både der og andre steder?

En del af indvendingerne er både rimelige og fornuftige.

Der har været mange spillere igennem, der sandt for dyden aldrig skulle have været til Superligaen, fordi de ikke havde nær nok evner til det.

Der har, især hvis vi kaster nettet længere ud og tager divisionerne med, også været tilfælde, hvor sport måske ikke var i centrum. Men hvor det nærmere var vennetjenester og ren spekulation i transfermarkedet og dets regler, der lå bag. Se for eksempel miséren i Fremad Amager under det russiske ejerskab.

Yann Aurel Bisseck og en lang række andre udlændinge bidrager meget til Superligaens topniveau, mener Tipsbladets chefredaktør.

Men der har også været et væld af gode ting at tage med fra de udlændinge, der valgte Danmark.

Nu brast Superliga-stimen for AaB, men se hvad deres nordmænd og svenskere har givet af mesterskaber, og hvordan der blev sat turbo på FC København for over 20 år siden af spillere og trænere, der ville vinde og træne professionelt, før de ville hygge.

Der er hundredvis af udenlandske spillere, der har lært fra sig og begejstret os som fodboldpublikum.

Tjek også i FC Midtjylland, FC Nordsjælland og en række andre klubber, om det har gavnet de danske talenter og senere landsholdspillere at træne med hamrende dygtige udlændinge, der ofte kunne noget, deres danske kammerater ikke evnede.

Man kan forsøge at isolere sig, men det virker dårligt i en globaliseret verden, selv her efter at corona og international uro har gjort det mere trendy at handle ind lokalt og regionalt.

På den måde har flere af vores kilder i Tipsbladet i dag helt ret i, at fodbold er et spejl på den globalisering, der er sket de seneste 30 år parallelt med, at Superligaen blev til efter den kolde krig.

Vi kan ikke bare afskaffe arbejdskraftens fri bevægelighed, ja så skal vi melde os ud af EU og se, om det går mindre katastrofalt end for Storbritannien.

På den måde er der en naturlig logik i udlændingenes indtog i dansk fodbold, der følger resten af vores samfund.

Væk er efterhånden også firsernes og halvfemsernes ide om, at landsholdet var det egentlige formål med at have danske klubber, der dermed skulle spille med danskere.

Det går i øvrigt ganske fint med at uddanne spillere her i landet, hvilket jo også 95 procent af tiden foregår i klubberne og ikke på ungdomslandshold, så heller ikke på den front giver det mening at insistere på danskere først i alle tilfælde: Klubberne og deres fans vil jo først og fremmest vinde og se god fodbold.

Der, hvor man med god grund kan se skeptisk på udlændinges rolle i dansk fodbold, er omkring klubejerskaber.

FC Nordsjælland og FC Midtjylland er del af store konstellationer med klubber og akademier, hvor der det meste af tiden er fornuft og faglighed i arbejdet.

Men ser vi ned i 2. Division til Esbjerg og nedrykkede Fremad Amager, og til SønderjyskE i 1. Division såvel som tilfælde i Nordjylland hos Vendsyssel FF og Jammerbugt, ser vi også, hvor galt det hurtigt kan gå.

Jammerbugt og Fremad Amager er særlig grelle tilfælde (vi kan også tage Næstveds tidligere og meget kuldsejlede tyske ejerskab med her), men der er nogle fællestræk omkring en vanvittig undervurdering af dansk fodbold.

Det førte til, at der blev hentet alt for dårlige spillere til og sat helt skøre målsætninger op, der afslørede en total mangel på forståelse af, hvor man var.

Det handler ikke nødvendigvis om passets farve, men det er som regel nemmere at løbe vilde risici, når man ikke selv skal leve med konsekvenserne bagefter.

De udenlandske spillere i Danmark er en berigelse i de fleste tilfælde.

Men udenlandske klubopkøbere bekymrer mig.

Det gælder både den type, der kører lige til kanten af reglerne (og over). Og lige så meget dem, der aldrig har fået det store fodbold-kørekort og tror, man valser ind i Europa League og hiver stolen væk under FCM, FCN, Brøndby og AGF, fordi man kender en ung fyr derhjemme med et prøveabonnement på Wyscout.

Artiklen er fra Tipsbladets trykte avis fredag den 23. juni 2023.