Hvad i alverden er det, der foregår med Vejles potentielle nye ejer Çağdaş Şenyürek?
B.T afslørede onsdag nogle meget mystiske oplysninger om den potentielle køber af Vejle Boldklub.
Han kan, indtil videre, ikke kan redegøre for, hvorfor hverken universitetet i Kiel eller den tidligere arbejdsgiver Deutsche Bank i Hong-Kong, der står anført i Çağdaş Şenyüreks CV, ikke kan genkende, at forretningsmanden har været hos dem.
Det hele ser meget mystisk ud, og jeg kan love jer for, at alarmklokkerne ringer i det ganske Fodbolddanmark, ikke kun i Vejle og omegn.
Hvad, der er op og ned, ved vi endnu ikke.
Men dansk fodbolds øjne er stift rettet mod Divisionsforeningen og de nye regler, klubbernes brancheorganisation og deres medlemmer indførte i 2022.
Reglerne skal reelt forhindre, at der kommer ejere ind, der ikke har midlerne og ikke mindst de rette intentioner om at drive deres nye klub på en sund og fornuftig måde.
Her er Klaus Dieter Müllers ejerskab af Jammerbugt og flere af Fremad Amagers tidligere ejere de bedste eksempler på folk, resten af dansk fodbold i dag siger aldrig skulle have været lukket ind, efter de var involveret i et hav af problematiske sager og i dag har efterladt de to klubber i dybe problemer.
Virker reglerne?
Omdrejningspunktet i Divisionsforeningens regler er, at man kan nægte en ny ejer eller ejerkreds af en klub at skrive kontrakter, hvis en ny klubejer ikke har levet op til reglerne.
Her er der også forbud mod, at stater og organisationer knyttet til stater kan købe klubber, at agenter køber klubber, eller at folk fra bettingbranchen køber kontrollerende andele i en dansk klub.
Eller rettere: Man kan ikke forhindre en handel med en klubs aktier i at finde sted, men truslen om ikke at kunne skrive kontrakter skal afholde nye købere fra at gå ind i danske klubber, da man selvsagt ikke kan drive en professionel fodboldklub ret længe uden at skrive nye aftaler med spillere.
Og det omdrejningspunkt er virkelig noget, der bliver holdt øje med, og som i det store perspektiv er langt vigtigere end Vejle Boldklubs skæbne, selvom VB med klubbens flotte historik og Superliga-status naturligvis i sig selv er en vigtig institution i dansk fodbold.
For disse regler gælder også for ejere, der en dag kunne tænke sig at købe en stor bid af AGF, af Lyngby, Randers, Silkeborg, OB for slet ikke at tale om de to københavnske mastodonter Brøndby IF, hvor det ikke er klippefast, GFH vil befinde sig de næste 10-20 år, og flagskibet FC København.
At stirre ned i afgrunden
Som sagt: Hvad der er op og ned i sagen om Çağdaş Şenyürek, det ved jeg ikke.
Men sagen kan blive en kæmpe test af det nye system, der på papiret skal filtrere handler med danske klubber og nye klubejere, og hvor Çağdaş Şenyürek for mange ikke vil være en ønske-ejer, hvis han har fiflet med 25 års påstået ansættelse i en af verdens største banker og sin uddannelse.
Derfor er denne sag potentielt livsvigtig for FC København, for Brøndby IF, for Lyngby, for Randers FC og for resten af dansk fodbold.
For hele eller delvise salg af disse og andre danske topklubber er ikke usandsynlige hypoteser men noget, der reelt kan komme i spil allerede i år og de kommende år.
Der vil håndteringen af denne Vejle-sag være en strømpil og et vigtigt signal om retningen for dansk topfodbold, og hvem der skal nære forhåbninger om at komme ind i en af Europas mest attraktive ligaer set i forhold til klubbernes priser og muligheder.
Et af de afgørende punkter bliver, om Divisionsforeningen kan håndhæve reglerne for klubovertagelser og nægte en ny ejer og dennes klub at skrive kontrakter. Kommer det til at clashe med gældende lovgivning i Danmark og EU, og vil en ny ejer, og resten af dansk klubfodbold via Divisionsforeningen, være beredt på sager i det civilretslige system eller ved sportsdomstolen CAS?
Jeg har ikke svaret, men når det falder, kan det få vidtrækkende konsekvenser for Superligaen og dens største klubber, når det er deres tur til måske/måske ikke at blive solgt.
