Leicester City – Randers FC
Wilfried Ndidi, 1-0 (23.)
Vito Hammershøy-Mistrati, 1-1 (45.)
Harvey Barnes, 2-1 (49.)
Patson Daka, 3-1 (54.)
Kiernan Dewsbury-Hall, 4-1 (74.)
Randers FC var på en vanskelig opgave på King Power Stadium mod Leicester i Conference League. De danske pokalvindere måtte indkassere et nederlag på 4-1, men det til trods, så leverede de en heroisk indsats. Første halvleg var i den grad godkendt, men anden startede katastrofalt med to mål imod på knap 10 minutter, og det banede vejen for en stensikker Leicester-sejr. Det engelske storhold er på en anden hylde end Randers og det tages med i vurderingen af de 16 spillere, som kom i aktion torsdag aften for kronjyderne.
Spillere:
Patrik Carlgren – 5 bolde
Den svenske målmand fik vist sig flot frem på King Power Stadium. Han diskede af flere omgange op med flere imponerende redninger, som sørgede for, at Leicester kun indkasserede fire mål. Var lige ved at komme galt afsted tidligt i opgøret, men hovedstødet fra Patson Daka strøg forbi. Derefter var nervøsitet rystet ud af svenskerens målmandshandsker. Flere flotte fodparader og reflekser sørgede for, at Randers kunne gå til pause ved 1-1. I anden halvleg fortsatte han med at imponere, men han kunne ikke gøre noget ved Leicesters scoringer. Det er egentlig utroligt, at man skal rose en målmand, der lukker fire mål ind, men det er tilfældet i dag.
Mikkel Kallesø – 1 bolde
Højrebacken havde en rigtig svær kamp over for Harvey Barnes. Den engelske venstrekant havde en helt anden fart og niveau, end det Mikkel Kallesø er vant til fra Superligaen, og det var tydeligt af flere omgange, at der var klasseforskel. Var ophavsmand bag en fin kontramulighed i anden halvleg, som gled ud i sandet efter en sløj aflevering.
Simon Graves – 2 bolde
Spillede en fin første halvleg, hvor han sammen med Piesinger og Carlgren i buret fik afværget Leicester-trykket. Faldt sammen med forsvarskollegaerne i niveau i anden halvleg. Det gik hånd i hånd med, at Leicester-spillerne skruede gevaldigt op for tempoet fra begyndelsen af de sidste 45 minutter.
Simon Piesinger – 2 bolde
Blev fuldkommen snydt ved 4-1-scoringen, som Dewsbury-Hall sendte i mål. Havde som sin forsvarskollega en svær aften overfor Leicester-angriberne, som på fart og kvalitet var en anden størrelse end den fra Superligaen.
Bjørn Kopplin – 3 bolde
Havde flere gange problemer med Leicesters dybe afleveringer på Ademola Lookman. Kæmpede hæderligt i alle 90 minutter.
Tosin Kehinde (ud 75.) – 3 bolde
Spillede en ganske fin kamp. Stod for Vito Hammershøy-Mistratis udlinging kort før pausefløjtet. Blev i anden halvleg rykket frem til angriber, og fik flere gange bolden dybt på egen banehalvdel, hvor han skulle forsøge at vende rundt og skabe muligheder på egen hånd. Lykkedes i perioder med sine aktioner, men han var mange gange for langt fra Leicester-buret. Med et kvarter igen var batterierne flade efter udfordringer med krampe kort forinden.
Frederik Lauenborg (ud 65.) – 3 bolde
Med 25 minutter igen var der ikke mere tilbage i tanken for Frederik Lauenborg i maskinrummet for Randers. Den danske midtbanespiller brugte meget energi på at ødelægge Leicester opspil, men måtte mange gange halse bag de dygtige englændere.
Lasse Berg Johnsen – 2 bolde
Som sin midtbanekollega så var niveauet et andet. Før opgøret glædede han sig til at stå over for Youri Tielemans, og mange gange fik han lov til at løbe efter hans rygnummer. Han fik ikke den samme tid og ro på bolden, som han er vant til, og det gik ud over hans eget og Randers spil.
Jakob Ankersen (ud 45.) – 3 bolde
Den danske venstrekant blev offer for en taktiske justering i pausen. Men Jakob Ankersen krigede i 45 minutter, og var med til at hjælpe Björn Kopplin i venstre side, hvor Ademola Lookman og Marc Albrighton ikke kom frem til det store i løbet af første halvleg.
Vito Hammershøy-Mistrati (ud 87.) – 3 bolde
Den nykronede kaptajn var den første dansker for en dansk klub til at score på Kasper Schmeichel, og det fortjener næsten en bold i sig selv. Vito Hammershøy-Mistrati kæmpede som resten af holdet flot, men til sidst var der udsolgt.
Alhaji Kamara (ud 65.) – 3 bolde
Der var udsolgt for Alhaji Kamara, der stod for at indlede det første pres for Randers FC. Her gjorde han en god figur, men der var ikke mere benzin på tanken med 25 minutter igen, hvorfor han måtte lade sig udskifte. Var i boksen de gange Randers kom til indlæg i første halvleg, men formåede ikke for alvor at udfordre Jannik Vestergaard og co. i luftrummet.
Indskiftere:
Oliver Bundgaard (ind 45.) – 2 bolde
Fik en svær start, da han efter ti minutter på banen kunne se sit hold gå fra 1-1 til 1-3. Var en del af en taktisk justering, da han skulle dæmme op for Leicester hurtige kantspillere, men det mislykkedes.
Nikolai Brock-Madsen (ind 65.) – UB
Spillede under en halv time
Simon Tibbling (ind 65.) – UB
Spillede under en halv time
Tobias Klysner (ind 75.) – UB
Spillede under en halv time.
Mads Enggaard (ind 87.) – UB
Spillede under ti minutter
Træneren:
Thomas Thomasberg – 2 bolde
Den danske træner havde sat sit mandskab flot op til de første 45 minutter, hvor de lykkedes med et struktureret udgangspunkt, og det gav Randers et fint udgangspunkt på 1-1 gående ind til anden halvleg. Her valgte Thomas Thomasberg at skifte Jakob Ankersen ud med Oliver Bundgaard og samtidig gå over til en trebackkæde. Det viste sig at bide dem i halen, da Leicester på knap 10 minutter havde bragt sig foran med 3-1.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladet.dks skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: FCK bekræfter – nu er han solgt
NYHEDER
Morten Hjulmand pillet ud af træning
EKSKLUSIVT
FCK må sænke ambitionerne – kan ende i katastrofe
AVIS
Stjernetræner observerer Jesper Lindstrøm
TOPNYHED
FCK-bekymring: Der er nogle store spørgsmålstegn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby hapser ung assistkonge fra FCK
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Rygtet til FCK – nu vil Manchester United have ham
TOPNYHED
Klar for FC København
EKSKLUSIVT
FCN-boss bekræfter samtaler med Real Madrid
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
NYHEDER
Bizart: FCM-profil skadet derhjemme
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Trods nedrykning – West Ham-stjerne bliver
NYHEDER
Aston Villa slår transferrekord for VM-stjerne
NYHEDER
Frankrig – England
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Tidl. SL-profil er vendt hjem: ‘Folk stortudede’
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
TRANSFER
Forventer rekord i Superliga-klub
NYHEDER
FCM-profiler skadet inden Superliga-start
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
TRANSFER
Nicolai Vallys i rørende Brøndby-afsked
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
MEDIE
Smadrer transferrekord
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
MEDIE
Endnu en FCK-transfer? De vil have Gabriel Pereira
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
EKSKLUSIVT
