UEFA har gang i et mareridtsagtigt EM

Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet om fredagen. Du kan også få det leveret til postkassen – se mere her.

Der er EM i fodbold, der er endelig tilskuere tilbage på stadion, og fra Sverige og Danmark i nord til Italien, Spanien og Portugal i syd bruser fodboldfesten efter 16 rædsomme måneder under coronavirussens åg.

Alligevel har UEFA gang i et mareridtsagtigt EM, hvor man fortumlet vader fra den ene katastrofe til den næste, hver gang selvforskyldt.

I denne uge var det fuldstændig skizofren kommunikation omkring afvisningen af, at stadion i München kunne lyses op i regnbueflagets farver under Ungarns besøg til EM-kamp mod Tyskland, der fik det meste af et kontinent forenet mod UEFA.

I sidste uge løftede mange øjenbryn over, at UEFA indskærpede over for spillere og landshold, at man skulle bakke op om sponsorerne efter Cristiano Ronaldo og Paul Pogbas håndtering af diverse placerede drikkevarer til pressekonferencer.

Og for små to uger siden var det noget, der nærmede sig tvang mod Danmarks og Finlands landshold efter Christian Eriksens hjertestop, der fik sådan cirka alle andre end de mest hardcore UEFA-støtter til at samle sig i hovedrysten over et forbund, der knuselsker manualer og i øvrigt gerne gradbøjer regler for at tækkes de gode venner i autoritære stater som Rusland, Ungarn og Aserbajdsjan.

Med en række EM-sponsorer fra Kina, Qatar og Rusland og UEFA’s forkærlighed for at placere kampe i Victor Orbans Ungarn, hvor præsidenten netop bruger fodbold helt ekstremt meget til sine egne politiske agendaer, og i Rusland sidder mange tilbage med en fornemmelse af et UEFA, der lever i det 20. århundrede og agerer dybt hyklerisk i beskyttelsen af egne økonomiske interesser, mens planeten nærmest er i fare for at eksplodere, hvis tidsplanen ikke bliver overholdt, eller et regnbueflag dukker op i tv-linsen.

Det landshold, Danmark med rette hylder i disse dage, er født ud af en åben og demokratisk idrætsmodel, hvor alle må være med, og hvor man som en selvfølge behandler andre mennesker ordentligt.

Det er et problem, at dansk fodbolds paraplyorganisation UEFA læner sig op af udemokratiske lande og sponsorer. Fodbold og sport skal stå for noget, og i et land som Danmark kan vi med al ret kræve, at UEFA ikke skal bøje sig for strømninger, der begrænser menneskerettigheder, åbenhed og almindelig anstændig opførsel, som for eksempel Ungarns lovgivning (og Ruslands og Qatars) rettet mod LGBT-personer gør.

Vi har intet at lære af de repressive regimer i Ungarn, Rusland, Qatar og Kina, fire lande hvor en snæver og magtfuld elite ekstremt målrettet bruger sport til deres egne politiske og finansielle projekter.

Det kunne være et fint signal, at mandagens ottendedelsfinale i Parken blev markeret med rigelige mængder regnbueflag for at vise, at UEFA godt kan pakke sær-hensyn til de dårlige venner og deres dårlige indflydelse helt væk.