FC Porto slår Juventus på to lynkasser

Porto var på vej mod 2-0-sejr i Champions League, men Federico Chiesa gav Juventus håb med udebanemål.



For anden sæson i træk risikerer ottendedelsfinalen at blive endestationen for Juventus i Champions League, men et vitalt udebanemål skaber dog optimisme efter en skidt præstation i Europas fineste klubturnering.

De seneste ni sæsoners Serie A-vinder tabte onsdag første stik på udebane mod Porto med 1-2, men udgangspunktet før returkampen i Torino 9. marts havde været meget værre, hvis det ikke havde været for Federico Chiesas sene mål.

Dermed fik Juventus trods nederlaget mere ud af kampen end fortjent.

Juventus præsterede elendigt i første halvleg. Holdet skabte stort set intet fremadrettet og optrådte dertil meget sløset i forsvaret.

Det sidste kom til at koste på måltavlen allerede efter et minut. Upresset sendte Rodrigo Bentancur en hasarderet tilbagelægning til sin keeper, Wojciech Szczesny, og Portos Mehdi Taremi kunne smutte imellem og score til 1-0.

Minsandten om Juventus ikke var tæt på at gentage fadæsen senere, da Szczesny sendte bolden direkte ud til en Porto-spiller, men denne gang slap italienerne med skrækken.

Først kort før pausen var Adrien Rabiot tæt på med et saksespark blandt venner og fjender, men der blev efterfølgende dømt offside.

I frustration over Juventus’ indsats slog Cristiano Ronaldo ud med armene med en attitude, der sagde, “hvad sker der?”.

Det kunne han passende gøre igen bare 25 sekunder inde i anden halvleg. For igen snorksov forsvaret i indledningen.

Trods et overtal af Juventus-spillere fik Wilson Manafá plads til at spille Moussa Marega fri til 2-0-scoring lige foran mål.

Få minutter senere måtte Szczesny hive en stor redning frem for at afværge 0-3, og siden måtte han også fiste et saksesparksforsøg over tværribben.

Juventus’ muligheder var mere sporadiske, og oftest var Federico Chiesa den mest nærgående afslutter.

Derfor var det symptomatisk, at Chiesa blev manden, der sørgede for det vitale udebanemål ni minutter før tid. Adrien Rabiot sendte bolden til den bageste del af feltet, og Chiesa sparkede den ind modsat i målet til 1-2.

/ritzau/





Farzam spår: FC København henter en stor stjerne




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

Jubler over store FC København-nyheder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Kontant dom over Elyounoussi

Mohamed Salah skriver under med denne klub

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

‘Et af de største danske resultater’

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

Stor ændring i AGF?

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden