– De har lagt helt vilde planer for den her klub

I et interview med Filip Djukic giver den nu tidligere Hvidovre IF-målmand et indblik i beslutningen om at fortsætte karrieren i AC Horsens.



Fra træningslejr med Hvidovre IF i Tyrkiet og derefter stort set direkte på træningslejr i AC Horsens i Spanien.

Sidste uge var en hæsblæsende omgang for Filip Djukic, der efter mange år i Hvidovre har valgt at fortsætte karrieren i Horsens.

– Det har været lidt hektisk frem og tilbage, men i sidste ende er det jo ikke mig, der sidder og forhandler tingene. Det har været lidt af en rutsjebanetur, men det lykkedes langt om længe.

– Det har været direkte fra den ene træningslejr til den anden. Jeg nåede lige hjem at vende en halvanden dag, hvor jeg kunne sige farvel til kæreste og familie, så det var rimeligt hektisk, siger Filip Djukic til Tipsbladet over en telefonforbindelse fra Marbella, hvor AC Horsens er på træningslejr forud for forårssæsonen.

Det var med få timer tilbage af transfervinduet, at Filip Djukic endte med at skifte klub, men den 25-årige målmand skulle ikke bruge lang tid på at bestemme sig, da AC Horsens kom på banen.

– Det er klart, at det sætter nogle tanker i gang, og efter nogle rigtigt gode samtaler med Esben (AC Horsens-sportsdirektør Esben Hansen, red.), så tiltrak det min interesse endnu mere, må jeg ærligt indrømme, lyder det fra Filip Djukic.

I et interview med Tipsbladet på deadline day fortalte Hvidovre-sportsdirektør Peter Lassen, at både han og Filip Djukic brød sammen i gråd, da de skulle tage afsked i Tyrkiet.

– Det er selvfølgelig altid svært at sige farvel til et sted, hvor man har været i lang tid, og som har betydet meget for en. Men på den anden side har man kun én karriere, og jeg følte, at tiden var inde.

– Man skal også tænke på sig selv, og jeg vil også gerne tilbage på landsholdet igen. Og der føler jeg, at chancen for at komme tilbage og blive til A-landsholdsspiller og være inde i varmen er større i en klub som AC Horsens, lyder det fra Filip Djukic, der er noteret for én A-landskamp for Montenegro.

Peter Lassen har beskrevet forholdet til Djukic som næsten et far/søn-forhold, og for målmanden var det da heller ikke nemt at sige farvel til Hvidovre-bossen.

– Det var selvfølgelig emotionelt. Vi har haft et forhold udover det sædvanlige. Det er en mand, der har betydet meget for mig de seneste seks år, så det var hårdt at sige farvel, men jeg ved også, at døren altid står åben og kontakten er der. Det er sådan, livet er. Man skal også ud at stå på egne ben, siger Filip Djukic.

Filip Djukic har en stor drøm at komme tilbage ind i varmen på Montenegros landshold (Foto: Alamy).

‘Det er helt vildt’

Hvis man kaster et blik på stillingen i NordicBet Ligaen, så er der ikke den store afstand mellem Hvidovre og AC Horsens. Faktisk kun to point.

Den jyske klub har dog nået helt andre økonomiske muskler efter at være blevet købt af den amerikanske forretningsmand Bill Binnie, og for Filip Djukic er der heller ingen tvivl om, at AC Horsens er på en langt højere hylde.

– Jeg tror slet ikke, at folk er klar over, hvad det er for et projekt, Horsens har gang i herovre. Det er helt vildt, de planer, der er lagt for den her klub ud i fremtiden. Det kommer I til at se, og jeg er glad for at være en del af det, siger Filip Djukic og fortsætter:

– De to point, der er i tabellen, afspejler faktisk ikke forskellen på de to klubber. Horsens er et helt andet sted, sagt med al respekt for Hvidovre. Horsens er rigtigt langt fremme i forhold til mange klubber, også i forhold til mange af de klubber, jeg talte med i sommer, som er i Superligaen.

Hvad AC Horsens helt konkret fortalte Filip Djukic om klubbens planer, ønsker målmanden i første omgang at holde internt. Samtidig understreger keeperen, at økonomi ikke var det store tema i hans klubskifte, der er drevet af en ambition om personlig udvikling.

I foråret kan Hvidovre og AC Horsens meget vel komme til at ende i en duel om oprykning til Superligaen, men Filip Djukic føler ikke, at han er rykket til en direkte rival.

