– Pierre var en fed spiller at træne

Pierre-Emile Højbjergs tidligere træner i Brøndby er ikke overrasket over, at talentet gør det så godt i Bayern. ”Hans styrker er over hele paletten,” siger Mads Davidsen fra Shanghai.



Selv om der er langt fra Shanghai til München, følger den tidligere U/19-træner i Brøndby, Mads Davidsen, nøje med i, hvordan det går en af hans gamle spillere i det sydtyske. Og han er ikke overrasket over, at det går godt for Pierre-Emile Højbjerg, der i lørdags blev den yngste Bayern-debutant i Bundesligaen nogen sinde.

– I starten var jeg lidt skeptisk omkring skiftet til Bayern München, da en storklub virkelig kan være svær at slå igennem i, og fordi Bayern München i forvejen råder over en fantastisk talentmasse og har en Emre Can, der til dels kunne minde om Pierre, så konkurrencen har været ubarmhjertig fra dag et.

– Men jeg har hele tiden haft stor respekt for Pierres beslutning og ved også, at han har tænkt denne beslutning igennem mange gange, og i skrivende stund ser det også rigtig fornuftigt ud for ham, lyder det fra Mads Davidsen, der i dag er leder for Ebbe Sand Soccer Academy i Shanghai, men inden da trænede Pierre-Emile Højbjerg, da denne før tid blev rykket op på Brøndbys U/19-mandskab.

– Pierre var en fed spiller at træne, fordi han giver dig modspil og tør sige sin mening. Samtidig har han en holdning til mange ting, hvilket gjorde, at man kunne diskutere taktik og andre fodboldfaglige ting med ham. Han kunne finde på midt i en øvelse at stoppe op og spørge, om “vi ikke også kunne gøre sådan og sådan”. Det er virkelig en fornøjelse at træne en spiller med det reflektionsniveau. Og det er blandt andet derfor, at det er ham, der rykker til en storklub og ikke en anden.

– Og så elsker han at spille fodbold. Derfor behøver han ikke meget motivation for at træne. Han er altid klar til ekstra træning, en-til-en træning, og spurgte tit, når jeg tog andre spillere ud til en-til-en sessioner, om han ikke måtte gå med. Og det er ikke raketvidenskab. 10.000 timers koncentreret og kvalificeret træning. Det er det, det gælder om, og Pierre har trænet mere end de fleste, siger Mads Davidsen.

– Hans styrker er egentlig over hele paletten. Han er teknisk stærk i små områder, sparker sublimt til bolden, er rigtig dygtig i vendingerne og god til at bruge sin fysik til at udfordre en-mod-en offensivt. Taktisk er han også rigtig godt kørende, og derfor kan han kontrollere en kamp, styre tempoet i spillet og hjælpe medspillerne med at finde de rigtige løsninger til de afgørende situationer. På U/17- og U/19-holdet i Brøndby havde man hele tiden fornemmelsen af, at han kunne være kampafgørende, hvis holdet var i knibe. Så kunne “redningen” komme fra hans fødder.

– Mentalt er han en stærk spiller, fordi hans selvtillid på banen er stor. Jeg har aldrig set ham være bange for at få bolden uanset kamp, stilling eller situation. Han vil have bolden, så han kan hjælpe holdet, og den attitude vil hjælpe ham i Tyskland.

– Skal jeg pege på en svaghed, så er det hans speed. Det har jeg været lidt bekymret for, men sidst jeg snakkede med ham, fortalte han, at han var blevet endnu mere fit i Bayern og endnu hurtigere i vendingerne, og det er nok også nødvendigt, hvis han vil klare sig på højeste niveau, siger den tidligere Brøndby-træner.

Og hvor langt kan Pierre-Emile Højbjerg så nå?

– Som Brøndbys U/17-træner John Ranum en gang sagde det, så er hans niveau så højt, at det er helt op til ham selv, hvor langt han skal nå. Det handler selvfølgelig både om flid på træningsbanen, modet til at gribe chancen, kontinuitet på og udenfor banen, men også held i form af karrierevalg og eventuelle skader/salg på de positioner, som Pierre dækker. Men hans start i Tyskland har været imponerende, og han burde blive A-landsholdsspiller, hvis denne udvikling fortsætter, siger Mads Davidsen til tipsbladet.dk.







LIVE

TransferLIVE: Club Brugge jagter FCM-spiller

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Peter Graulund med hård Superliga-dom

Slår transferrekord for Superliga-angriber

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Har talt med STORE bogstaver’

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Transferjournalist med Nørgaard-melding

Rundens hold i Superligaen – 1. runde

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

Han er ny landstræner for Italien

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

‘Vi betragter ikke tingene som afgjort’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Har budt en milliard

FCK misser landsholdsspiller

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Brøndby jagter ny Superliga-profil

Han kan blive det næste store Superliga-salg!

‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent

Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Rodri er blevet opereret i ryggen