Rygterne har svirret gennem længere tid, men det så umuligt ud, selv efter FC København spillede 0-0 i Trabzon onsdag i sidste uge og vippede Andreas Cornelius og Trabzonspor ud af Champions League.
For selvom Cornelius var inde og sige pænt tillykke til de gamle holdkammerater, virkede det urealistisk, at FC København skulle kunne vriste angriberen fri af en tyrkisk topklub, der netop har vundet mesterskabet og i modsætning til rivalerne i Istanbul ikke har en økonomi, der hænger totalt i laser.
Men som B.T tirsdag kunne afsløre, har FC København altså tilsyneladende alligevel været i stand til at skrue en aftale sammen om en transfer til 45 millioner kroner og da ikke mindst de personlige vilkår med den i København yderst populære angriber, der bliver Superligaens dyreste køb nogensinde.
FC København skal allerede i næste uge spille Champions League med en udfordrende kamp mod Dortmund, og selvom Pep Biel fortjener al den ros, han har fået for målfarligheden og arbejdsindsatsen som falsk nier, er den relativt klejne spanier offensiv midtbanespiller, ikke angriber.
Nu får FC København både Champions League-gruppespillet uden at have haft en dyr angribers hjælp til det, og så det, der sportsligt, kulturelt og emotionelt må være den absolutte drømmeangriber, der reelt var uden for rækkevidde, indtil han altså ikke var det længere.
Det styrker FCK's muligheder i Champions League, hvilket naturligvis er et mål i sig selv for pengene, ranglistepointene men frem for alt sporten og ærgerrighedens skyld, for selvom man næppe kan gå videre i Champions League med Cornelius i front men Dortmund og Sevilla på balkortet, er det her alt det, FCK har drømt om efter seks års fravær.
Men strategisk ser jeg den virkelig store gevinst i den Superliga, FC København er kommet dårligt fra land i.
Fire nederlag i de første syv runder er helt indlysende uacceptabelt, når man tabte fire kampe i hele sidste sæson, og at man med lidt mindre uheld måske kun havde tabt de to, kan FCK ikke bruge til pokkers meget i tabellen.
For FC København bør strategien fra nu af være at vinde så mange mesterskaber som overhovedet muligt.
Ja ok, Sherlock, ville de ikke det i forvejen?
Jo, men ved at træde på speederen økonomisk vil FC København styrke chancerne for at vinde det DM i syv eller otte af de kommende ti sæsoner, med mindre FC Midtjylland og Brøndby IF følger trop.
Bevares, man skal købe rigtigt ind og få de nye folk til at spille fodbold efter en samlet, velovervejet og effektiv strategi, men formår man det, ligger FC København i en unik position til at genvinde dominansen fra 00'erne, med mindre at Anders Holch Povlsen og Matthew Benham i Herning/Ikast/London eller en ny ejer i Brøndby matcher det københavnske udspil.
Andreas Cornelius bliver modtaget som en kæmpe helt i Parken og når der skal spilles Champions League, men for mig at se er det her ikke mindst et strategisk træk i Superligaen, hvor en andenplads og tredjeplads simpelthen ikke kan bruges til noget, nu hvor Danmark til næste sommer er gledet ud af Europas Top 15, og alle andre i Superligaen end mesterholdet skal over i trøsteturneringen Conference League.
Det her er et strategisk angreb på især FC Midtjylland, og det skal blive voldsomt interessant at se duellen mellem de to danske storklubber udfolde sig i de kommende timer, dage, måneder og år, og om Brøndby også kan matche det, der er ved at ske i især Parken, og som også lurer hos de meget ambitiøse midtjyder og deres bagland.
