(Kommentaren har været bragt i Tipsbladet 14. januar)
Fodboldtrænere og spillere hader ordet krise, der da rigtigt nok bliver brugt lige lovlig ofte i min del af branchen.
Men ét mål per Superliga-kamp i 2021 lever så sandelig op til det prædikat, når der er tale om de seneste to sæsoners Europa-deltager AGF.
Blæse være med, at AGF har det fjerdehøjeste budget, det er ikke en stabel penge, der får bolden over stregen.
Det plejer Patrick Mortensen og co. til gengæld at være garanter for.
Dyrt indkøbte Mikael Anderson og Dawid Kurminowski har gjort det tidligere i karrieren og gjorde det, for Andersons vedkommende, også i efteråret, men generelt var der alt for stille med 15 mål i 17 kampe og færrest afslutninger inden for ramme af alle hold i ligaen sammen med Vejle.
Det er fuldstændig oplagt, at det ikke er holdbart i en halvsæson til, men hvor peger pilen hen?
Er det på Patrick Mortensen og førnævnte Kurminowski, er det på midtbanespillerne, der ikke omsatte deres chancer til scoringer?
På den afgåede assistenttræner Morten Karlsen?
Intet af ovenstående virker specielt rimeligt på mig.
Det er nærmere afskeden med Superligaens mest dynamiske back-duo Kevin Diks og Casper Højer Nielsen, der har forplantet sig i spillet, hvor resten af offensiven nød stor gavn af de to energiske backers kvaliteter.
Det er i sidste ende cheftræner David Nielsens ansvar at finde løsningen i foråret, og gerne med det samme, så AGF kan indhente de fire point op til Silkeborg og snige sig i Top 6 i de sidste fem runder i grundspillet.
Måske kommer der en ny angriber til, mens Dawid Kurminowski kan ryge afsted igen, efter det i første halvsæson var svært at se, hvad AGF egentlig ville med ham.
Men når man havde lige så få afslutninger som totalt tandløse Vejle, er det for simpelt bare at se på afslutningseffektivitet fra nye og gamle folk i truppen.
AGF rejser på ikke kun, én men to træningslejre i Spanien, og på de to ture og de resterende fem uger indtil åbningskampen mod SønderjyskE skal recepten findes, hvad end den så er.
