FC Midtjylland spillede tirsdag 1-1 på udebane mod skotske Celtic i anden runde af kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil.
Den brasilianske midtbanespiller Evander skaffede FCM det fine udgangspunkt med et flot frisparksmål i anden halvleg af et hektisk opgør, der også bød på et rødt kort til hvert mandskab.
Der er returkamp i Herning om otte dage.
Generelt var FC Midtjylland presset i store perioder af opgøret i Glasgow, der blev overværet af omkring 9000 tilskuere.
Celtic skabte klart flest muligheder og havde det meste af spillet, men fik ikke udnyttet sit overtag. Blandt andet fordi målrammerne to gange var med FCM.
FCM stillede op uden flere profiler fra sidste sæson, og det kunne ses på holdets ofte usammenhængende og tamme spil. Ligesom det kunne fredag aften, da FCM tabte 1-2 til OB i Superligaens premiererunde.
Første halvleg var domineret af Celtic efter en ujævn start med mange dueller og fejl.
Det franske angriber Edouard Odsonne sparkede en god mulighed over mål, og efter 36 minutter ramte kantspilleren Ryan Christie stolpen fra kort afstand.
Få minutter senere blev det 1-0, da Christie trykkede af og tvang FCM-keeper Jonas Lössl til at give en returbold, som den 19-årige israelske debutant Liel Abada omsatte til scoring.
Kort inden pausefløjtet blev Celtic så reduceret til ti spillere, da stopperen Nir Bitton fik sit andet gule kort for at stikke en finger i panden på Anders Dreyer. Danskeren fik også gult kort for sammenstødet, som opstod, fordi danskeren faldt let i feltet.
Trods undertallet åbnede Celtic bedst i anden halvleg, og efter 55 minutter blev FCM også reduceret til ti mand, da Dreyer efter dommerens mening filmede og fortjente sit andet gule kort.
Kort efter sparkede Callum McGregor på overliggeren, og Jonas Lössl reddede et nærgående forsøg fra Odsonne i en periode, hvor Celtic i den grad truede med at komme på 2-0.
Men FCM slog i stedet tilbage efter 66 minutter og udlignede til 1-1, da brasilianske Evander flot drejede et direkte frispark i nettet fra en spids vinkel ude i den ene side.
Ud over forsvarsprofilen Alexander Scholz og midtbanedynamoen Frank Onyeka, der er solgt til henholdsvis Urawa Red Diamonds og Brentford, var også midtbanespilleren Jens-Lys Cajuste og angriberen Sory Kaba helt ude af FCM’s trup til kampen mod Celtic.
Begge er blevet rygtet på vej væk fra klubben.
Fraværende var også en skadet Gustav Isaksen samt de brasilianske nyindkøb Charles og Juninho, der først ankom til Danmark for få dage siden og endnu ikke er klar til kamp.
Hvis FC Midtjylland slår Celtic ud, skal holdet i tredje kvalifikationsrunde møde vinderen af duellen mellem hollandske PSV og tyrkiske Galatasaray, der spiller deres første opgør onsdag.
I tilfælde af samlet sejr over Celtic vil FCM også være garanteret mindst et gruppespil i Europa League, der er turneringen lige under Champions League.
Hvis FCM taber til Celtic sammenlagt, skal holdet møde tjekkiske Jablonec i tredje kvalifikationsrunde til Europa League.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Tidl. Randers-stjerne overfaldet
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
AVIS
‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer
EKSKLUSIVT
‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’
TOPNYHED
‘Hele Europa længes efter dette supertalent’
TRANSFER
Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent
TRANSFER
Transferjournalist med Nørgaard-melding
LIVE
TransferLIVE: FC Midtjylland henter Tamsir Danso
TRANSFER
Bekræfter: Salah-transfer droppet
MEDIE
Har budt en milliard
TOPNYHED
Tonni Adamsen stjæler overskrifter
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
FCK misser landsholdsspiller
TOPNYHED
Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent
EKSKLUSIVT
‘Ejerne skal vise, at de vil vinde mesterskabet’
MEDIE
Brøndby jagter ny Superliga-profil
INTERVIEW
Felix Beijmo revser FCK-mentalitet
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Han kan blive det næste store Superliga-salg!
Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen
TOPNYHED
Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse
AVIS
Bayern München på plads til Superliga-brag
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic
TIPSBLADETS DOM
Gaveregn over FC Midtjylland
INTERVIEW
Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten
NYHEDER
Burnley sender signal omkring Bruun Larsen
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan
NYHEDER
Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det
MEDIE
