Det tyder efterhånden på, at Real Sociedad skal have ny målmand. Det nuværende førstevalg, Gerónimo Rulli, har sagt, at han ikke kan garantere, at han bliver i klubben i næste sæson, og derfor er klubben angiveligt begyndt at se sig om efter en ny mand mellem stængerne.
Lokalavisen Noticias de Gipuzkoa skriver, at La Liga-klubben har udset sig Jeppe Højbjerg som en mulig afløser. Det skulle dels være 22-årige Højbjergs lave alder, dels hans formentlig lave pris, der gør ham til et emne i Real Sociedad.
Klubben skal under alle omstændigheder betale en transfersum, hvis den vil købe ham fri fra Esbjerg fB inden kontraktudløbet i 2019, men det vil efter alt at dømme blive en lavere pris end Fernando Pacheco i Alavés og Alphonse Areola i Paris Saint-Germain, som klubben ifølge avisen tidligere har haft på blokken.
Tipsbladet.dk har været i kontakt med den tidligere U21-landsholdsmålmand, men han har ikke nogen kommentar til den påståede interesse fra klubben på La Ligas niendeplads.
At der findes klubber, der scouter ham, ligger dog ifølge tipsbladet.dk’s oplysninger fast. Det er ikke lykkedes at få bekræftet, hvilke der er tale om, men da EfB for otte dage siden vandt 3-1 i Vejle, var der flere interesserede klubber for at besigtige Højbjerg.
Esbjergs sportsdirektør, Ted van Leeuwen, har ikke hørt noget fra Real Sociedad, men som han siger, udelukker det ikke, at klubben har kig på Esbjerg-målmanden.
– Jens Ørgaard er hans agent, og han er internationalt orienteret, så jeg ville ikke være overrasket overhovedet. Han spillede alle kampene for Danmark til U21-EM, og hvis man er U21-landsholdsspiller, er man næsten på alles scouting-liste. Så det er muligt. Men jeg har ikke hørt noget fra dem (Sociedad, red.), hans agent eller ham selv, siger van Leeuwen til tipsbladet.dk.
– Måske er han på en liste, men vi har også lister på alle positioner, som kan indeholde 10-15 spillere. Det betyder ikke, at en transfer er tæt på. Men kan forestille sig det med ham. Han har fysikken og er en spiller, som kan klare sig internationalt. Han har prøvet svære tider og klaret det, så man ved, han kan håndtere skuffelser.
Ted van Leeuwen melder i det hele taget om interesse for klubbens spillere, og så hjælper det for en mand som Jeppe Højbjerg, at Danmark og Superligaen har ry for at udvikle dygtige målmænd, mener han. Det gør ham dog ikke noget, at udenlandske klubber viser interesse for Højbjerg og de andre EfB’ere.
– Esbjerg vil være klub, der udvikler og sælger spillere. Det skal vi leve af. Det er ikke bare en del af vores forretningsplan, det er det vigtigste i planen. Man kan tjene flere penge på at sælge spillere end ved sponsorater, men man kan også tabe flere, hvis man gør det forkert, siger han.
Højbjerg har også selv udtrykt en ambition om at prøve talentet af i udlandet en dag. Aktuelt går det dog glimrende i EfB, der efter en svag sæsonstart ikke har tabt seks kampe i streg og nu har kontakt med top 3 i 1. division. Højbjerg har tidligere spillet 23 kampe for U21-landsholdet og de fire kampe for OL-landsholdet i fjor.
LIVE
VM-LIVE: ‘Bruno Fernandes bør nægte at spille!’
TRANSFER
Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
MEDIE
Landet i lufthavnen: Nu er skifte tæt på
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
MEDIE
AGF køber ham
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
TOPNYHED
Spottet i København
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
‘Mere end det vil være en stor overraskelse’
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
TRANSFER
Bekræfter interesse for Superliga-stjerne
NYHEDER
Brasilien-Marokko er slutrundens første topkamp
MEDIE
De vil have Victor Nelsson
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Schmeichel udpeger muligt VM-chokexit
DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
EKSKLUSIVT
Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark
OPTAKT
Holland – Japan
TOPNYHED
Jubler over dansk transfer: ‘Vi kan se et boom’
FANKLUBBEN
Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud
MEDIE
Jagter rekorddyr Premier League-stjerne
MEDIE
Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?
TV-ekspert chokerer på direkte tv
TOPNYHED
Brøndby-boss forklarer Ambæk-afvisning
NYHEDER
Premier League-job: Oddset på Steve Cooper stiger
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
Trækker sig som akademichef i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
