Videoklip afslører: Nu stopper du, din abekat!

Tipsbladet er kommet i besiddelse af videomateriale, der dokumenter, at racistiske tilråb fandt sted i forbindelse med 2.divisionskampen på Sundby Idrætspark mellem Fremad Amager og Esbjerg fB.



– Nu stopper du, din abekat!

Tilråbet kom fra en tilskuer på Sundby Idrætspark i forbindelse med kampen mellem Fremad Amager og Esbjerg fB i den danske 2.division.

Ordene var rettet mod EfB-spiller Steven Simpson, der dog ikke hørte de racistiske tilråb. Det gjorde til gengæld holdkammerat Leonel Montano, der prompte reagerede på episoden. Han befandt sig tættest på sidelinjen, hvorfra tilråbene kom fra. Lamslået og chokeret kiggede han op på tribunen og svarede igen. 

Man kan da ikke snakke sådan der! Hvad er det for noget at sige?, lød det fra Montano, mens han nærmest opgivende gestikulerede med armene ud mod lægterne.

Imens betragtede kampens dommer, Niclas Gomes, hvad der foregik.

Det kan Tipsbladet afsløre. 

I det 82.spilleminut – umiddelbart efter episoden – afbrød dommeren kampen. Og han ville først fløjte kampen i gang igen, når stadionspeakeren havde annonceret, at tilråbene skulle stoppe øjeblikkeligt. Først flere minutter senere blev opgøret genoptaget. 

Tipsbladet er kommet i besiddelse af videomateriale, som afslører og dokumenterer de chokerende ord fra tribunen.

Billederne viser også, at flere af hjemmeholdets egne spillere forsøgte at appelere til hjemmepublikummet, at tilråbene skulle stoppe. 

Ifølge Tipsbladets oplysninger har dommer Niclas Gomes sendt en indberetning af episoden ind til disciplinærinstansen, hvor han bekræfter, at der blev råbt "abekat" mod EfB-spiller Steven Simpson. 

Fodboldens Disciplinærinstans bekræfter overfor Tipsbladet, at de har modtaget indberetningen, men vil ikke kommentere, hvornår man kan forvente en endelig afklaring i sagen.

EfB var hurtig til at tage afstand fra episoden i en officiel udtalelse efter kampen.

Tipsbladet har talt med administrerende direktør i Esbjerg fB, Jens Hammer Sørensen, der fortæller, at både Steven Simpson og Leonel Montano stadig er påvirkede af episoden.

– De er selvfølgelig meget kede af, hvad der er sket. De er oprevede, siger EfB-direktøren, der i samme ombæring giver ros til dommerens ageren i situation:

– Vi oplever en dygtig dommer, det må jeg bare sige. Han afbrød kampen, da han hørte det. Han fortalte, at hvis det skete én gang til, så stoppede han kampen helt. Så han har også hørt det. Jeg hørte det ikke selv, men jeg har hørt optagelser af det – og jeg er ikke i tvivl.

Optagelser, der er af så grov en karakter, at EfB-direktøren knap nok kan tro, hvad han hører. 

– Man kan tydeligt høre, at en tilskuer råber… ej, jeg kan ikke engang få mig selv til at gentage, hvad der bliver råbt. Men det er hundrede procent sikkert, hvad der bliver råbt.

Tipsbladet har ligeledes været i kontakt med Fremad Amager, der også arbejder på at komme til bunds i sagen.

–  Der er ingen tvivl om at en tilskuer råbte racistiske bemærkninger. Vores sikkerhedschef er derfor i kontakt med disciplinærinstansen, og vi arbejder på at identificere tilskueren, så vi i fællesskab kan tage de fornødne skridt. Fremad Amager accepterer ikke racistiske tilråb – og det skal stoppes.

Det er da heller ikke længe siden, at Fremad Amager mærkede racistiske tilråb på egen krop.

– Vi ved selv hvor ubehageligt det kan være med racistiske bemærkninger, da flere af Fremad Amagers spillere blev udsat for det i en kamp mod FA 2000 for ganske få uger siden, afslutter ejer, Lars Hein. 

EfB vandt opgøret med 1-0 og fører 2.division med ni point ned til nærmeste forfølger fra Middelfart. 





TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Følger Superliga-stjerne tæt

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Jubler over store FC København-nyheder

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne