– En kunstner som Kasper Dolberg fortjener bedre

Kasper Dolberg blev søndag dobbelt målscorer for Anderlecht, og danskeren er efterfølgende blevet hyldet i den belgiske presse.



Efter tre missede ligakampe i træk var Kasper Dolberg søndag tilbage på banen, da Anderlecht mødte Royal Antwerp, og her viste den danske landsholdsangriber straks, hvorfor han er en stor stjerne i Anderlecht.

Med to kliniske scoringer i anden halvleg blev Kasper Dolberg matchvinder for Anderlecht, og efter 2-0-sejren er den danske angriber blevet hyldet i den belgiske presse.

– Det er en god ting, at Kasper Dolberg ikke længere er skadet. Eller snarere, at han i hvert fald er i stand til at spille en times tid. Hans knæ var stadig bundet godt ind, selvom hans lilla strømpe skjulte det lidt. Dolberg leverede skønhed på en miserabel scene.

– Den elegance, som han med indersiden konverterede et indlæg fra Sardella til en afslutning op i krogen, er en sjældenhed på vores fodboldbaner her i Belgien. Dolberg hører dog ikke til på sådan en bane. En kunstner som ham fortjener bedre, lyder det fra Het Laatste Nieuws, med henvisning til, at græstæppet ikke var på det bedste niveau.

Det har generelt været en ujævn sæson for Anderlecht, der som bekendt fyrede Brian Riemer i begyndelsen af sæsonen, men ifølge Het Nieuwsblad er der fremgang at spore.

– På blot en uge er de mørke skyer pludselig forduftet helt i Anderlecht, med kvalifikation til pokalfinalen og to sejre i træk mod Royal Antwerp – denne gang fortjent. Maleriet fremstår stadig ikke helt perfekt, men med to malerstrøg fra kunstneren Kasper Dolberg fremstår det mere acceptabelt, skriver Het Nieuwsblad, der hylder danskerens skarphed i feltet:

– Der findes stadig ægte angribere. Som Kasper Dolberg. Intelligent og målsøgende, først og fremmest. Giv ham én meter i feltet og så scorer han. Giv ham to meter, og så smadrer han bolden op i krogen. Det andet mål mod Royal Antwerp var endnu et verdensklassemål fra danskeren. Det er i konkurrence med med det andet fantastiske mål mod Gent om at være sæsonens smukkeste scoring.

– Kasper Dolberg var klog og dødsensfarlig. Der er allerede blevet skrevet smuk poesi om den her fodboldspiller. Det vil vi ikke begive os ud i. Vi ser ham primært som Anderlechts lejemorder. Sikke de har savnet ham, mens han var skadet. Det er ikke noget tilfælde, at resultaterne var mindre gode, da han var skadet.

Efter 2-0-sejren mod Royal Antwerp blev Kasper Dolberg selv spurgt, om han inden opgøret var ekstra sulten efter sin skadespause.

– Måske en smule. Det er aldrig sjovt at se på udefra. Især fordi min skade trak ud længere end forventet. Jeg missede tilmed et par vigtige kampe. Men jeg er glad for, at jeg var i stand til at score to gange i dag. Det er det, det handler om for en angriber, lød det ifølge Het Nieuwsblad fra Kasper Dolberg, der selv var mere tilbageholdende om sit flotte 2-0-mål:

– Jeg ved ikke, om det var så smukt. Bolden kom præcist, hvor jeg havde forventet, hvilket gjorde det lidt nemmere for mig at få den rigtige timing. Selvom jeg havde foretrukket at placere den endnu mere oppe i hjørnet.

Kasper Dolberg spiller igen torsdag, hvor der venter en udekamp mod tyrkiske Fenerbahce i playoff-runden i Europa League.







LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Afsløring: FC København afviser millionbud

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Anton Gaaei-handel meldes død



LIVE

TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund

Thomasberg vinder i sin OB-debut

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Transferkollaps: Napoli truer med retssag



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”

– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’

Stor ændring i AGF?

Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring

Victor Froholdt matchvinder i SuperCup-finale

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel