Gravesen: Ikke noget øv bøv her – FCK skal vinde

Thomas Gravesen jubler over FC Københavns lodtrækning i Champions League, og han er sikker på, at de danske mestre kan presse Sevilla og Dortmund.



Thomas Gravesen indleder interviwet med Tipsbladet med at sige, at han gal. Han er gal over, at både Viborg FF og Silkeborg IF i talende stund er bagud i deres europæiske kampe torsdag aften.

Den tidligere landsholdsspiller, der nu er fodboldekspert hos Discovery Networks, bliver dog lynhurtigt i godt humør igen. Det gør han, da snakken falder på det, som interviewet egentlig skal dreje sig om – FC Københavns Champions League-gruppe, hvor "løverne" som bekendt blev parret med Manchester City, Sevilla og Borussia Dortmund.

– Tillykke, FC København. Tillykke, Danmark. Det er hamrende fedt at have et dansk hold med på det allerøverste niveau, fastslår den tidligere Real Madrid-stjerne. 

Mange spår naturligvis FC København en hård skæbne i Champions League-kampene, men Thomas Gravesen er slet ikke klar til at dømme de danske mestre ude på forhånd. Mod både Sevilla og Borussia Dortmund ser han fine muligheder for Jess Thorups tropper.

– Det er en god lodtrækning for FC København. Manchester City er, hvad det er, men de to andre hold kan FCK spille op med. Jeg har set Dortmund et par gange i Bundesligaen, og de er ikke så frygtindgydende som i gamle dage, og det FCK-hold, jeg så mod Trabzonspor, kan i min optik gøre det rigtig godt mod både Sevilla og Dortmund. Det bliver også fede udekampe mod de to hold, siger Gravesen og tilføjer:

– Jeg siger ikke, at FCK er favoritter, men de er ikke chanceløse mod Dortmund og Sevilla. Det er de altså ikke. Jeg vil ikke høre på, at alle siger ”øv bøv”. De skal gribe de kampe an for at prøve at vinde dem. Vi vil gerne have, at FCK kan tage et skridt op, og så er det sådanne hold, de skal kunne bide skeer med.

– Dortmund er ikke flyvende i Bundesligaen og ligger altså kun nummer otte. Det er jo ikke Bayern München, vi taler om. De stormer ikke derudaf. De har lige tabt på hjemmebane til Werder Bremen og Jens Stage. Ham skal FCK da ringe til og få nogle gode råd. Sevilla er nummer 13 i La Liga. Jeg er da fortrøstningsfuld. Det er jeg altid på danske holds vegne. 

Og så er der lige Manchester City….

– Til de to kampe må man gå på banen med den indstilling at gøre det så godt som muligt. Hvis FCK så bliver rundbarberet med 8-0, er det sådan, det er. Forskellen på Manchester City og de øvrige hold i gruppen er lysår. De har verdens bedste spiller i Kevin de Bruyne, og så har de Haaland, Gündogan og så videre. Det er en uhyggelig oplevelse. Den må de bare tage med sig. 

– I de to kampe skal FCK-spillerne bide mærke i, hvad det er, at stjerner, som bliver solgt for halve og hele milliarder, kan. Det bliver vildt, og derfor siger jeg også, at de to kampe mod Manchester City er uden for sammenligning. Det er opgørene mod de to andre, der virkelig tæller.

– Jeg håber, at FCK får Manchester City i kamp tre, så City allerede har seks point, når de møder FC København. På det tidspunkt har FCK måske slået Dortmund og fået et enkelt point mod Sevilla, og så kan de møde Manchester City uden at tænke på noget som helst. Hvis Dortmund og Sevilla spiller uafgjort i samme runde, så kører det. Det er da et drømmescenarie, lyder det fra Gravesen.

Når FC København-spillerne skal dyste mod nogle af verdens bedste fodboldspillere på den største scene overhovedet i europæisk klubfodbold, skal de huske, at der i høj grad også er noget at spille for rent personligt.

