Udlændinge er ikke problemet i Vejle Boldklub

Lederen er fra Tipsbladet fredag - du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet hver fredag.

Det kræver noget af et sprogøre, hvis man skal tale på modersmålet med alle de spillere, Vejle har i Superliga-truppen.

Portugisisk, farsi, spansk, græsk, kroatisk, fransk, russisk og tysk er bare nogle af sprogene i Vejle-truppen, og man forstår udmærket, at klubben kræver, at spillerne omgås hinanden på engelsk.

Vejles mange nationaliteter har ofte været i fokus i denne sæson, hvor resultaterne har været elendige, men jeg tror ikke så meget, det er passene og kulturen, der er et problem.

Nødtvungent måtte Vejle i sommer hente spillere sent i transfervinduet, og man har endda også været i aktion et par gange efter lukningen af vinduet 31. august, hvor man jo stadig kan hente klubløse spillere.

Det er et billede, der går igen. En arbejdsgang med sene, og ikke mindst mange, transfers i hvert transfervindue.

Eventyrlysten på transfermarkedet har givet Vejle nogle enormt dygtige spillere som Allan Sousa, Saeid Ezatolahi og Denis Kolinger.

Men med modet til at skifte ud er også fulgt en tendens til, at der kommer mange spillere ind, så førsteholdstruppen bliver oppustet, og at mange spillere ender i Vejle efter længere ophold på bænken eller helt uden for truppen i deres tidligere klub.

Får man spillerens karriere i omdrejninger igen, kan man gøre store kup.

Men når mange spillere i en trup er langt fra kampformen og ikke rigtig kan få den nødvendige sparring eller tiden til at komme i gang i en presset tid på Superliga-holdet, kan effekten blive selvforstærkende.

Vejle-træner Peter Sørensen var inde på noget af dette i et interview med Tipsbladet for en måned siden. Han lød ikke som en træner, der havde brug for eller lyst til hverken 35 eller 40 spillere i truppen, og mon ikke vi kommer til at se Vejle handle mere målrettet ind efter kvalitet i januar.

Hvis de 50 millioner kroner fra Stuttgart for Wahid Faghir står til troende, har man i hvert fald råd til en dygtig forsvarsmakker til Denis Kolinger og et offensivt es eller to, så Vejles offensive spil i mindre grad bliver Allan Sousa mod kylleret, som vi siger i Århus.

Og om de nye spillere er fra Brasilien, Madagaskar eller Vojens er for mig at se ét fedt, bare de er bedre end de nuværende og ikke først er i form til august.

Jeg tvivler på, at professionelle fodboldspillere går mindre op i at vinde i udlandet, end de gør her i landet. Til gengæld er behovet for styrmænd og en kampklar trup med konkurrence om pladserne universelt, og det er der, støvlen har klemt i en grad, så der er behov for små mirakler efter nytår, hvis to Superliga-sæsoner i træk skal blive til tre.

Og man kan med rette undre sig over, hvorfor i alverden der skal så mange spillere gennem VB-truppen. Det kunne man også passende se på, nu hvor holdet til en enormt svær overlevelseskamp skal snittes til.