Disse tre SL-spillere fortjener en milliontransfer

Ok, lad os starte med salgsopstillingerne.

‘Fysisk brølstærk, erfaren angriber med et highlight-reel af en anden verden med utrolige scoringer.

Fast starter i Champions League, som han spillede sit hold i. Pågående og ærgerrig i presspillet, overraskende hurtig sin størrelse taget i betragtning, og en vaskeægte vinder og byld i røven på modstanderne, der ikke ved, hvordan de skal dæmme op for ham.

Kommer til et væld af chancer og kan blive jeres næste 20+ angriber og et salg til Premier League.’

Eller hvad med:

‘Angrebskomet med vild træfsikkerhed og frygtindgydende speed og acceleration.

En drøm for klubben med den målsøgende, direkte spillestil, der vil have den perfekte, pligtopfyldende angriber, der tilmed er en drøm af en medarbejder uden for banen, som alle kommer til at holde af.

Vandt mesterskabet og skal have et godt tilbud for at skifte, nu hvor der er udsigt til Champions League.’

Og kan I stå for ham her?

‘Vaskeægte måltyv med et hovedspil i international klasse.

Har bevist sig som konstant målscorer i flere ligaer og har også gode erfaringer fra europæisk klubfodbold.

Perfekt til klubben, der for en relativt overkommelig pris vil have den løsning oppe i front, der ordner målscoringen for jer.

Gør jer til en force på dødbolde.

Sætter en skræk i livet på modstanderne.’

På hver deres måde har Sory Kaba, Mikael Uhre og Patrick Mortensen gjort sig fortjent til den store kontrakt i udlandet.

Som yngst af de tre og med sine kompetencer er loftet nok højst for Sory Kaba, selvom rivalernes fans er indædt uenige, men det er ikke så meget pointen her.

Disse tre angribere har vist nok til, at de på det glohede transfermarked før coronavirussen ville være væk fra Superligaen eller på vej til det – men i stedet afventer vi og de, om der stadig er et transfermarked, og der i så fald er plads til dem.

Fodbold er benhårdt.

En af de tre eller en af deres kolleger kan i morgen brække benet eller rive korsbåndet over, og så er muligheden for at få en kontrakt til 5-10 millioner kroner om året nok væk indtil 2023, hvis den da nogensinde kommer igen.

Som cheftræner, klubleder og fan ønsker man naturligvis det bedste for holdet, men på et menneskeligt plan hepper mange på, at deres folk kommer væk (for det rette tilbud, selvfølgelig), selvom det svækker klubben i den kommende sæson.

Fodbold er selvfølgelig ikke skabt for, at en masse unge mænd skal være millionærer.

Men med blandede karriereudsigter efter peak-årene som spiller er nåleøjet allerede så småt og usikkerhederne så store, at jeg kan have sympati for, at Haji Wright gerne vil tjene penge i udlandet i en fart, og hvis den del også fylder for en spiller med så stort et talent som Kamaldeen Sulemana i forbindelse med skiftet til Rennes.

Det giver også nogle uskønne forløb, som da Bodø/Glimt ikke ville sælge Kasper Junker til Serie A, og det eneste parterne derefter kunne blive enige om var, at modparten ikke havde stået ved sit ord.

Men husk lige på: For hver spiller, der vælger en klub fra, har klubben valgt hundreder, hvis ikke tusinder, af spillere fra, præcis som de må og skal i professionel fodbold.

Så hvis din klub er involveret i et slagsmål med en profil, der vil væk, eller kommer det i den kommende måneds tid, er det fint nok at huske på ovenstående, og at det mig bekendt ikke er ret mange klubber, der klager over tingenes tilstand, når de skærer talentfulde teenagere fra eller selv er den købende klub, der er ved at suge en utilfreds profil fra en mindre klub i divisionerne eller udlandet til.

Kamaldeen Sulemana er den dyreste spiller nogensinde solgt fra Superligaen, hvis forlydener om hans pris holder stik. Læs mere om hans skifte til Rennes her.