PARKEN (Tipsbladet): Det var skandaløse scener, der udspillede sig i Parken, da anden halvleg af torsdagens pokalfinale skulle sparkes i gang.
Spillerne fra FC København og FC Midtjylland var kun lige kommet på banen, da førstnævntes fans begyndte at fyre fyrværkeri af. Noget af det endte sågar på banen og eksploderede tæt på spillerne.
Det fik dommeren til at sende spillerne tilbage i spillertunellen i nogle minutter, før de kom tilbage og kunne genoptage kampen.
Efter kampen er Jacob Lauesen, direktør i FC København, klar i mælet angående fansenes opførsel.
– Det er helt åbenlyst en total uacceptabel adfærd, og vi har igangsat en undersøgelse, der skal finde ud af to ting. Det ene er, hvordan man kan få de mængder med ind på et stadion. Og det andet er, hvem der fyrer det af.
– Det giver sig selv, at hvis du enten har været med til at bringe det ind eller står og fyrer det af, så er du ikke velkommen på stadion, siger Jacob Lauesen til Tipsbladet og den fremmødte presse.
Hvad går igennem hovedet på dig, da du ser det?
– Det bliver meget hurtigt lavpraktisk. Min telefon begynder at ringe med det samme, og man er i dialog med kontrolcentret i forhold til, hvad der sker, men igen er det en følelse af: Hvorfor? Lad os nu bare holde en fest på stadion i stedet for.
Han vil ikke komme med en besked til fansene generelt, da han tvivler på, at det er alle, der er involveret, men fastslår:
– Det her handler om, at hvis du er med til at dække over, smugle ind eller affyre… Jeg vil sige, at pyro er én ting, men det er en voldsomt skærpende omstændighed, når noget springer på banen. Det må ikke lyde som om, at det andet er acceptabelt, men det er klart, at spillerne skulle gå i omklædningsrummet. Det kunne ikke være anderledes. Det er ikke sådan, det skal være, siger FC København-bossen og tilføjer, at han er mere sur end flov.
Endnu kan han selvsagt ikke sige noget om udfaldet af undersøgelsen, men han peger på, at stedet er godt overvåget og håber på nogle resultater.

Sætter ord på nedjustering
FC København tabte som bekendt kampen, og derfor nedjusterede Parken Sport & Entertainment i minutterne efter slutfløjt deres forventninger til årets økonomiske resultat. I stedet for et resultat før skat på mellem 160 og 210 millioner kroner forventer man nu et resultat på mellem 75 og 125 millioner kroner.
– Vi er et børsnoteret selskab, så så snart vi ikke kan nå vores forventninger, er det med at melde ud til fondsbørsen, hvad vi mener er det mest realistiske. Parken Sport & Entertainment er stadig en utrolig veldrevet virksomhed, hvor vi i den største krisesæson i mange år melder ud om et samlet overskud.
– FC Københavns økonomi bliver selvfølgelig mere presset, fordi der er et stort millionbeløb til forskel på Europa League og Conference League. Og vi kan stå igen om en uge og have den samme snak. Så for at snakke om de samlede økonomiske konsekvenser, skal vi have afviklet den sidste kamp, siger Jacob Lauesen og tilføjer:
– Men jeg kan sige, at da vi lancerede en strategi i 2022, var der ingen tvivl om, at vi ville lykkes med nogle ting kommercielt og sportsligt, som ville gøre, at man kunne sætte langt flere midler til rådighed til den sportslige sektor. I år viser med al tydelighed, at det ikke kun handler om at bruge flest penge, men også om at bruge dem bedst. Det er det, vi desværre ser rulle sig ud lige her. Det betyder også, at når du bruger flere penge, er der mere sårbarhed, om dine resultater går op eller ned. Sådan vil det altid være.
– Så det er vigtigt at understrege, at der bliver lagt til side i gode år, og derfor kan vi også skyde brystet frem og sige, at FC Københavns ambitioner er uændrede: Vi skal spille i Europa og vinde det danske mesterskab.
FC København har stadig en chance for at komme i Europa til næste sæson. De skal møde fjerdepladsen fra Mesterskabsspillet i den såkaldte Europa-playoff om en plads i Conference League-kvalifikationen.
LIVE
TransferLIVE: Asp får stjerne som holdkammerat
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
NYHEDER
Allsvenskan-klub henter dansk topscorer
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos
MEDIE
Derfor trækker FC København-transfer ud
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De kommer i VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mathias Sauer skifter til Eliteserien
England – Argentina
NYHEDER
Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
TOPNYHED
Begejstret for Jacob Neestrup
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
NYHEDER
Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
Kritikken hagler ned: Stjerner slagtes
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
INTERVIEW
Thomas Kristensen: ‘Dét glemmer jeg aldrig’
AVIS
De har spurgt på Gustav Isaksen
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Salieu Drammeh laver stort skifte
PC om agenter: ‘De har en forrygende timeløn’
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
TOPNYHED