Frustration og uvished.
Hillerød Fodbold er en del af NordicBet Ligaen, men klubben er lige nu blevet forvist fra egen by.
Stadionet i byen opfylder nemlig ikke kravene til at spille i NordicBet Ligaen, da der mangler 800, udover de 200 der er i dag, siddepladser på en tribune, lys samt varme i banen.
Derfor spiller Hillerød lige nu deres hjemmekampe på Right to Dream Park i Farum.
At man skal køre bil i 25 minutter for at komme til en hjemmekamp. Det er uhørt.
Jesper Lolk-NielsenHillerød-formand
Det er noget, der frustrerer Hillerød-formand Jesper Lolk-Nielsen, der i et interview med Tipsbladet undrer sig over kommunens ageren.
– Der sker det uventede, at vi rykkede i NordicBet Ligaen to måneder efter, at vi, Hillerød Fodbold Elite A/S, havde overtaget driften af divisionsholdet i 2022. Vi vidste godt, at vi havde nogle stadionudfordringer, da de ikke lever op til kravene i NordicBet Ligaen. Der startede vi dialogen med kommunen og forvaltningen. Vi fik en 12 måneders dispensation fra Divisionsforeningen til at få opgraderet stadion, så de levede op til kravene i NordicBet Ligaen.
– Vi fandt hurtigt ud af, at der var nogle forskellige udfordringer i forhold til lokalplanen og rettighederne til at sætte en tribune og noget lys op. Der er dertil et krav om, at der skal være varme i banen i NordicBet Ligaen.
– Det viser sig ret hurtigt, at det er svært at få en anerkendelse og en accept fra det kommunale system om at få de her ønsker igennem.
– Vi har gentagne gange fået at vide, at vi må vente med at spille i Hillerød, indtil Favrholm Stadion står færdigt. Et byggeprojekt, der er udarbejdet i samarbejde med FCN, som også er tiltænkt som bruger af stadionet, når det måske står klar i 2029.
Favrholm Stadion er i formandens optik stadig en ”fugl på taget”. Der er mange usikkerheder såvel omkring finansiering som tidsplan, og i det hele taget om, hvem der skal spille på Favrholm Stadion, i og med FCN’s licens tilhører Farum Boldklub, og dermed binder Superliga-holdet til Farum.
– Det er ret svært for os, at vi i fem år skal spille alle vores hjemmekampe på udebane i Farum. Vi har i snart tre år haft mange møder med forvaltningen og kommet med forslag i forhold til opgraderinger og finansiering, men hver gang bliver vores forslag afvist og/eller parkeret med argumenter, som vi ikke mener er baseret på reelle fakta.
– Vi synes bare, at det er svært at få hul igennem til en konstruktiv dialog. Vi synes lidt, at det virker som om vi er en ”sten i skoen”, fordi alt fokus er rettet imod Favrholm Stadion-projektet.
Hillerød-formanden fortæller, at der nærmest bliver fundet flere problemer end løsninger, når han er i dialog med kommunen og forvaltningen.
Han savner at spille i Hillerød, da det giver en særlig sammenhængskraft i byen.
– Hillerød skal spille i Hillerød, hvor vores fans og erhvervsliv er.
– Fodbold samler folk og giver fællesskaber. Det skaber succesoplevelser. Det hele bare lidt udsigtsløs i forhold til at komme tilbage til Hillerød indenfor en overskuelig tidshorisont.
Det undrer formanden, at parterne ikke har kunnet finde hinanden.
– Det er historisk. Det er måske endda verdenshistorie, at vi på tredje sæson ikke har en løsning. At man skal køre bil i 25 minutter for at komme til en hjemmekamp. Det er uhørt.
Et stort spørgsmål er: Hvad vil det rent faktisk koste at gøre Hillerød Stadion godkendt til NordicBet Ligaen?
– Vi snakker om en ny kunstgræsbane med varme og vandingssystem samt lysmaster og midlertidig tribune. Det, mener vi ikke, koster over 25 millioner kroner, og da der allerede er afsat 18,8 millioner i budgettet mener vi ikke, der er langt i mål, og investorkredsen i Hillerød Fodbold Elite er klar på at kigge på en medfinansiering af det resterende beløb. Det kræver dog, at forvaltningen bliver en medspiller og ikke en modspiller, og at arbejdet med lokalplanen sættes i gang nu, og ikke endnu engang forhales.
– Desværre mener forvaltningen, at det koster 40 millioner kroner at opgradere Hillerød Stadion, et tal som vi er helt uforståelige overfor. Vi har været i dialog med kompetente stadionrådgivere, som også mener forvaltningens tal er skudt langt over mål. Vi har derfor flere gange, og desværre uden held, bedt forvaltningen om at få en 3. part til at udarbejde et realistisk budget for opgraderingen.
Men har Hillerød Fodbolds oprykning ikke taget alle folk på sengen?
Ja, det tror jeg. Hvis man ser på det i højere perspektiv, skulle stadionet have været opgraderet løbende gennem årene. Det har stået der i 70 år og har slet ikke fulgt med tiden.
Man bliver taget på sengen, og det, anerkender jeg også, er præmissen.
– Omvendt skulle man have været mere visionær på sport- og kulturdelen, som, jeg synes, hænger meget efter i byen, siger Jesper Lolk-Nielsen til Tipsbladet.
Formanden er ærgerlig over, at der lige nu ikke er udsigt til en løsning, og derfor trækker det op til, at Hillerød igen i den næste sæson skal hjemmekampe i Farum.
Artiklen fortsætter under billedet.
Store konsekvenser
Tipsbladet har rakt ud til politikere i Hillerød Kommune for at høre deres syn på dagen.
Byrådsmedlem i Hillerød Kommune Thomas Elong (Moderaterne) håber, at der kan findes en løsning snarest muligt.
– Det har store konsekvenser for opbakningen fra både sponsorer, holdet og de mange loyale fans. En direkte konsekvens er nu, at Hillerød har de lavest antal tilskuere i hele 1. division på trods af holdets flotte resultater. Derfor arbejder jeg benhårdt for at finde en hurtig politisk løsning, hvor Hillerød kan komme hjem til Hillerød – for fans, holdet, byen, sponsorernes og fællesskabets skyld.
Hillerød-borgmester Kirsten Jensen (Socialdemokratiet) fortæller, at man er klar til at opgradere stadionet, men økonomien skal være på plads først.
– Byrådet har skam sat penge af til den nødvendige bane på stadion, og dermed er det klart, at kommunen vil medfinansiere anlægget, men ikke finansiere hele anlægget. Der skal mere end selve banen til. Der står 18, 8 mio. kr. i budgettet til selve banen, som der kan spilles 1. divisions-opvisningskampe på. Anlægget skal i sin helhed svare til Divisionsforeningens krav.
– Byrådet venter, at HFE melder tilbage om sin interesse i og mulighed for at finansiere resten af de anslåede udgifter, så byrådet kan tage næste skridt. Planarbejdet kan begynde, når finansieringen er klar.
Der er derfor en række tvivlsspørgsmål, som der mangler afklaring på.
Hillerød er nummer syv i NordicBet Ligaen.
LIVE
LIVE: FCK tager afstand
TOPNYHED
Brøndby kan score flere millioner på Luis Binks
NYHEDER
AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked
HELT VILDT
FCM-boss: Det ændrede alt for Dario Osorio
AVIS
Tjente millioner på FCK-kamp
Superliga-profil misser landskamp pga. flyskræk
Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
INTERVIEW
FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur
NYHEDER
Højlund trækker overskrifter: ‘Sender signal’
TOPNYHED
AGF vil have mangemillionær på toppost
NYHEDER
FC København-spiller vender hjem med nul minutter
NYHEDER
Forlader AGF af familiære årsager
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
Bruun hylder dansker: ‘Fremtiden tilhører ham’
EKSKLUSIVT
Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’
TOPNYHED
Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe
EKSKLUSIVT
‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’
TOPNYHED
Kæmpe drama på Friis’ finske landshold
TOPNYHED
Forlod FC København – fik en højere løn i FCM
EKSPERT
‘Det dårligste hold nogensinde’
BIZART
FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Nævner Felix Beijmo: ‘Stak ud’
INTERVIEW
Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden
Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’
HELT VILDT
Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden
TOPNYHED
Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser
NYHEDER
Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark
MEDIE
Manchester United i problemer? Han får et nyt pas
Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’
AVIS
Dani Carvajal millimeter fra overraskende skifte
EKSPERT
‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’
NYHEDER