NARODNY STADION, BRATISLAVA (Tipsbladet): De var få minutter fra det forjættede land, men i de døende minutter ramlede FC Midtjyllands Champions League-drøm.
Slovan Bratislava scorede to nærmest identiske mål og slog de danske mestre med 3-2, og efter slutfløjtet var det da også en dybt skuffet Claus Steinlein, der mødte pressen.
– Det var sindssygt hårdt at være inde i omklædningsrummet og se alle drengene fuldstændigt stille. Fuldstændigt nede. Ingen kunne sige noget. Det var jo så tæt på, at vi havde gjort det.
– Jeg synes jo også, at drengene langt, langt hen ad vejen gjorde det, de skulle. Så kan man altid pege på nogle enkelte situationer, men det er klart, at henover to kampe rammer vi stængerne fire gange, lød det fra Claus Steinlein.
Det er selvfølgelig en af de aller-allerstørste skuffelser. Jeg vil sige, at jeg er glad for, at jeg har været med i 25 år nu, så jeg kan stå her og være lidt rolig. Men når jeg kommer hjem på hovedpuden og har fået trøstet spillerne, træneren og dem alle sammen, så tror jeg da også, at jeg selvfølgelig også bliver ramt af det.
Claus SteinleinDirektør, FC Midtjylland
FC Midtjylland-direktøren insisterede dog på, at der stadig er masser af glæde sig over, selvom det samlede nederlag til Slovan Bratislava gør rigtig, rigtig ondt.
– Når jeg kigger på de store linjer – nu har jeg været med i så mange år, så jeg kan egentlig godt hive mig op i helikopteren, selvom jeg er pisseskuffet – så kan man vende den om og sige: ‘Hvor var vi henne for 18 måneder siden?’ Nu var vi 10 minutter fra Champions League.
– Det var selvfølgelig ikke det, jeg havde håbet, da vi tog herned, og jeg synes heller ikke, at det var det, at drengene havde fortjent. Modstanderne var kyniske og gode, og de scorede på de chancer, de havde. For drengene og for alle fansene, der har taget turen herned, som vi havde håbet, at vi kunne forkæle med noget Champions League, det er fandme det, jeg er ked af.
– For overordnet set er jeg egentlig stolt af, hvor FC Midtjylland er lige nu. Men vi havde selvfølgelig håbet, at det var Champions League, vi skulle have spillet her i efteråret, lød det fra Claus Steinlein.
En af de største skuffelser
FC Midtjylland-bossen ville ikke lægge skjul på, at nedturen i Bratislava er en af fodboldlivets største skuffelser.
– Det er selvfølgelig en af de aller-allerstørste skuffelser. Jeg vil sige, at jeg er glad for, at jeg har været med i 25 år nu, så jeg kan stå her og være lidt rolig. Men når jeg kommer hjem på hovedpuden og har fået trøstet spillerne, træneren og dem alle sammen, så tror jeg da også, at jeg selvfølgelig også bliver ramt af det, lød det fra Steinlein.
FC Midtjylland-direktøren inisterede dog på, at der stadig venter et spændende efterår med Europa League, og pegede på, at 'Ulvene' eksempelvis kan møde et storhold som Manchester United. Samtidig afviste Steinlein, at nederlaget til Slovan Bratislava kan beskrives som en katastrofe. Det havde kun været en katastrofe, hvis FC Midtjylland var blevet totalt udspillet, lød det fra Steinlein, der dog erkendte, at FC Midtjylland missede en gylden mulighed i Bratislava.
– Jeg skal ikke negligere, hvilken lortedag, det er for FC Midtjylland, men vi får mange chancer i FC Midtjylland i de næste 25 år, for vi er ved at bygge noget rigtigt stort op. Vi er ved at gøre klubben endnu bedre, lød det fra Steinlein.
FC Midtjylland spillede langt henad vejen en rigtig fin kamp, lød vurderingen fra direktøren.
– Vi spiller en professionel kamp. Vi sørger for, at det bliver roligt i første halvleg, og vi skruer lidt op, da vi kommer bagud. Så kommer vi på 2-1, og det er jo ikke fordi, at de vader i chancer derefter. Man sidder sådan med fornemmelsen: ‘Hvornår gør vi det til 3-1?’ Jeg synes, at vi har nogle halvstore chancer. Selvom vores hold er seks-syv år yngre i gennemsnit, så synes jeg ikke engang, at vi var naive.
– Det kunne man måske forestille sig med et ungt hold. Men jeg synes, at vi gør det, der skal gøres. Vi får trukket tempoet ud, og ballonen var gået af stemningen på stadion. Det havde været værre for mig, hvis vi havde været naive, eller hvis vi ikke havde spillet op til vores bedste. Men vi producerer det, vi skal, og vi holder dem nede på det, man kan forvente i en Champions League-playoff-kamp, som altid vil være en jævnbyrdig kamp.
Har aldrig været bedre
FC Midtjylland har investeret markant i spillertruppen og på den baggrund kan man argumentere for, at det nuværende hold egentlig var bygget til Champions League.
– Jo jo, men vi har investeret hårdt i de seneste 18 måneder for at få et godt hold, og vi er blevet danske mestre og vi kommer i Europa League. Hvis du havde sagt det for 18 måneder siden, så havde jeg sagt: ‘Den tager jeg!’, lød det fra Steinlein.
FC Midtjylland-bossen understregede samtidig, at nederlaget til Slovan Bratislava ikke får betydning for FC Midtjyllands ageren i transfervinduets sidste dage.
Og selvom skuffelsen var stor, så valgte Claus Steinlein afslutningsvist at fremhæve den positive retning, som FC Midtjylland er på vej i for tiden.
– Jeg tror aldrig, at jeg har set større individuel kvalitet på et FC Midtjylland-hold i de 25 år, vi har eksisteret. Den ene uge er det jo Osorio, så er det Aral og så er det Franculino, der tryller. Jeg synes, at vi har et hold, som jeg egentlig glæder mig til at se i Europa League, lød det fra Claus Steinlein.
FC Midtjylland spiller igen på søndag klokken 16.00, hvor der venter en udekamp mod Silkeborg IF i Superligaen.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.
LIVE
TransferLIVE: Viborg bekræfter
‘Meget konkrete henvendelser’ på FCK-emne
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: En kæmpe overpræstation
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg sælger forsvarsspiller
MEDIE
Her er Aral Simsirs kongeløn i Tyrkiet
NYHEDER
Afslører detaljer om Brøndby-skifte
LIVE
VM-LIVE: Argentina i vanvittigt comeback!
TRANSFER
Stort FCK-indkøb? ‘Han er en kopi af Dembélé’
NYHEDER
Efter fyring: Her er Johnny Mølbys nye job
Knuser transferrekord
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mathias Zanka træner med i dansk klub
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder VM
NYHEDER
Medier: Thomasberg kædet sammen med landstrænerjob
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
‘Ender fuldstændig vanvittigt kontroversielt!’
TOPNYHED
FCK-spiller imponerer: ‘Har været vanvittig god’
MEDIE
Her er danskers millionløn i Lazio
USA’s landstræner er frustreret: Hvad var pointen?
EKSKLUSIVT
Forventer klubskifte
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Ekspert: ‘Han kan brænde Superligaen af!’
NYHEDER
Dyrt FCM-indkøb droppet til træningslejr
MEDIE
De meldes interesseret i Orri Oskarsson
Raser: ‘Argentina får støtte på alle niveauer!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Horsens laver rekordtransfer
NYHEDER
Ekspert om Svensson: ‘En presbold’
TOPNYHED
Eriksen ringede lørdag – klubboss giver status
Schweizisk kaptajn er stolt af VM
EKSKLUSIVT
Stor profil til FCK? ‘En virkelig god afslutter’
TOPNYHED
‘Nogle vil spille 12 kampe og blive solgt’
EKSKLUSIVT Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig
TOPNYHED
Dybt forundret over Superliga-flop
NYHEDER
Stor nedtur for Superliga-komet
TOPNYHED
Ronaldo i konfrontation: ‘Du kan ikke lide mig’
EKSKLUSIVT