Det er ikke hver dag, at en klub fra Danmarks næstbedste række, NordicBet Ligaen, kan stille med spillere med henholdsvis 157 og 201 Superliga-kampe på cv’et. Og da slet ikke, hvis klubben er oprykker fra 2. division.
Om ikke andet er det, hvad B.93 kan.
Østerbro-klubben – hvis ejerkreds blandt andet indebærer af Mathias 'Zanka' Jørgensen, Anders Lindegaard og Pilou Asbæk – har således både Nicolaj Thomsen og Ryan Johnson Laursen i truppen, efter at sidstnævnte droppede sit karrierestop for at komme til tidligere i denne uge.
Derudover er spillere som Michael Falkesgaard, 19 Superliga-kampe på cv’et, og Jacob Egeris, 32 Superliga-kampe, også kommet til i henholdsvis sommer og vinter.
Og hvorfor flokkes de til Østerbro for at spille for B.93, der kun lige er rykket op i den næstbedste række?
– Jeg tror, det er en kombination af flere ting. Først og fremmest har vi den her kerneværdi kærlighed. Vi prøver at gøre tingene lidt blødere end så mange andre steder i fodboldverdenen. Der skal være plads til den enkelte spiller som menneske, siger Martin Møller Jensen, sportsdirektør i B.93, til Tipsbladet.
Et eksempel på netop dét er Nicolaj Thomsen. Den tidligere AaB-, FC København- og landsholdsspiller, der kom til B.93 sidste efterår, har tøjmærket Another Aspect ved siden af fodboldkarrieren
– Jeg vil sige, at vi har givet plads til og har en forståelse for, at han har et liv ved siden af. Så det er jo noget med, at vi har forsøgt at lave et deltidssetup i en fuldtidsindpakning. Forstået på den måde, at vi har lavet et setup, hvor spillerne træner fra 8.00 til 13.00 som et fuldtidssetup, men de har også fri klokken 13.00, så de har tid til at have et liv ved siden af. Og så er det klart, at vi er åbne overfor hvis der er synergier i forhold til spillerne og kommercielle aktiviteter, siger sportsdirektøren.
En del af noget større – og Østerbro
Men, men, men… Der er også meget andet, der lokker profilerne til Østerbro.
– Kærlighed står ikke alene. Vi har også en værdi om, at man skal levere en udfordrende indsats. Vi skal stræbe efter at gøre vores bedste hver dag, alle sammen. På den måde skal de rutinerede spillere samtidig være med til, at understøtte vores unge talenter, så de bliver så gode, at de kommer til at få mulighed for at blive solgt til højeste niveau.
– Jeg tror også, at det er attraktivt, at vi viser at vi tror på de spillere vi har, og at vi ikke bare skifter en masse spillere ud hver sæson. I Ryans tilfælde havde vi et ønske om at tilknytte en spiller, som kunne hjælpe de unge og være en leder for dem. Og på samme måde, med Jacob, Michael og Nicolaj. De ser, at det ikke kun er, at man skal være fodboldspiller. Det er også, at man bliver en, der skal give videre til de andre, siger Martin Møller Jensen og tilføjer en sidste årsag:
– Og så ligger vi i København. Det er en kæmpe fordel, at vi ligger, hvor vi gør. Det er måske den bedste beliggenhed i rækken.
Og med Nicolaj Thomsen, Ryan Johnson Laursen og co. i folden, hvem bliver så det næste store navn, der lokkes til B.93?
– Ja, det er et godt spørgsmål, svarer klubbossen med et grin og tilføjer:
– Jeg tror, det er en balance, vi stadig gerne vil have. Vi spiller i gennemsnit med fem af vores egne i startopstillingen hver kamp i 1.division, hvilket er næstflest i rækken, og så er der fire til fem, der ligesom er de rutinerede spillere. Det er vores model. Og ja, der har været nogle forskellige navne i spil, men nu er vi endt her, så jeg tror ikke, der kommer til at ske så meget mere lige nu.
– Men jeg tror, det er attraktivt, og det vil det også være fremover. Nicolaj er jo på en måde også blevet ambassadør for fortællingen. Han synes, at det er dejligt, at der er nogle rare mennesker her, og at det er sjovt at spille fodbold. Så det er jo en selvforstærkende fortælling, ikke?
Der er jo også et par prominente gamle B.93’ere som Bashkim Kadrii og Mathias “Zanka” Jørgensen. Det kunne vel være nogle spillere, I drømmer om at hente tilbage en dag?
– Det vil altid være attraktivt for os, hvis vi kunne få nogle af vores gamle B.93’er tilbage. Det vil vi selvfølgelig være interesseret i at kigge på. Det er nok det bedste svar, jeg kan give, slutter Martin Møller Jensen.
B.93 er aktuelt nummer otte i NordicBet Ligaen.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
Her kan du se AGF mod Sabah FK
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
MEDIE
FCM-transfer i fare
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
NYHEDER