Husker du Hyballa? Spøger stadig i dansk klub

I Esbjerg husker de stadig Peter Hyballa, fortæller klubbens nuværende cheftræner.



Peter Hyballa. Et navn, de nok ikke glemmer i Esbjerg lige foreløbig.

For godt nok er det snart fem år siden, tyskeren havde sin gang på træningsbanen, men han er stadig en, der er husket i klubben, hvor kulturen er en så vigtig del af hverdagen.

Det fortæller klubbens nuværende cheftræner Sancheev Manoharan i podcasten Transferguru, der bliver lavet af Podimo og Tipsbladet.

– Ja, det er da noget, der bliver snakket om stadig. Men det er ikke noget, jeg føler fylder så meget, som det har gjort tidligere. Men det er da noget, man hører lidt om engang imellem. Men jeg synes, vi er et helt andet sted heldigvis, siger han.

Det var B.T., der tilbage i juli 2021 kunne afsløre, at der var kaos i Esbjerg, og at spillerne krævede Peter Hyballa fyret. Det skyldtes tyskerens meget hårde tilgang og mandskabsbehandlingen på træningsbanen.

Mediet kunne afsløre, hvordan spillerne blev udsat for psykiske og fysiske afstraffelser. Efter blot fire kampe som Esbjerg-træner blev han fyret. Blandt andet i kølvandet på, at 21 spillere underskrev et brev om mistillid, som blev sendt til klubbens ledelse.

Selvom det er lang tid siden, er det stadig vigtigt for dem, der er i Esbjerg i dag, at der er en god og sund kultur i 1. Divisionsklubben, understreger cheftræneren.

peter-hyballa-768x432
Peter Hyballa var træner for Esbjerg tilbage i 2021.

– Det betyder jo rigtig meget for alle, også dem der har været i den periode, det der sker nu. Det er jo klubben, der virkelig fortjener det her – at vende det. Klubben, byen. Vores fans er klar til Superliga, og meget af det vi render rundt og laver herinde både på administration og rundt omkring, det kommercielle, er også på rigtig højt niveau, så det er med at tage det sidste træk.

– Men det er klart, kulturen er vigtig for os, for det er også noget der gør at vi… vi ved, vi konkurrerer mod nogen, som har dybere lommer end os, og en af de ting hvor vi tror på, vi kan slå dem på, er netop vores kultur, der kan gøre, at vi lige pludselig får det berømte to og to til at give mere end fire. Det arbejder vi rigtig meget med. Vi har stor tro på det, siger Sancheev Manoharan.

Peter Hyballa har selv tidligere kommenteret på tiden i Esbjerg. Her lød det i juli 2022, at han blev ‘terroriseret af medierne’, og at han selv sagde op, fordi han ikke kunne holde til mere, ligesom han tidligere kaldte sagen for ‘et karaktermord’.

Han fortalte desuden, at han havde modtaget mange trusler, fik en depression og brændte ud. Efter trænerjobbet i Esbjerg kom han til Türkgücü München. Her blev han dog fyret efter få måneder.

Siden kom han til AS Trencin, men efter blot halvanden måneds ansættelse og to kampe blev han smidt på porten.

Efterfølgende gik turen til NAC Breda, hvor han startede i januar 2023. I september samme år blev han dog fyret som følge af ‘problemer i arbejdsmiljøet’.

I juni 2024 fik han så job i den sydafrikanske klub Sekhukhune United. I august samme år skiltes parterne. Her lød det, at Peter Hyballa sagde op ‘af personlige årsager’, og det kom efterfølgende frem, at Peter Hyballa og klubben blev forsøgt afpresset af en person, der skulle have været i besiddelse af et videoklip, hvor Peter Hyballa angiveligt havde samleje med en prostitueret på et sydafrikansk bordel.





► LIVE

LIVE: Steinlein med spændende FCM-varsling

Skarpe Viborg fortsætter opturen

Sent Horsens-mål spolerer vildt Silkeborg-comeback

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

FC Midtjylland – FC København



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her kan du se Liverpool mod Manchester City

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Her kan du se FC Midtjylland mod FC København

– Sker det, får Brøndby et nyrehug

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

Begræder trist Kasper Dolberg-nyhed

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!

AGF – Sønderjyske

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

FC København bekræfter transfer



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Brøndby IF – Lyngby BK

Voldsomt prisskilt efter FCK-exit

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Ser gode muligheder for FCK-transfer

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Journalist åbner for chokskifte

BIF-flop på rampen: Har ambitioner om noget større

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet