Jens Hammer Sørensen har efter næsten fire år som direktør i Esbjerg forladt klubben.
Et helt andet sted, end da han overtog en klub i et morads, der sjældent er set deslige.
Dengang var klubben ejet af nogle amerikanere, der var tæt på at få klubben ud i en konkurs, vestjyderne var fuldstændig slået ud af kurs med en voldsparat cheftræner i Peter Hyballa i spidsen, og mandskabet rykkede sågar ned i 2. division.
I dag er 1. divisionsklubben et sundt sted, og førsteholdet ligger og kæmper med om oprykning til Superligaen, mens ejerskabet er tilbage på lokale hænder.
Faktum er, at Esbjerg er et langt bedre sted nu, end da 52-årige Jens Hammer Sørensen tiltrådte i klubben, og det er han naturligvis stolt af. Efter en tid, hvor det var meningen, at han kun skulle være i klubben i to år, men hvor han endte med at være i næsten dobbelt så lang tid.
– Det var det rene kaos, da jeg kom til Esbjerg i sommeren 2021. Paul Conway (tidligere amerikansk ejer, red.) havde ødelagt alle relationerne til lokalfolkene på det tidspunkt, jeg kom ind. Han sagde ét, men gjorde noget andet, så han endte med at hente otte Barnsley-spillere, og der følte esbjergenserne, at de løb fra aftalerne. Så er man chanceløs i forhold til at lykkes og vinde fansenes tillid. Det var en vild tid.

– Men når jeg kigger tilbage på det, har jeg nydt hvert et sekund. Det var virkelig midt i en turbulent periode, jeg tiltrådte i klubben, men jeg fik sammen med en masse dygtige mennesker skabt et fodboldhold og ikke bare en fodboldtrup, og jeg synes, at jeg har efterladt Esbjerg et langt bedre sted, end jeg modtog, siger Jens Hammer Sørensen og tilføjer:
– Esbjerg var jo i rekonstruktion, og da vi går ind i 2024, ved jeg som direktør ikke, om vi reelt eksisterede om sommeren, så at det er endt, hvor det er – at jeg forlader dem med tre point op til en oprykningsplads, og klubben har en fin økonomi – er jeg virkelig glad for.
– Når jeg sidder og kigger på klubben i dag, og jeg så holdet vinde 3-0 over Hvidovre i weekenden, der kunne jeg konstatere, at jeg har været med til at ansætte stort set alle, blandt andet vores succesfulde cheftræner Lars ‘Lungi’ Sørensen. Der er faktisk kun to tilbage i administrationen, som jeg ikke har været med til at ansætte, så det er noget, jeg er stolt af. Fordi vi har formået at skabe en kultur, hvor alle bevæger sig i samme retning og vil hinanden det bedste.
– Der bliver gjort et forbilledligt stykke arbejde i Esbjerg, og jeg er sikker på, at vi ser klubben tilbage i Superligaen snart.
Ikke plads til Agerholm og Jens Hammer Sørensen
Men hvis Jens Hammer Sørensen var så succesfuld, hvorfor skulle han så ikke med videre på det skib, der sejler mod nye horisonter?
I dag er den nye direktør tidligere Parken-formand Allan Agerholm.
– Planen var fra start, at jeg kun skulle være i klubben i to år. Det blev til tre år, som så blev til tre og et halvt år og på vej til fire år. Men det er det, der er med fodbold, det vokser på folk. Jeg var sgu ærgerlig over at stoppe i klubben for en måned siden, for det er et fint sted at være. Byen elsker fodbold og bakker virkelig meget op om klubben, så på mange måder var jeg virkelig glad i Esbjerg.
– Men det var også hårdt. Jeg havde en lejlighed i byen, fordi jeg bor i Nordjylland, så jeg arbejdede stort set hele tiden fra søndag morgen til torsdag aften, hvor jeg kørte hjem til familien, så det har også slidt, forklarer han og udtrykker, at han ikke syntes, at der var plads til både Allan Agerholm og ham selv, som situationen var.
– Nej, egentlig ikke, jeg fik en fin afsked i loungen, og det stod hurtigt klart med den nye danske bestyrelse, at de søgte efter en mere kommerciel profil end mig, og jeg ville gerne arbejde med fodboldholdet. Så med en ny direktør ville det have været træls at have en direktør, der var degraderet, så jeg havde egentlig ikke den store lyst til at være i klubben som sportsdirektør, og jeg har kæmpe respekt for deres beslutning.
Skolelærer, sportschef eller fodboldtræner?
Samlet har Jens Hammer Sørensen over 15 års erfaring som leder i en fodboldklub på højt plan i Danmark. Omtrent det samme har han som skolelærer.
Nu skal den tidligere Esbjerg-direktør så finde ud af, hvilken vej han går. Det kan blive tilbage i en rolle som fodboldleder eller skolelærer, og så åbner han for en helt ny side, han gerne vil prøve sig af i – som træner.
– Mit fokus har været på først og fremmest at slutte godt af i EfB, og jeg ønskede ikke at søge noget, mens jeg var direktør dér. Så jeg har brugt tid på at puste ud, og nu skal jeg så finde ud, hvad jeg skal.
– Jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil arbejde for gode og ordentlige mennesker, så min kommende chef skal være ordentlig, om det så er som skolelærer eller i sport, forklarer Jens Hammer Sørensen, som altså har oparbejdet en stor bagage i dansk topfodbold, som, han godt kan se, ville være ærgerligt ikke at gøre brug af.
– Der går mange timer, når man arbejder fra tidlig søndag morgen til torsdag aften, men man får så meget tilbage, fordi så mange mennesker er afhængige af søndagens kamp, så det er betaling i sig selv, at man får en masse ros. Jeg bliver bedre og bedre til min metier, og jeg kan hurtigt gennemskue, hvis der er en konflikt i en trup, og jeg vil da gerne blive i fodbolden.
– Men jeg har også respekt for, at der ikke er ret mange job som sportschef. Der er 12 i Superligaen og 12 i 1. division, så der er ikke uanede stillinger. Jeg vil gerne lægge fodboldplaner, og det er sgu sjovt at være i. Spørgsmålet er, om jeg kan undvære det.
– Jeg har haft sportsligt ansvar i Hobro i 581 kampe og 122 i EfB, så med over 700 kampe er det blevet til en del. Det skal man huske at være taknemmelig over, når man tænker tilbage på lille Jens på tre år, der rendte rundt i en skolegård og spillede fodbold.
– Det kan også være, at jeg skal træne et ungdomshold, det kan jeg godt se mig selv i. Det vigtigste for mig er projektet og at arbejde for ordentlige folk.
LIVE
LIVE: Tidligere SL-profil tvunget til karrierestop
NYHEDER
Overraskende U21-trupudtagelse
– Er der virkelig brug for ham i truppen?
MEDIE
Absurd guldregn over Wolfsburg – 520 millioner
TIPSBLADET SPECIAL
Her er din landsholdstrup, Riemer!
MEDIE
Sat på plads af FCM – nu vil Bayern have ham
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens hold i Superligaen – 23. runde
TIPSBLADETS DOM Han ligner et fejlmatch i Brøndby
NYHEDER
Ekspert: ‘Jeg kan ikke se idéen!’
NYHEDER
Troels Bech slår fast: Glem det!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hobro IK sælger Villads Rasmussen
AVIS
Interessant afsløring
Pep Guardiola tager usædvanlig beslutning
FANKLUBBEN ‘Han har været en stærk signing for AGF’
BIZART
Tahirovic-situation skaber debat i Bosnien
Tøfting: ‘Selvfølgelig i tale til en klub som BIF’
Gravesen går til Riemer: Hvad er det for noget?
Tidligere FCK-træner i alvorlig modvind
HELT VILDT
Revser Superliga-spiller: Han ødelægger karrieren!
FANKLUBBEN ‘Ingen tvivl om, at de rykker ud af Superligaen’
HELT VILDT
Gustav Isaksen trækker overskrifter i Italien
– Derfor skal Man Utd IKKE hyre Michael Carrick
HELT VILDT
Av, av, av: Uhyggelig læsning, FC København!
Kevin Diks skriver historie
INTERVIEW
Kæmpe hyldest af Falk: ‘Han er 85 år gammel’
NYHEDER
Nej, nej, nej – dansk stjerne udgår med skade
MEDIE
Tidligere Brøndby-træner en af verdens dyreste
LIGE NU
Dansk landsholdskeeper skadet – skal scannes
Benhård Gravesen: ‘Det svageste hold i top seks’
MEDIE
Blev informeret om mulig fyring onsdag
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Få nu lavet det system om!
FANKLUBBEN
Det er vildt, overraskende og fuldt fortjent!
FANKLUBBEN Bekymret: Det kan falde helt sammen i Silkeborg
Ekspert: Hvis han fastholder det gule kort, så…
INTERVIEW
TV 2: ‘Noget vitalt forsvinder’
TOPNYHED
Kasper Schmeichel melder afbud til landsholdet
STORT INTERVIEW
Brøndby-hyldest: Vi vandt jo alt!
Her kaster Viborg-spiller op i kampen mod Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: Gyser venter i Superligaen
EKSKLUSIVT
Husker du Hyballa? Spøger stadig i dansk klub
Forarget: – Der er ingen, der er gode!
– FCK var hurtige til at lægge alt hen på mig
NYHEDER
Iran forhandler med FIFA om VM-kampe
NYHEDER
Stor bekymring: Damsgaard har haft ondt længe
DAGENS SPILFORSLAG
Hjulmand graver sig ned i London
LIGE NU
Flere problemer: Damsgaard udgår med skade
Skuffet VB-anfører: De andre hold er vel tilfredse
‘En klub vi gradvist har sværere ved at kende’
Sent mål skaffer SIF point i bundbrag mod Vejle
MEDIE
Eriksen ny kaptajn i Wolfsburg? ‘Den mest erfarne’
NYHEDER
Stage misser bundbrag: ‘Alle ved det’
HELT VILDT
Ikke sket i 591 kampe på Brøndby Stadion
HELT VILDT
‘Historisk’: Kæmpe optur for Johannes Hoff Thorup
Superliga-ekspert revser ny Brøndby-spiller
TOPNYHED