I disse tider, hvor man kan støde på en mellemleder på hvert et gadehjørne, er der næppe nogen tvivl om, at der findes flere ledere, end der findes gode ledere.
Det gælder også på fodboldbanen.
Fordi man er anfører i en fodboldklub, behøver man ikke nødvendigvis være en dygtig én af slagsen – det er bare ikke ret mange, der er villige til at erkende, at de har fejlet i ét af fodboldens mest hæderkronede hverv.
Men Victor Palsson tør godt.
Islændingen, der nu spiller i engelske Plymouth, var anfører i Esbjerg fB for snart 10 år siden, og med Victor Palsson som kaptajn rykkede vestjyderne ud af Superligaen. Det vil nok være en tilsnigelse at give Palsson hele skylden for det. Men forsvarsspilleren svigtede, og det erkender han her et årti senere.
– Mens jeg var i Esbjerg, tror jeg, vi nåede at have fire trænere og tre sportsdirektører. Det er jo alt, alt for mange, og sådan noget fungerer ikke. Alt starter fra toppen, og det gør det også i en fodboldklub, så det var skidt, men jeg må også tage et medansvar. Når jeg kigger på, hvordan jeg var som menneske og som leder i Esbjerg, har jeg helt klart nogle fortrydelser, siger Victor Palsson til Tipsbladet.
Dengang i EfB var islændingen i starten af 20’erne, og han vil ikke være den første i den alder, der har hovedet godt begravet i egen bagdel, men alligevel står det klart for ham, at det var det, der var hans største fejl.
Og det er ikke i orden, fastslår han. For som anfører er det netop egen næsetip, man forventes at kunne se ud over.
– Jeg skulle have haft den samme mentalitet, som jeg har i dag. Jeg var meget egoistisk dengang, men jeg var anfører, og så er det en egenskab, der i hvert fald ikke holder. Jeg var ufornuftig, og jeg gjorde simpelthen ikke tingene godt nok. Jeg tænkte alt for meget på mig selv og alt for lidt på holdet. Altså, jeg gjorde mit bedste i hver eneste kamp og til hver træning, så det er ikke på den måde, men min mentalitet var dårlig, siger Palsson.
– Når man er anfører, forventes det, at man er der for de unge, at man hjælper klubben i svære tider og alt sådan noget. Det forventes – helt rimeligt – at man støtter dem, man kan, og hvor man kan. Det var jeg simpelthen ikke i stand til, fordi jeg tænkte alt for meget på mig selv. Det er jeg ikke stolt af.
Var du en dårlig anfører?
– Ja, det vil jeg sige. Jeg var virkelig ikke en god anfører dengang. Jeg tænkte ikke på det store billede. Jeg skulle have beskyttet den til enhver tid siddende træner, for det er sådan noget, man også forventer af en god anfører. Jeg svigtede på det punkt. I en klub har man en bestyrelse og en ledelse, som er én ting for sig, en trænerstab, som er én ting for sig, og så spillertruppen, som er én ting for sig. Som anfører skal man være med til at sørge for, at disse tre elementer er bundet sammen. Det gjorde jeg desværre ikke – men jeg fejlede 100 procent ikke med vilje.
– Det gode er, at jeg har lært rigtig meget af de fejl, jeg begik i Esbjerg, og det har gavnet mig sidenhen. For når jeg tænker tilbage, tænker jeg “hvad fanden var det for noget?”.

Sårbarhed, ærlighed og kærlighed
Det kan godt være, at Victor Palsson dumpede som anfører i Esbjerg, men til gengæld består islændingen i disciplinen “selverkendelse”.
Det er en noget, han gerne omfavner.
– Som fodboldspiller og som menneske er man nødt til at række hånden op og tage ansvar, når man har gjort noget, som ikke var godt nok. Det er det, jeg gør i forhold til min tid i Esbjerg, og det har jeg ingen problemer med.
– Hvis der er noget, der mangler i fodboldens verden, er det sårbarhed. For mig er det en kæmpe styrke at have – at man tør vise sårbarhed, ærlighed og kærlighed. Det er tre ting, som jeg har lært, er enorm vigtig, hvis man gerne vil have succes. Desværre manglede jeg det i Esbjerg – det er jeg ked af, siger han.
På afstand har han fulgt Esbjergs op- og nedture de seneste par år, og han glæder sig over, at tingene virker til at være på vej i den rigtige retning på vestkysten.
– Jeg har jo svært ved at sige så meget om, hvad der skete i Esbjerg i årene efter, at jeg forlod klubben, men jeg noterede mig selvfølgelig klubbens nedtur. Men forhåbentlig rykker de op i Superligaen igen. Lars “Lungi” Sørensen er træner nu, og han var også min træner dengang. Han er én med et kæmpe EfB-hjerte, og jeg ønsker klubben alt det bedste, fastslår Victor Palsson.
Siden afskeden med Esbjerg fB har Victor Palsson værer anfører i FC Zürich og Schalke 04, ligesom han var en del af anførergruppen i Darmstadt. Han bar også anførerbindet i et par kampe for MLS-klubben DC United under Wayne Rooneys ledelse.
På den måde kan man lære af sine fejl.
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Dansk angriber sat til salg
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
MEDIE