DENNE LEDER ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 28. APRIL 2023.
Der er fart over feltet i Bundesligaen og Premier League.
I Premier League har Jürgen Klopp og Josep Guardiola siddet længst i deres trænerstillinger, i Bundesligaen er Christian Streich (Freiburg) og Urs Fischer (Union Berlin) de to trænere med flest årringe i den nuværende stilling, og så følger henholdsvis Thomas Frank og Bo Svensson.
Den lille statistik siger noget om, at det selv i Tyskland er normen, at der skiftes trænere flittigt, og de to danskeres holdbarhed bliver endnu påfaldende med tanke på, at Brentford har rækkens mindste budget, mens Mainz i budget-Bundesligaen ligger lige omkring nedrykningsstregen.
I denne uges udgave af Tipsbladet har vi et stort tema om de danske trænere, der begår sig i udlandet.
Vi er forbi eventyreren og veteranen Flemming Serritslev, der senest har været landstræner på Fiji-Øerne 11 tidszoner og knap 16.000 kilometer fra Danmark og Glen Riddersholms eventyr inde midt i Sverige hos Norrköping.
Men ingen af danskerne derude har lige så store stillinger nu som d'Herrer Frank og Svensson, om end Jon Dahl Tomasson i Blackburn, Brian Priske i Sparta Prag og Brian Riemer i Anderlecht måske kan gøre sig forhåbninger om det i løbet af få år, hvis alt ellers flasker sig.
Det er svært at sætte fingeren på Thomas Franks største præstation i Brentford, fordi der er så mange højdepunkter at vælge mellem.

At rykke op fra Championship uden halvvejs at ruinere en fodboldklub i processen er faktisk en af de større præstationer i Europas fodboldlandskab, og det kan i sværhedsgrad nok sagtens sammenlignes med at overleve i sikker stil i den første sæson i bedste række i 74 år, som det var tilfældet i Brentford i 2021/22.
Men denne sæson er nok alligevel svendestykket med noget nær konsensus sidste sommer om, at Brentford ville få det helt uhyggeligt svært i sæson to i rækken på det laveste budget af alle, og så endda uden utrolige Christian Eriksen, der leverede en overnaturlig præstation ved at komme tilbage fra sin meget lange pause efter hjertestoppet i Parken og være en af rækkens bedste i et par måneder.
Kan det overgås? Al logik og de kilder, undertegnede har talt med de seneste måneder, tror svaret er nej, fordi Brentford nærmest skal træffe alle de rigtige valg på sommerens transfermarked og så samtidig undgå modgang og alvorlige skader. Og så hjælper det heller ikke, at den nylige engelske landsholdsdebutant og ekstremt vigtige angriber Ivan Toney står til en meget lang karantæne for at bryde bettingreglerne i engelsk fodbold svimlende 232 gange.
Bundesligaen er ikke helt det samme frådende ræs af gigantisk forbrug som Premier League, men man må også spørge sig selv, hvor længe Mainz kan blive ved at præstere så flot, før de mange rigere konkurrenter i ligaen siger haps til klubbens bedste spillere, og måske til Bo Svensson.
Der blev drømt hede drømme om Bo Svensson, da Ståle Solbakken stoppede i 2020, og igen da Jess Thorup blev fyret sidste efterår, men virkeligheden er nok, at Svensson for længst er kommet uden for FC Københavns rækkevidde.
Bo Svensson giver interview i Tipsbladet, og det er naturligvis svært (og grundløst) at være pessimistisk, når man netop har slået FC Bayern for tredje gang i træk i Bundesligaen på stadion på Dr. Martin Luther King Weg et par kilometer fra bymidten og Rhinen.
Men som med Thomas Frank i London er det helt rimeligt at overveje, hvor meget bedre det egentlig kan blive.
Jo, det skulle da lige være, hvis Mainz faktisk kommer i Europa og får et gruppespil i Conference League eller Europa League.
Hverken Thomas Frank eller Bo Svensson er kun skandinaver med styr på det moralske kompas og empati for andre mennesker. De mestrer også at sætte spillere af, vrage dem og potentielt slutte en karriere på øverste plan, hvis det er det, der er i holdets interesse. Sådan er og skal trænerjobbet være i professionel fodbold.
Men deres succes viser, at der også er et rum i topfodbold til chefer, der behandler folk ærligt og anstændigt, som oprigtigt interesserer sig for flere end de 20-25 spillere i deres førsteholdstrup, og som husker, at selv fuldblodsproffer også er af kød og blod med mange af de samme fejl, mangler og potentialer, de fleste af os rummer.
I en stadigt mere rå fodboldverden er det værd at glæde sig over for vi optimister og nostalgikere, der gerne vil have spillet til at handle om mere end bare sejr, uafgjort eller nederlag.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
Her kan du se AGF mod Sabah FK
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
LIVE
TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
Henter Mads Junker
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
MEDIE
FCM-transfer i fare
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE