Svenssons Mainz tog vigtigt point mod Dortmund

Mainz og Borussia Dortmund spillede lørdag eftermiddag 1-1 i Bundesligaen.



Bo Svensson og Mainz kæmper i bunden af Bundesligaen, og den danske cheftræner fik en skidt start i spidsen for klubben, da man i seneste runde tabte til Eintracht Frankfurt.

Lørdag eftermiddag skulle man forsøge at rejse sig hjemme mod Borussia Dortmund, der havde Thomas Delaney på bænken.

Herfra kunne den danske midtbanespiller se Erling Haaland bringe værterne i front efter mindre end halvandet minut. Dortmund spillede sig flot igennem i egen højreside, og til sidst kunne nordmanden styre bolden over i det lange hjørne fra kanten af feltet.

Scoringen blev dog annulleret efter VAR-gennemsyn, fordi Thomas Meunier havde været offside.

Julian Brandt var også tæt på at bringe Dortmund i front 23 minutter inde i opgøret, men Mainz-keeper Robin Zentner diskede op med en flot redning.

Læs også:Lyngby og Simon Tibbling deler kedelig skæbne i denne sæson

Efter en halv time var det Jude Bellinghams tur til at true Mainz-buret efter et fint Haaland-aflæg, men den unge englænder måtte se sin afslutning tage ydersiden af stolpen. Derfor måtte han også lade sit første Bundesliga-mål vente på sig.

Bellingham fik også en stor hovedstødsmulighed fem minutter før pausefløjt, men heller ikke denne gang skulle han komme på måltavlen.

0-0 stod det således ved pausen.

I anden halvleg begyndte Dortmund, hvor de slap i første halvleg, men helt ud af det blå var det Mainz, der lavede kampens første mål.

Der var spillet 58 minutter af opgøret, da Levin Öztunali trak ind fra højre og bragede bolden op i hjørnet med sit venstre ben – og så var Bo Svenssons mandskab pludselig på vej til at tage en stor skalp.

Læs også:Dansk Mainz-træner før Dortmund-kamp: Vi har brug for en god dag

Føringen skulle dog ikke holde særligt længe, for efter 73 minutter fik Thomas Meunier udlignet. 

Indskiftede Youssoufa Moukoko driblede sig fri i Mainz-feltet og fik sendt bolden ind foran mål, hvor Philipp Mwene kunne cleare den. Han fik imidlertid ikke et ordentligt træf på den, så på kanten af feltet kunne belgiske Meunier sparke returbolden i nettet.

Og så var det lige ved at gå helt galt for Mainz.

For blot et minut senere begik Alexander Hack straffespark på selvsamme Meunier, og så kunne Marco Reus pludselig bringe Dortmund i front. Men tyskeren misbrugte fra ellevemeterpletten, og så var stillingen fortsat 1-1.

Yderligere et par minutter senere var Mainz så tæt på at bringe sit i front igen, men Danny Latzas halvkiksede afslutning tog stolpen og gik i spil igen.

Det endte dog uden flere scoringer, hvorfor begge mandskaber måtte tage til takke med et enkelt point – det første for Bo Svensson i Mainz.

Det betyder også, at Mainz igen overhaler Schalke 04 og nu er næstsidst i Bundesligaen. Der er syv point op til Arminia Bielefeld over nedrykningsstregen.

Dortmund er på fjerdepladsen med 29 point for 16 kampe.

Læs også:Landstræneren storroser dansk cheftræner
Læs også:Mainz-boss sammenligner Bo Svensson med tysk succes-træner
Læs også:Fredagens rygtebørs: Storklubber jagter ombejlet forsvar-talent




Sønderjyske-spiller tæt på skifte




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Tre vender tilbage for FC Midtjylland



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Følger Superliga-stjerne tæt

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

OB vil have tidligere Superliga-profil

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Jubler over store FC København-nyheder

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’