Helt forvandlet under Bo Henriksen

Mainz lignede en nedrykker for to måneder siden - nu er mandskabet helt forvandlet under Bo Henriksens ledelse og kan mere end skimte overlevelse.



13. februar overtog Bo Henriksen tøjlerne i Mainz 05, og med det påtog han sig en enormt svær opgave om at forsøge at redde klubben i Bundesligaen.

På daværende tidspunkt havde Mainz blot vundet én ud af 21 ligakampe i Bundesligaen, og klubben lå næstsidst – á point med Darmstadt på sidstepladsen og med fire point op til FC Köln, som var tredjesidst.

Nu er der gået lige over to måneder, og én ting står klart: Mainz har været som forvandlet under Bo Henriksen.

Ja, det er blevet til et nederlag på hele 1-8 til FC Bayern München, men derudover har Mainz hentet imponerende 14 point i otte kampe. Alene i de seneste fire kampe er det blevet 10 point. 

Det giver Bo Henriksen et pointsnit på imponerende 1,75 i Mainz.

Til sammenligning havde hans forgænger, Jan Siewert, et pointsnit på 0,75 i 12 kampe, mens Bo Svensson, der startede sæsonen som Mainz’ cheftræner, havde et pointsnit på 0,33 i ni kampe i denne sæson.

Faktisk har den danske træners start i Mainz været så god, at klubben har hentet sjetteflest point i Bundesligaen i den periode. Blandt andet har Henriksens mandskab hentet ét point mere end Bayern München.

– Dét er meget vigtigt
Tager man et kig i de dybereliggende tal bag Mainz’ optur, som Tipsbladet har fået takket være Opta, har Bundesliga-klubben også været et andet hold under Bo Henriksen end hans forgængere.

Ikke mindst er deres expected goals pr. kamp steget markant fra omkring ét til 1,8, mens Mainz også kommer til flere chancer.

Til gengæld tillader holdet også langt flere chancer og har mindre boldbesiddelse. Der er med andre ord svært at påpege præcis, hvad der er lykkedes så godt.  

Måske er den vigtigste årsag til opturen den følelse, Bo Henriksen selv italesatte efter deres sejr over Hoffenheim i den forgangne weekend.

– Vi har følelsen af, at vi kan slå alle. Det er meget vigtigt for os, lød det over for Kicker.

Overlever Mainz så nu?
Der resterer stadig fem kampe af sæsonen for Bo Henriksen og Mainz, og selvom de har gang i en god stime, er klubben ikke sikret overlevelse.

Det ser dog meget bedre ud, end da danskeren overtog for to måneder siden.

Dengang var Mainz nummer 17 og fire point efter FC Köln på 16. pladsen. Nu er Mainz nummer 16 med fire point ned til FC Köln og kun ét point op til 15. pladsen, der garanterer overlevelse.

Opta giver Mainz næsten lige store chancer for at ende som nummer 15 eller 16 med henholdsvis 27,6 og 28,7 procent.

Skulle Mainz ende som nummer 16, er mandskabet dog ikke sikre på nedrykning. I så fald skal de møde et mandskab fra 2. Bundesliga i et playoff om en plads i Tysklands bedste række. 

Her kan du se, hvor store chancer Opta giver de forskellige hold i tabellen.

Foto: Opta

 





LIVE

TransferLIVE: Ellevild med FC København-emne

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

LIVE: FCK, FCM og FCN trækkes i Conference League

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp



LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger med Ishaq Holalam

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

LIVE: AGF’s Europa League-modstander findes

Stor ændring i AGF?

Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Dansker scorer mod Barcelona

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Han er den nye Superliga-juvel!