Gaveregn over FC Midtjylland

Tipsbladet retter blikket mod kampen mellem Sønderjyske og FC Midtjylland i Superligaen.



‘Ulvene’ skal være meget glade for, at de fik tre point med hjem fra Haderslev. Det var på mange måder utroligt, at man præsterede at score tre mål, men det er vel bare topholdsstyrke.

Sønderjyske – FC Midtjylland 2-3 (2-2)

Mads Bech Sørensen 0-1 26.)
Magnus Jensen 1-1 (28.)
Valdemar Byskov 1-2 (35.)
Mohamed Cherif 2-2 (45.)
Julius Emefile 2-3 (66.)

Kampens bedste

Sønderjyske:

Olti Hyseni er en fryd for øjet på banen. Kanttalentet leverede to flotte oplæg i første halvleg og var konstant en trussel mod FC Midtjyllands forsvar. Dribleturen i starten af anden halvleg, hvor han undervejs jonglerede, var også et højdepunkt. Det må være på lånt tid, at han fortsat spiller i Sønderjyske. Men ikke helt godt, at han på trods af sin unge alder kun havde 65 minutter i sig. Magnus Jensen kan også være tilfreds med sin indsats. Særligt offensivt gav han den gas og stillede mange spørgsmål til de defensive kollegaer fra udeholdet.

FC Midtjylland:

Valdemar Byskov leverede en flot første halvleg, men blev åbenbart pillet ud i pausen, selvom han havde en anpart i begge scoringer. Men han fortjener ros for de 45 minutter. Af de spillere, der spillede fuldtid, skal Philip Billing fremhæves. Midtbanelederen styrede i store dele af kampen slagets gang og var en af dem, der havde ro og overblik til at skabe muligheder. En elegant aflevering leverede han til Julius Emefile ved den afgørende scoring. Her udviste han også stor kynisme fra sin Premier League-tid ved at spille videre, da Olti Hyseni gik i græsset, hvor dommeren lod spillet køre.

Kampens værste

Det var en kæmpe fejl af Marcus Bundgaard. Langt om længe var målmanden tilbage i Superligaen efter en hård hovedskade i sidste sæson. Desværre for ham blev han hovedperson på den uheldige måde. Valdemar Byskovs afslutning til 2-1 var ganske svag og havde ikke retning mod mål. Frem for at lade den gå lavede målmanden en volley-hævning baglæns, der sendte bolden i mål. Marcus Bundgaard så heller ikke godt ud på scoringen til 3-2, han må ikke lukke et mål ind fra en vinkel på 10 grader. Det var en helt vanvittig vinkel at skyde fra.

Scoringen til 1-1 var heller ikke køn. FC Midtjylland havde en mand, de skulle holde øje med på et hjørnespark, men alligevel stod Magnus Jensen mere fri i feltet ved sin scoring end en mand, der ikke har været i bad på dansegulvet. Det var et flot hovedstød af den profilerede forsvarsspiller, men hvis Mike Tullbergs mandskab vil være kendt som rækkens bedste hold på dødbolde, gælder det simpelthen i begge ender af banen.

Kampens detalje

Hvordan kan det ske?

I slutfasen fik Sønderjyske tildelt et straffespark, hvor det lignede, at der er offside, samt en yderst tvivlsom forseelse i den forbindelse. Her var der efterfølgende store problemer, da hverken VAR-skærmen eller kommunikationen til vognen fungerede. Det skabte palaver i et par minutter, inden man fandt en nødløsning, så situationen kunne gennemses et andet sted. Selvom det regnede meget, er det for amatøragtigt, at den slags kan ske i Superligaen.





► LIVE

LIVE: Dolberg opereret efter grim skade

Medie spekulerer – dansker i kæmpe transfer?

Dansk landsholdsspiller har guldmedalje til salg

Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp

Medie spekulerer: Zorniger i legendarisk comeback?

‘Kæmpe smerte’ for Rodrigo Huescas

Tidligere Spurs-spiller vil være FIFA-præsident



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Her er Kasper Hjulmands nye job

Afsløring: FC København sælger Abdul Daramy

AGF-spiller har fået ‘direkte’ besked

Ny GFH-mand i Brøndbys bestyrelse

Ramaj: ‘Ikke for at lyde arrogant, men…’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Kasper Hjulmand kan forlade job med én dags varsel

Her er Danmarks skræk- og ønskelodtrækning

Afsløring: Aksum afløser fyret Kamper i Kolding IF

Så mange millioner er Kasper Høgh værd

FCM-træner ser lysglimt i virvar af skader

Drama i Real Madrid: ‘Han er et håbløst tilfælde’ 

Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending

Ronaldo undskylder for drama i København



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF vil have mangemillionær på toppost

FCK-profil lå på stranden – så ringede landstræner

Kæmpe medie fremhæver Marvin Nasnas

Tjente millioner på FCK-kamp

Disney præsenterer europæiske tv-profiler

FCK har tilbagekøbsklausul: Åben for retur

Superliga-komet: ‘Jeg er sulten efter det’

Ekspert: Dansk ulykkesfugl kan blive solgt

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

Splittet: ‘I har kun snakket landshold i 14 dage’

U21-holdet skal ud i EM-playoffkampe