Dansker hyldes: Han fortjener at være kendt

Dansk midtbanespiller er i gang med en kongesæson i Belgien, og meget tyder på, at han til sommer kan blive solgt for et stort beløb. Belgisk journalist har store roser til overs for danske Casper Nielsen.



Der er Christian Eriksen og de andre danske midtbanespillere i Brentford. Så er der Pierre Emile Højbjerg i Tottenham, og Thomas Delaney huserer i Sevilla.

Flere gør det også godt i Superligaen, ligesom Jens Jønsson og Anders Christiansen har været omkring landsholdet.

Og så er der 27-årige Casper Nielsen fra Union Saint-Gilloise. Han er måske dén dansker, der har leveret allerbedst i denne sæson af alle de danske midtbanespillere.

Modsat de andre har han dog ikke en eneste A-landskamp på cv’et. Faktisk er han nok ganske ukendt i den brede danske offentlighed, men det kan være, det snart ændrer sig.

I hvert fald er Casper Nielsen ved at skabe sig et stort navn i Belgien, hvor han uge efter uge leverer forrygende præstationer for sin belgiske klub, der aktuelt er syv point foran Royal Antwerp i toppen af Jupiler League.

Oprykkerne er på vej mod et sensationelt mesterskab, efter man i sommer rykkede op fra den næstbedste række og befinder sig i den bedste række for første gang i 48 år, og selv om der fortsat er masser af kampe og et slutspil senere i foråret, har Casper Nielsen, der har en fortid i OB og Esbjerg, leveret så godt, at en belgisk journalist, der følger Union Saint-Gilloise, ikke tøver med at storhylde danskeren for hans betydning for holdet.

– Alle siger, han er en af topspillerne i ligaen, og det er jo kommet ud af ingenting. Da han spillede i den næstbedste række, var der ikke stor opmærksomhed. Kun få kendte ham – også blandt journalister. Men man må sige, at vi har opdaget ham i denne sæson. Nu ved alle, hvem han er.

– Man kunne hurtigt se, at han er en fantastisk brik på deres hold. Han er en kaptajn-type og ses som en af de vigtigste spillere på holdet. Det siger jeg ikke kun, fordi jeg taler med en dansker, men han er en af dem, der ikke kan erstattes, siger journalisten Stéphane Lecaillon fra de belgiske aviser L’Avenir og LA DH til Tipsbladet.

GettyImages-1134739376

Den belgiske journalist fortæller, at Casper Nielsen – der har spillet samtlige 27 liga-kampe for klubben i denne sæson, men må sidde over i den kommende kamp med karantæne – har været helt forrygende i denne sæson.

– Der er ikke mange, der kan gøre det, han kan på banen. Han erobrer mange bolde, han løber konstant. For to-tre uger siden var han den spiller i ligaen, der havde løbet allermest. Det er 13 kilometer i hver kamp. Hver uge. Der var også en situation, hvor han havde krampe til sidst i en kamp, men så rejste han sig op, og med krampe i benene fik han alligevel lavet en tackling, inden han blev udskiftet.

– Han er altid til rådighed for holdet og har ingen dårlige kampe. Han er meget stabil. Og i de sidste uger har han også scoret et par gange, siger Stéphane Lecaillon og forklarer, at Union Saint-Gilloise kommer i problemer, hvis Casper Nielsen skulle løbe ind i en skade:

– Det ville være et kæmpe slag. Jeg vil ikke sige, at det bliver umuligt for dem, men det vil være et stort slag. Han er en af de fire bedste spillere på holdet. Han er motoreren og hjertet på holdet. Arkitekten, der spiller fra boks til boks.

Casper Nielsen har scoret fem gange og stået for fem oplæg for Belgiens tophold, og klubben ligger som nævnt lunt i forhold til at blive mester. Og Nielsen, der er tidligere dansk U-landsholdsspiller, er ved at udvikle sig til så dygtig en spiller, at pilen allerede til sommer kan pege mod et skifte væk fra Belgien.

– Jeg ved godt, at den belgiske liga ikke er den største, men han har udviklet sig så meget, at han er klar til Bundesligaen eller Premier League. Jeg er lidt overrasket over, at du siger, han ikke er så kendt i Danmark. Han fortjener at være kendt. Folk vil være imponerede over, hvad han kan.

– Jeg ser to muligheder for ham: Hvis Union bliver mester – og det kan de blive, da de er syv point foran efter januar, hvor de slog mange af konkurrenterne – kommer de direkte i Champions League. Og det er en mulighed at blive og spille Champions League. 

– Den anden mulighed er, at han kan komme til en klub i Premier League eller måske Bundesligaen eller Ligue 1 i Frankrig. Han har to år igen af kontrakten, så det er også et godt tidspunkt at skifte klub på. Og han er klar til at tage næste skridt. Så er spørgsmålet bare, om han vil væk, hvis Union skal spille Champions League næste sæson. Vil han til Wolverhampton eller Newcastle, eller vil han spille Champions League?, nævner Stéphane Lecaillon med de to engelske klubber som et eksempel på det dilemma, Casper Nielsen kan stå over for.

For en karriere er også kort, og det er med at udnytte muligheden, når den kommer. Både for at spille på den største scene, men også score sig en stor kontrakt og et godt skifte.

For et år siden spillede Casper Nielsen i den næstbedste belgiske række, og nu er han på vej mod stjernerne. Og måske landstræner Kasper Hjulmand også gør klogt i at se, hvad Casper Nielsen, der er søn af tidligere Esbjerg fB-angriber Henrik “Ismand” Nielsen, har at byde på.

– Vi har set, hvor gode I er. Jeg ved godt, der er dygtige danske landsholdsspillere fra top fem-ligaer, men jeg synes, han fortjener en chance. Han viser i hvert eneste kamp, hvad han er i stand til. Jeg vil være overrasket, hvis Danmark ikke er interesseret i sådan en profil, siger Stéphane Lecaillon.

Selv om Union Saint-Gilloise er på vej mod det belgiske mesterskab, er det stadig værd at huske på, at man i Belgien halverer pointene, når holdene går i slutspillet. Og derfor ville klubben – hvis slutspillet startede i morgen – “blot” have fire point ned til Brian Priskes Royal Antwerp.

Foto: Getty Images





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Midtjyder i irsk skydetelt 

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jubler over store FC København-nyheder

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Dansk angriber sat til salg

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Afsløring: FC København afviser millionbud

FCM-transfer i fare

Ked af hemmeligt FCK-skifte

LIVE: AGF klarede presset!

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl