Mattsson fortsætter med at brænde 1. division af: Kører Vendsyssel over

Magnus Mattsson lynede igen for Silkeborg, som trods mange coronasmittede personer slog Vendsyssel stort.



Silkeborgs Magnus Mattsson er for alvor trådt ind på scenen som en profil i den næstbedste fodboldrække.

I den seneste runde scorede den 21-årige midtbanespiller hattrick for Silkeborg, og lørdag var han med to mål stærkt medvirkende til 4-1-sejren hjemme over Vendsyssel FF i en kamp, hvor Silkeborgs Emil Holten også scorede to gange.

De tre point sendte Silkeborg på andenpladsen i rækken med 21 point og fem point op til Viborg, og Magnus Mattsson har nu scoret ni gange i sæsonens første ti runder.

Silkeborg fik ellers ikke den bedst tænkelige optakt til opgøret med ni personer registreret som smittede med coronavirus.

Cheftræner Kent Nielsen var i forvejen smittet, hvilket også gjaldt spillerne Rasmus Carstensen, Sebastian Jørgensen, Svenn Crone, Pelle Mattsson og Jeppe Gertsen.

Lørdag kom det så frem, at også midtbanespilleren Stefán Teitur Thórdarson, reservemålmand Stan van Bladeren og holdleder Kasper Jensen er smittede.

Silkeborg formåede dog både at have spillere klar på banen og ledere på sidelinjen, og da proceduren omkring de smittede i klubben havde fulgt Divisionsforeningens protokol, så kunne kampen afvikles søndag.

Her indledte Emil Holten målfesten for Silkeborg efter et kvarter, da han blev spillet fri med en fiks aflevering, og angriberen hamrede bolden i mål og hjemmeholdet foran 1-0.

Stillingen holdt til pausen, og kort inde i anden halvleg stemplede Magnus Mattsson så ind, da han strøg igennem og med en flad afslutning sendte bolden i kassen til 2-0.

Efter en time fik hjemmeholdet tilkendte et direkte frispark, og Mattsson lagde bolden til rette og tordnede den efterfølgende i mål med en drømmescoring af anføreren.

Med et kvarter igen fik Ali Messaoud reduceret for gæsterne, men Emil Holten nåede også to scoringer i kampen, da han efter et indlæg med brystet fik dirigeret bolden i mål til 4-1.

HB Køge og Skive spillede tidligere søndag 0-0.

/ritzau/





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Speakman om transfer: En unik situation

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Han er den nye Superliga-juvel!



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

OB – Sønderjyske

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Lindstrøm skifter til Schalke



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK-stjerne knuste Silkeborg med hattrick

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Stor ændring i AGF?

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Eriksen spottet – nu er der nyt

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Kæmpe transfer under opsejling

Ingen klausul i FC København-aftale