Der var et stort dansk aftryk på FC Barcelonas avancement i Champions League tirsdag aften.
Landsholdsspilleren Martin Braithwaite scorede to mål, lagde op til et mål og fremtvang et straffespark, da Barcelona vandt med 4-0 ude over Dynamo Kiev.
Dermed står han nu noteret for tre mål hos den spanske gigant.
Med sejren har Barcelona fortsat maksimumpoint efter fire ud af seks gruppekampe, og avancementet til turneringens ottendedelsfinale er en realitet. Det er også tilfældet for Juventus, som i gruppens anden kamp vandt 2-1 hjemme over Ferencvaros.
Barcelona havde ladet blandt andre Lionel Messi blive hjemme fra Ukraine, og det var en del af forklaringen på, at der pludselig var plads til Braithwaite i Ronald Koemans startopstilling.
Trods den mandskabsmæssige spareøvelse havde Barcelona spilovertaget i kampen, men hjemmeholdet formåede alligevel at skabe farlige situationer, så længe stillingen var 0-0.
Dynamo Kiev var uden danske Mikkel Duelund i kampen, men den tidligere FCK-spiller Benjamin Verbic startede inde og var med til at skabe uro. Han følte sig blandt andet snydt for et straffespark, selv om han ikke havde nogen god sag.
Først i anden halvleg fik Barcelona hul på bylden. I det 52. minut fik Braithwaite med to hurtige berøringer lagt bolden videre til Sergino Dest, som scorede sit første Barcelona-mål.
Fem minutter senere kom vestjyden selv på måltavlen. Han kastede sig frem i bolden og scorede, efter et hjørnespark var blevet forlænget over mod ham.
Her stoppede det dog ikke for Braithwaite. 12 minutter senere blev han skubbet i ryggen på en stor hovedstødschance og fremtvang på den vis et straffespark. Fra pletten scorede han med et hårdt og præcist spark, der sad så yderligt, at målmanden måtte kapitulere, skønt han hoppede til den rigtige side.
I tillægstiden scorede Antoine Griezmann til 4-0.
Juventus sikrede sig avancement fra gruppen efter et sent sejrsmål hjemme mod ungarske Ferencvaros. Alvaro Morata blev den store helt med målet til slutresultatet 2-1 i det andet tillægsminut.
Ferencvaros var ikke levnet mange chancer i Torino, men de ungarske gæster spillede deres chance og tog en overraskende føring i det 19. minut. Her lykkedes det for albaneren Myrto Uzuni at prikke bolden i mål efter et afrettet indlæg.
Ikke uventet var Cristiano Ronaldo manden bag modsvaret på måltavlen. Ti minutter før pausen hamrede han bolden i mål med venstrebenet fra en position lidt uden for straffesparksfeltet. Det var 15. sæson i træk, at portugiseren kom på måltavlen i Europas bedste klubturnering.
Det lugtede længe af en pointdeling, men til sidst kunne Morata stige til vejrs, og med lidt hjælp fra tvivlsomt målmandsspil fik han headet sejrsmålet i kassen.
I gruppe F er Dortmund snublende nær avancement efter tirsdagens 3-0-sejr hjemme over Club Brugge. Erling Braut Haaland scorede to gange og Jadon Sancho en enkelt gang for Dortmund, der havde Thomas Delaney med fra start på den centrale midtbane. Danskeren blev skiftet ud i det 72. minut ved stillingen 3-0.
I gruppens anden kamp vandt Lazio 3-1 hjemme over russiske Zenit efter blandt andet to forrygende langskudsmål. Dortmund topper gruppen med ni point, mens Lazio har otte point. Club Brugge har fire, mens Zenit blot har et enkelt point før de sidste to spillerunder.
/Ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
TRANSFER
Sønderjyske-spiller tæt på skifte
MEDIE
Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn
MEDIE
Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135
Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
Her kan du se Debrecen mod FC København
LIVE
TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Tre vender tilbage for FC Midtjylland
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
