Efter 13 år i samme klub: Vil prøve noget nyt

Han har efterhånden tilbragt halvdelen af sit liv i Esbjerg fB, men til sommer udløber Jeppe Højbjergs kontrakt. Til den tid vil han gerne prøve noget nyt.



Få spillere i dansk topfodbold har lige så meget anciennitet i deres klub, som Jeppe Højbjerg har i Esbjerg fB. I sine 13 år har han prøvet det hele: ungdomsspiller, gennembrud i Superligaen, U21-landsholdet, OL, bronzemedaljer – men også nedrykninger, et væld af trænerfyringer og ikke mindst at miste sin plads.

Nu tyder det på, at Højbjergs tid i barndomsklubben synger på sidste vers. Han kontrakt løber ud til sommer, og selv om pilen hurtigt kan pege den anden vej i fodboldverdenen, peger den lige nu mod et brud med hans klub.

– Jeg har tænkt, at jeg gerne vil prøve noget andet. Jeg har været i Esbjerg, siden jeg var 13. Det er halvdelen af mit liv. Jeg har spillet rigtig mange kampe og har haft gode tider. Jeg har haft mange ups and downs, især de seneste to år, hvor det har været nogle blandede bolsjer for mig personligt og for klubben, siger Jeppe Højbjerg til tipsbladet.dk.

– Det er oplagt for mig med min alder; jeg har forhåbentlig syv-otte gode år i endnu. Jeg har været heldig at spille i en ung alder, og jeg har små 200 kampe fra de to bedste rækker (181 helt præcis, red.).

Jeppe Højbjerg er 26 år og fylder 27, inden kontrakten udløber til sommer. Hidtil har han tilbragt hele sin karriere i EfB bortset fra et enkelt år på leje i FC Fredericia. Men selv om Højbjerg er blevet i klubben, er der blevet vendt op og ned på både EfB og Højbjergs position flere gange gennem årene.

Da han skrev under på sin nuværende kontrakt i december 2018, var holdet på vej mod bronzemedaljer et halvt år senere. Højbjerg kom fra en god halvsæson og var i høj kurs.

– Jeg var også attraktiv, jeg var 23 og havde måske spillet 150 kampe. Jeg kunne ikke komme direkte i Premier League, men jeg kunne have valgt en større hylde, hvis jeg ville det. Esbjerg tilbød god pakke, og jeg havde fint med at blive i klubben og udvikle os sammen. Jeg kunne måske blive skudt af, men sådan gik det ikke.

Vigtigt skifte forude
Siden har han mistet sin plads og genvundet den flere gange. Senest i efteråret, hvor Mads Kikkenborg fik ophævet kontrakten i Peter Hyballa-kaosset, Højbjerg blev førstevalg igen, spillede fem kampe som anfører og så nåede at se Ramon ten Hove overtage pladsen, inden Højbjerg blev skadet.

– Det er et vigtigt skifte næste gang, for jeg er 26. Jeg er ikke i tvivl om, at det er rimelig væsentligt, hvad jeg gør næste gang for min egen karriere, siger han.

– Nu er det ikke gået, som klubben og jeg havde håbet med forlængelsen for tre år siden. Man kan aldrig vide, hvad der sker, og der kom aldrig ro på klubben, som jeg havde håbet. Det har også påvirket mig i forhold til præstationer. Der har også været mange udskiftninger af trænere.

– Det kan man ikke ændre på, men jeg tror, klubben går mod bedre tider nu. Det er jeg glad for.

Men du har brug for en ny udfordring?

– Det er jo lidt det. Da jeg røg af holdet i sidste sæson, havde jeg tanker om, at jeg måske skulle prøve noget andet. I sommer fik vi ny træner og målmandstræner, og jeg har været sindssygt glad for Frode (Birkeland, målmandstræner, red.), og det virkede også til, at de ville satse på mig igen.

– Vi ved alle, hvordan det gik under Hyballa. Det var det rigtige, der skete; at han skulle væk. Men så startede vi fra scratch igen med Roland (Vrabec, ny cheftræner, red.), så der er ikke kommet ro på.

Penge er ikke vigtigt
Som 21-årig gik Jeppe Højbjerg direkte ind på Esbjerg-holdet og slog den nuværende Premier League-målmand Martin Dubravka af. Han blev fast mand på U21-landsholdet, var med Danmark til OL i 2016 og lignede en potentiel kandidat til A-landsholdet en dag.

Sådan gik det som bekendt ikke. Men Højbjerg er opsat på at vise sit værd efter de seneste års kollektive og individuelle rutsjetur.

– Jeg er vildt motiveret for at komme op det niveau, jeg ved, jeg kan komme op på. Jeg er sulten efter succes. Jeg har en god kontrakt og har de seneste tre år prøvet at tjene mange penge, men det er ikke det, der gør én lykkelig i sidste ende. Det vigtigste for mig er at få det meste ud af karrieren og opleve noget, siger han.

Transfervinduet er jo åbent. Kan det komme på tale at skifte allerede nu?

– Hvis nogen kommer og siger, de vil have mig eller en af de andre, er der ikke nogen, der er fanget i Esbjerg. Når vinduet er åbent, er alting muligt. Det kan være, det bliver til sommer, eller det kan være, det bliver nu.







LIVE

TransferLIVE: Henter de Andreas Skov Olsen?

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

FCK misser landsholdsspiller

Har budt en milliard

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Brøndby jagter ny Superliga-profil



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Flere plusser end minusser’

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet

Premier League med nyt tiltag for skadede målmænd

Bayern München på plads til Superliga-brag



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Vil lokke superstjerne med monsterløn

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ny Silkeborg-boss debuterer med uafgjort i Randers

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Gaveregn over FC Midtjylland

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse

Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Afslører: FC København-stjerne har brækket næsen

En vild energibombe er kommet til Superligaen