Stor frygt: Salah og Sterling følger Mbappé og AC

Der er få ting, klubejere og direktører hader mere i deres arbejde end spillere, der ikke gør, som de får besked på.

Ajax lod i sin tid Nicolai Boilesen visne på reserveholdet i et år for at sende et signal til resten af klubben og især de unge: Forlæng, når vi kræver det, eller se din karriere dø som Nicolais.

I mange klubber, især tættere på Middelhavet men også nogle gange på vores breddegrader, kommer de unge ikke på førsteholdet og får sammenhængende spilletid, før de har forlænget kontrakten, nogle steder med brug af den agent, klubben peger på.

Og da danske Andreas Christensen sidste år slog sig i tøjret og lod være med at forlænge sin kontrakt, røg han i en måneds tid uden for i Chelsea, hvor cheftræner Thomas Tuchel ganske ekstraordinært indrømmede, at det var for at få forsvarsspilleren til at forlænge og en reaktion på, at han efter klubbens mening mod aftale havde skiftet mening.

Siden Bosman-dommen i 1996 gjorde det muligt at skifte på fri transfer efter kontraktudløb, har klubber sørget for at have attraktive spillere på tilstrækkeligt lange kontrakter, så man ikke risikerede, at de mest værdifulde skiftede væk efter egen fri vilje, og siden er priserne på spillerne eksploderet.

Naturligvis er spillere skiftet på fri transfer siden, men få gange har mulighederne for at hente stærke, transferfri spillere i eller tæt på deres bedste fodboldalder været større, end den er nu.

Måske burde jeg være startet med Lionel Messi, der jo lod kontrakten løbe ud og skiftede på fri transfer til Paris Saint-Germain sidste år, men han var alligevel så gammel (34 år) og omstændighederne i FC Barcelona og klubbens katastrofale økonomi så specielle, at det ikke helt kan sammenlignes med nu.

Prøv at se, hvem der kan hentes på fri transfer til sommer:

Andreas Christensen – Chelsea
Kylian Mbappé – Paris Saint-Germain
Paulo Dybala – Juventus
Marcelo Brozovic – Inter
Paul Pogba – Manchester United
Matthias Ginter – Gladbach
Alexander Lacazette – Arsenal
Federico Bernardeschi – Juventus
Antonio Rüdiger – Chelsea
Franck Kessié – AC Milan

Og hvem der lige nu har kontraktudløb i sommeren 2023: 

Jan Oblak – Atlético Madrid
Milan Skriniar – Inter 
Kalidou Koulibaly – Napoli
N'Golo Kanté – Chelsea
Houssem Aouar – Lyon
Serge Gnabry – FC Bayern
Sadio Mané – Liverpool
Mohamed Salah – Liverpool
Robert Lewandowski – FC Bayern
Raheem Sterling – Manchester City

Især Kylian Mbappés skifte vil være noget af en game-changer på spillermarkedet.

Franskmanden er den andendyreste spiller i verdenshistorien efter holdkammeraten Neymar, og PSG ville naturligvis hellere have holdt på Mbappé end den syv år ældre brasilianer, der forlængede sin kontrakt sidste år.

Selvom PSG har alverdens penge og stadig kan nå at få forwarden overtalt til en forlængelse med et tilbud på op mod 100 millioner euro om året, er det noget af et slag ikke bare for klubben men for den måde, markedet fungerer på, at verdens bedste forward slipper afsted på en fri transfer som 23-årig, sandsynligvis til Real Madrid.

Jeg har før sammenlignet det med revolutionen på spillermarkedet i basketball-ligaen NBA, hvor nogle af de største navne i basketball med næb og kløer fik kæmpet sig til kontraktudløb, meget mod klubbernes vilje.

De største spillernavne har i dag fået stor indflydelse på ligaen, fordi de nu også stiller krav til mulige aftagere af deres arbejdskraft om at forme holdene, så de kan spille med om titler.

Sådan fungerer fodbold med langt større trupper trods alt ikke, men bevægelsen mod stjerner med kontraktudløb er enormt interessant at følge.

Hvis vi også næste år får spillere som Oblak, Kanté, Lewandowski, ja måske også Mohamed Salah og Raheem Sterling at se i frie transfers, har vi for alvor en spændende trend, og selvom klubberne stensikkert ikke er glade for det, kan det give spillerne mere indflydelse, end en række reformer af transfermarkedet vil give.