Filip Djukic foretog på transfervinduets sidste dag et spændende skifte, da den 25-årige keeper rykkede fra Hvidovre IF til rivalerne fra AC Horsens.
Her stod Filip Djukic de to første ligakampe i foråret mod FC Roskilde og Vendsyssel FF, men med fyringen af Martin Retov og ansættelsen af David Nielsen har situationen i AC Horsens taget en ærgerlig drejning for Djukic, der er noteret for en enkelt landskamp for Montenegro.
Til sidste weekends opgør mod Hobro IK havde David Nielsen nemlig valgt at skifte målmænd, således at rutinerede Matej Delac kom tilbage i målet, mens Filip Djukic altså røg på bænken.
Ifølge Tipsbladets fodboldekspert Rajko Lekic er den beslutning fra David Nielsen særdeles svær at forstå.
– Jeg har fulgt med i 1. division i det seneste halvandet års tid, og selvfølgelig da Filip Djukic spillede med Hvidovre i Superligaen i sidste sæson, og helt oprigtigt synes jeg, at han viste, at han faktisk hører til på et Superliga-hold. Det er min vurdering, lyder det fra Rajko Lekic, der ser Filip Djukic som en meget kompetent målmand:
– Jeg synes, at han var i top tre eller fire i Superligaen i sidste sæson, og i efteråret i Hvidovre har han ni clean sheets i 1. division. Han er suverænt den keeper med flest clean sheets i divisionen og bliver fortjent, synes jeg, solgt til Horsens, som på papiret har lidt større muligheder for at komme i Superligaen end Hvidovre. Så jeg kan godt forstå skiftet, og jeg synes, at det var et godt skifte for ham.
Men mod Hobro røg Filip Djukic altså pludselig ud på bænken, hvilket kom som lidt af et chok for Rajko Lekic.
– Det er voldsomt, siger Rajko Lekic og fortsætter:
– Jeg synes personligt, at det er en kæmpe ommer, eller en kæmpe svinestreg faktisk. Jeg ville godt kunne se det fra Davids side, hvis tallene viste, at Delac bare er en meget bedre målmand end Filip. Men det viser tallene ikke, tværtimod.

Rajko Lekic, her i aktion mod David Beckham i en MLS-kamp i 2011, forstår ikke David Nielsens beslutning om at bænke Filip Djukic (Foto: Alamy).
Køber ikke forklaring
I Viaplays optakt til kampens mellem Horsens og Hobro blev David Nielsen spurgt til beslutningen om at skifte ud på målmandspositionen, og her pegede den tidligere Lyngby- og AGF-boss på, at det ikke handlede om, at Filip Djukic havde spillet sig af.
– Det er egentlig meget simpelt for mig. Jeg skal have et omklædningsrum i balance, så det handler egentlig ikke om klubben eller noget som helst andet. Det handler om, at der er noget, der både udefra set og indefra har været noget, som ikke har været taget godt imod (der har været fanprotester mod Esben Hansen, red.). Derfor starter vi lige med at få styr på det.
– Det handler ikke om Filip, som har været inde og stå og som stod sidst, da vi vandt. Det handler om, at Matej, med den anciennitet, han har optjent i Horsens, og den person, han er, og den vigtighed, han har, der synes jeg, at han har fortjent at spille sig af, før han skal ud og sidde på bænken, lød begrundelsen her fra David Nielsen.
Det er dog ikke en forklaring, som Rajko Lekic accepterer.
– Jeg forstår ikke den forklaring, og jeg køber den ikke. Jeg ved ikke, om jeg tror på, at der er mange, der har været utilfredse med, at han var blevet sat af. Jeg tror, at han nævner det for at forsvare sit eget valg ved at sige, at der er mange, der har været utilfredse, og derfor sætter jeg ham tilbage igen. Fodbold handler ikke om at gøre alle tilfredse hele tiden, det handler om at kigge på, hvad du har af muligheder på holdet, og hvilken spiller på hver position har mest kvalitet, siger Rajko Lekic og fortsætter:
– Jeg kan tale fra nu og indtil juleaften om, hvad jeg synes, og David kan have sin mening, men jeg synes faktisk, at det er en svinestreg. En ommer er for pænt et ord. Jeg synes, at det er en svinestreg, at man henter en ung målmand med store drømme og ambitioner, som så kommer over og spiller to kampe og ikke er i nærheden af at spille sig af, hvorefter man så sætter ham på bænken. Folk i fodboldverdenen ved godt, at som målmand spiller du dig ikke bare lige på igen. Du får ikke et indhop, hvor du lige kan lave to kasser og spille dig på igen, ligesom en markspiller.

Filip Djukic kan meget vel ryge retur til Hvidovre IF til sommer, vurderer Rajko Lekic (Foto: Alamy).
Spår Hvidovre-retur
Ifølge Rajko Lekic, der selv har tørnet ud for klubber som Silkeborg IF, OB og Esbjerg fB, må Filip Djukic være fortid i AC Horsens allerede til sommer, medmindre David Nielsen vælger at skifte målmand endnu engang.
– Der burde ikke være nogen tvivl om, at hvis det fortsætter sådan her frem til sommer, som det højst sandsynligt gør, så skal Filip væk til sommer. Længere er den ikke. For han er alt for dygtig til at sidde på bænken for et 1. divisionshold. Det kan der ikke være to meninger om. Og hvis det sker, så tror jeg, at han ryger tilbage til Hvidovre. De har kun lejet Theo Sander et halvt år, så de mangler en dygtig keeper, og Filip er rigtig, rigtig glad for Hvidovre, og de er rigtig glade for ham.
– Den ligger lige til højrebenet, og jeg tror, at det kommer til at ske. Hvis Horsens vil slippe ham, vel at mærke, for hvis de tænker egoistisk, så har de pludselig to af de bedste keepere i 1. division, så de kan jo være iskolde og sige, at han har en kontrakt, og at er glade for ham og får brug for ham. Men han skal bare væk, lyder det afslutningsvist fra Rajko Lekic.
AC Horsens spiller i aften klokken 19.00 hjemme mod Esbjerg i den sidste runde i NordicBet Ligaens grundspil, og her bliver det altså interessant at se, hvem David Nielsen vælger i målet.
LIVE
VM-LIVE: Kan IKKE appelleres
Træner roser tænding efter belgisk spillerskænderi
USA spiller sig videre trods rødt kort
Overraskende belgisk comeback sender Senegal ud
Forstår intet af Bisseck-beslutning
NYHEDER
‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
LIVE
TransferLIVE: Spurs betaler 804 millioner kroner
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
EKSKLUSIVT
‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF forhandler om Mikael Anderson
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
OPTAKT
Portugal – Kroatien
NYHEDER
Brøndby bekræfter: Køber stortalent
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
OPTAKT
Schweiz – Algeriet
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
Vilde Norge! Her er deres vej til VM-finalen
TRANSFER
‘Det er en interessant spiller’
NYHEDER
Dårligt nyt for Isaksen
TRANSFER
De tager ikke med FC København på træningslejr
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
OPTAKT
Spanien – Østrig
TRANSFER