Super League-bosser: Sig op og sælg jeres klubber

Super League ser ud til at være død efter 48 timer, og Florentino Pérez i Real Madrid, John Henry i Liverpool og Glazer-familien i Manchester bør overveje at sige op eller sælge deres klubber.

Hvis man vil være en stor og farlig pirat, kan det ikke nytte noget, at ens røverbande efter 48 timer stikker halen mellem benene og giver op.

Det er uden tvivl for fodboldens bedste, men helt ærligt: Det her er bare pinligt med pinligt på.

Tirsdag aften, to døgn efter nyheden om den 12 hold store Super League breakede, var det tilsyneladende slut.

Læs mere her: Ed Woodward trækker sig 

Rasende fans uden for Stamford Bridge hørte som nogle af de første, at Chelsea tilsyneladende var ved at give op, og så rullede lavinen fra omkring 20-tiden tirsdag aften, da Chelsea og Manchester City med få minutters mellemrum lod forstå, at de var ude.

Mens jeg skriver disse ord, er der også kraftig tvivl om Manchester United, Arsenal, FC Barcelona og Atlético Madrid, og jeg tør godt kalde den: Super League er død i dens nuværende udformning.

De seneste 48 timer har været noget af det vildeste, fodboldverdenen har oplevet i mange år.

Glem Qatar, glem et alvorligt problem med racistisk forfølgelse af sorte spillere og andre minoriteter, glem et transfermarked ude af kontrol eller en vild fodboldverden, hvor klubber i hobetal er blevet solgt fra til alle mulige og umulige pengemænd.

Intet har forenet fodboldverdenen, som Super League har formået med en fuldstændig afsindig, virkelighedsfjern og hamrende arrogant lancering af en lukket liga, alle kunne se handle om grådighed for grådighedens og investorporteføljens skyld. Soyabønner, ejendomsspekulation, kemikaliefabrikker eller fodbold? Who cares, bare det giver maksimal profit med minimal risiko.

Varer den samhørighed ved? Jeg tvivler stærkt, for Super League var bare en logisk fortsættelse af en hyper-kommercialisering af fodbold, der har fjernet spillet stadig mere fra dets stærke rødder og store, globale betydning som kulturfænomen.

Men Super League ser ud til at være død og begravet.

Har UEFA i kulissen givet løfter ved siden af de ekstremt populære trusler om udelukkelse fra nationale ligaer og landshold? Vi får se. Mandag vedtog man trods alt en gennemgribende reform af Champions League, der fra 2024 giver dobbelt så mange gruppespilskampe og storklubberne nogle nye, profitable lunser.

Men det ændrer ikke på, at Super League er en gigantisk skandale. Superklubberne har spillet deres kort af hænderne på 48 timer. Hvem vil tro på noget, de siger nu?

Det kan VM i bakgear, som vi kommer til at opleve i de kommende timer og dage, ikke rette op på.

Florentino Pérez bør som en af idemændene bag planen sige sin post op og udskrive nyvalg. Det kan være, at der er meget ræson i, at fodbold gør noget for at ramme en yngre målgruppe.

Men når man kaster sig ud i et kup, kan det simpelthen ikke nytte noget, at det hele falder fra hinanden på 48 timer – det er diskvalificerende, også for Pérez som person.

Og mon ikke mange fans i Manchester United og Liverpool gerne så ryggen af familien Glazer og John Henry?

Ligesom med Pérez er det meget svært at se, hvordan klubbens egne fans eller omverdenen skal tage dem alvorligt. 48 timer? Come on.

Efter et snart et årti med succes kan John Henry på baggrund af det forfejlede Project Big Picture, der han sammen med Manchester United-ejerne tidligere på sæsonen forsøgte at kuppe sig til magten i Premier League, og den aktuelle Super League-skandale passende sætte en foredragsrække op, hvor han fortæller, hvordan man sætter gudestatus over styr på nogle få måneder. Sikke en nedtur.

Og selvom familien Glazer er hamrende upopulær i forvejen, kan det her passende være en anledning til at sælge fra med samme forklaring som John Henry i Liverpool. For hvem i alverden vil tro på noget, de siger?

Super League-klubbernes direktører, bestyrelsesformænd og ejere har mistet troværdigheden, og de kunne passende lytte til den massive modstand og give depechen videre til nogen, der vil forfølge en anden kurs end den nuværende dødedans, som Super League var det ultimative symbol på.

Kommer det til ske? Næppe, og storklubberne har stadig udsigt til de dobbelt så mange gruppefase-kampe i Champions League fra 2024, hvor tre af de fire ekstra pladser går til netop de største klubber. Men hvordan nogen skal tage bosserne og ejerne alvorligt igen, det er svært at se.