– Som jeg sagde før, så føler jeg ikke, at det er en direkte rival. Selvom der er to point mellem holdene, så er der stor forskel på de to klubber størrelsesmæssigt og projektmæssigt. Så der er ikke så meget i det, andet end, at jeg er kommet til et sted, hvor jeg føler, at jeg kan tage det næste skridt i min karriere, lyder det fra den nye AC Horsens-keeper.

I sin nye klub skal Filip Djukic konkurrere med Matej Delac, der bærer anførerbindet i AC Horsens, men den tidligere Hvidovre-målmand ser kun positivt på den konkurrencesituation.

– Det tager jeg som en super fed udfordring. Det er med til at gøre mig til den bedste version af mig selv. Det er derfor, jeg er kommet hertil. Fordi jeg tror på det, og fordi jeg vil hjælpe klubben op i Superligaen.

Forud for forårssæsonen ligger AC Horsens på fjerdepladsen i NordicBet Ligaen med seks point op til FC Fredericia på andenpladsen, men Filip Djukic vil ikke lægge fingre mellem, hvad angår ambitionerne for foråret.

– Vi går 100 procent efter oprykning. Med den kvalitet, der er i truppen, så ville alt andet jo være ulogisk, lyder den klare melding fra målmanden.

Jeg vil altid have 2650 gemt i hjertet.

Filip Djukic

Filip Djukic blev i november 2023 indskiftet i en EM-kvalifikationskamp mellem Montenegro og Ungarn, og den nye AC Horsens-keeper vil ikke lægge skjul på, at hans landsholdsdrømme også har fyldt i hans tanker om at skifte klub.

– Det har selvfølgelig fyldt en del for mig, for der er jo ikke noget federe som fodboldspiller at kunne være på A-landsholdet og repræsentere sit land. Jeg føler, at jeg skulle tage et sundt skifte med god udvikling. Et step højere i den rigtige retning, i en stærkere klub. Og så må vi jo se, hvad der sker derfra. Men jeg føler i hvert fald, at det er et skridt i den rigtige retning mod landsholdet, lyder det fra Filip Djukic.

I forbindelse med salget af Filip Djukic udtalte Peter Lassen, at de to har en aftale om, at målmanden skal afslutte sin karriere i Hvidovre, og det bekræfter Djukic også selv.

– Det har vi aftalt. Jeg vil altid have 2650 gemt i hjertet. Men det tager vi til den tid. Jeg er stadig 25 år gammel, og der er forhåbentligt lang tid til, at karrieren er ved at være færdig, lyder det afslutningsvist fra Filip Djukic.

AC Horsens første ligakamp i 2025 er den 23. februar, hvor FC Roskilde kommer på besøg.







LIVE

VM-LIVE: Færdig ved VM med skrækskade

Martin Borre er ny kommunikationschef i DBU

Her er DBU’s nye kommunikationschef

Liam Rosenior tager til Paris

FCK-spiller imponerer: ‘Har været vanvittig god’

Supercomputer: De vinder VM



LIVE

TransferLIVE: Jonathan Amon forlader Danmark

Medier jubler over USA’s nedtur

USA’s landstræner er frustreret: Hvad var pointen?

Dyrt FCM-indkøb droppet til træningslejr

Superliga-profil: Derfor skifter jeg til Brøndby

Afsløring: Horsens laver rekordtransfer

Kristiansen-transfer nærmer sig deadline



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie: FCK-spiller enig med ny klub

Hvor er Kasper Dolberg?

‘Jeg er rigtig dårlig til at holde min kæft’

Ekspert: ‘Han kan brænde Superligaen af!’

– De kom uanmeldt og jagtede mig rundt i Aarhus



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: FCM sælger Aral Simsir i kæmpe transfer

Anmelder politiker for racisme mod Mbappé

Cornelius med klar besked til FCK-ledelse

Reagerer på trænerfyring: Kan ikke være anderledes

Enig med FC Midtjylland-angriber

Morten Bruun stjal pludselig showet til pressemøde

‘Overraskende’ fravær sætter gang i spekulationer

Afsløring: Thelander vender tilbage til Danmark

Ronaldo i konfrontation: ‘Du kan ikke lide mig’

Vanvittigt – så mange millioner er Froholdt værd



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status

Argentina – Egypten

Scorer vanvittig løn i Premier League

Enige med Hjulmand – her er kontrakten