– Det er et kæmpe vindue for FC Københavns spillere, for de kan præsentere sig for de tre største ligaer, der findes. Hvis de gør de godt, bliver det set, og de bliver fundet. Spiller man fire-fem gode Champions League-kampe, kan man sagtens blive solgt, og så hedder den måske lige pludselig Premier League eller Bundesligaen.

– Det er også den tilgang, jeg vil se fra spillerne. De skal ikke sige, at det bare handler om at gå ind og nyde det. Gu gør det ej. I skal ind og vinde kampene. De er da underdogs i nogle af kampene, men i min verden ikke i hjemmekampene mod Dortmund og Sevilla. Spillerne skal stille det krav til hinanden, at de skal vinde.

Til slut kommer Thomas Gravesen med en opfordring til FCK-fansene, som han håber vil være flot repræsenteret til både ude- og hjemmekampene.

– De har også et ansvar. De skal være med til at trykke modstanderen så hårdt og vildt som overhovedet muligt. På de store Champions League-aftener er spillere og fans i en slags symfoni med hinanden, og det er hamrende smukt. Det glæder jeg mig fandeme lige så meget til, slutter han.

Det er seks år siden, at FC København senest var med i verdens fornemste klubturnering. 





LIVE

LIVE: Sender otte mand hjem fra landsholdslejren

Randers var tæt på – nu er han et monster

Medie: Det peger i den retning for Garananga

Skulle til FCM i kæmpehandel – nu skifter han

Stor profil glad for Brøndby

Bo Henriksen melder ham færdig på landsholdet

Legende i svime: Han gør det så godt i Danmark



EKSKLUSIVT

Kæmpe drama: Dansker skrider fra storsatsende klub

Tjekkiske medier: Knusende dansk sejr

Det skal blive bedre, Isaksen!

Klopp opfordrer Liverpool til monstertransfer

Superliga-bombe glippede – nu er medier i chok

Ville have ham på landsholdet – nu reagerer han



EKSKLUSIVT

Voldsomme forskelle – her er Table of Justice

Choktransfer? Bruno Fernandes dybt imponeret

Nu bekræftes tocifret millionbeløb

Ser I med, Brøndby?

‘Vil du være multimillionær?’

Dansk klub i salg – lægetjek booket



TOPNYHED

Trænerskifte? Fantastisk hvis Steve Cooper kommer

Skidt nyt for ‘AC’? Stjerne vil til Barça

Klar på United-transfer? Profil har ét krav

Løfter sløret: Her er planen inden skæbnekamp

Sendt hjem fra FC København-træning

Dansk stjerne fremhæver Daniel Agger

– Hele holdet er trygge ved ham

‘Fantastisk’: Mileta Rajovic stjæler overskrifter

FCM-stjerne drømmer om dette skifte

Helten Kliment: Jeg vil ikke være en idiot, men…

Vraget i Parken: Nu er konen rasende!

Fanget på TV – italiener afviser kritik

Melder klart ud: ‘Det er jeg imod’



TIPSBLADETS DOM

Han ligner et fejlmatch i Brøndby

I chok: ‘Det er utroligt – ingen andre kan det’

Blodrøde tal: Jeg kan ikke huske noget lignende!

I Nordmakedonien fremhæves Højlund-udtalelse

Brian Riemer til pressen: Husk det!

Bekræfter: ‘Han har Brøndby i hjertet’

Afsløring: Bertelsen har afvist endnu et job

Kasper Høgh pegede på særlig seddel foran pressen

Landstræner håber på Messi

Her begynder næste sæson i Superligaen

Skyder mod FCK-bestyrelse: ‘Det er amatøragtigt’

Den Riemer-fejl ‘har kostet VM én gang!’

Fransk driblekonge tryller mod Colombia

Senegal fejrer frakendt AFCON-titel

Joachim Andersen: ‘Det var faktisk forfærdeligt’

Ungarn slagter slovenere

Afsløring: Brøndby forlænger igen med Jacob Ambæk

Spion? ‘Han kan høre dig’

– Det er et møghold!

Brøndby får stor bøde

Riemer sendte to spioner til Tjekkiet

Remis i Basel

‘Derfra moser vi dem’