Tipsbladet i Parken.
FC København – Sparta Prag 0-0
Efter pligtsejrene over Breidablik kom FC København i dag op imod en langt bedre modstander, da Jacob Neestrups mandskab i Parken tog imod de tjekkiske mestre fra Sparta Prag.
Efter lørdagens rundbarbering af Randers FC var præstation mere jævn i opgøret mod Brian Priskes tropper, der flere gange udstillede FC Københavns defensive problemer.
Samtidig var FC Københavns offensiv mindre sprudlende i dag, hvor gæsternes defensiv fik taget brodden af 'Løvernes' offensiv. FC København pressede på i slutfasen, men det endte med en skuffende nulløsning, og dermed venter der en svær opgave i Prag om en uge.
Her er karaktererne til FC Københavns spillere:
Kamil Grabara – 3
Polakken har haft visse problemer med at skille sig fornuftigt af med bolden i de seneste kampe, og det fortsatte i dag. Grabara leverede en glimrende redning få minutter inde i anden halvleg, da tjekkerne testede FCK-keeperen fra kanten af feltet. En relativt stille aften for Grabara, men han var som sædvanlig klar, når der var brug for det.
Elias Jelert – 3
Jelert var generelt sikker i sine indgreb, og den unge højre back leverede et utroligt vigtigt tilbageløb, hvor han fik bragt Haraslin ud af balance, efter at tjekken havde rundet Kamil Grabara.
Denis Vavro – 1
Det er som regel galt eller genialt fra Vavro, men på det seneste har det primært været galt fra slovakken, der tydeligvis er et godt stykke fra topformen. Det kom især til udtryk i første halvleg, da Vavro viste ubeslutsomhed ved at prøve at jonglere bolden med hovedet efter en lang aflevering, hvorefter han mistede bolden et farligt sted. Det er den slags aktioner, der spreder usikkerhed i en bagkæde.
Kevin Diks – 1
Midterforsvaret var generelt FC Københavns svage punkt i dagens opgør. Diks, der var rykket ind i midterforsvaret, havde en del upræcise afleveringer i sit opspil, og det var tæt på at koste dyrt i første halveg, da hollænderen tog et træk, der blev for langt, og dermed mistede bolden på et farligt sted. Mistimede senere en clearing, som førte til endnu en stor chance til gæsterne. Diks og Vavro legede virkelig med ilden i dag, hvor det til tider sejlede for de to centrale forsvarere. Mod en mere klinisk modstander havde det kostet dyrt for FC København.
Christian Sørensen – 3
Venstrebacken formøblede en god mulighed, da han blev spillet i en god position i feltet i første halvleg. Burde kort efter have fået en assist, da han serverede et glimrende indlæg til Roony Bardghji. Christian Sørensen indledte sæsonen på bænken, men den tidligere Viborg-spiller leverede en ganske godkendt indsats med gode offensive bidrag.
Rasmus Falk – 3
Midtbaneprofilen var som sædvanligt et omdrejningspunkt på FC København-mandskabet. Tog som sædvanligt et stort ansvar med at bygge spillet op, men arbejdsbetingelserne var svære i dag, hvor Sparta Prag ikke var nemme at dirke op.
Lukas Lerager – 3
Lerager blev valgt foran William Clem på grund af sin rutine og fysik, og den tidligere landsholdsspiller leverede en solid indsats. FC København havde brug for Lerager til at tage nogle slåskampe på midtbanen, og den opgave løste han fint.
Diogo Goncalves – 3
Goncalves havde et kompetent langdskudsforsøg efter et kvarter, og sparkede senere forbi, da han fik en god mulighed fra kanten af feltet. Portugiseren har været fremragende i sæsonstarten, men i dag var han mindre dominerende. Goncalves fik en gigantisk dobbeltchance med 10 minutter igen, hvor man havde forventet mere skarphed fra den tidligere Benfica-spiller.
Roony Bardghji (ud 58.) – 3
Det svenske stortalent har spillet med stor selvtillid i de seneste kampe, og det fortsatte i dag, hvor Roony i første halvleg testede Peter Vindahl med en farlig afslutning fra kanten af feltet. Brændte kort efter en gigantisk chance fra to meters afstand, da han på forunderlig vis ramte overliggeren. Den direktør trækker en del ned, men Roony spillede en god kamp.
Jordan Larsson (ind 72.) – 2
Svenskeren har været flyvende i sæsonstarten, men han havde det godt nok svært i dag mod Sparta Prags fysisk stærke bagkæde. Mistimede sin aflevering, da FC København kort inde i anden halvleg fik en kæmpe mulighed i et kontraangreb. En frustrerende aften for Jordan Larsson.
Mohamed Elyounoussi (ud 72.) – 2
Den nye norske stjerne mangler tydeligvis noget kampform. Elyounoussi blev valgt på grund af sin rutine, men den tidligere Premier League-spiller havde kun spillet 45 minutters fodbold i de seneste to måneder inden dagens kamp. Det var tydeligt at se, for 'Moi' virkede rusten og manglede generelt noget fart og noget skarphed i sine aktioner. Det blev en smule bedre i anden halvleg, inden han blev taget ud.
Indskiftere:
Elias Achouri (ind 58.) – 4
Tuneseren fik spillet sig op efter den skuffende indsats mod Randers i lørdags. Achouri bidrog med langt mere fart og vilje til at udfordre, da han erstattede Elyounoussi på venstrekanten.
Orri Oskarsson (ind 72.) – UB
Islændingen afløste Jordan Larsson i det sidste kvarter og fik lagt et godt indlæg til Claesson godt efter sin indskiftning.
Viktor Claesson (ind 72.) – UB
Kaptajnen fik comeback efter sin skadespause, og han var tæt på at blive matchvinder efter blot få minutter, da han ramte overliggeren efter et indlæg.
Træner:
Jacob Neestrup – 3
Beslutningen om at spille med Elyounoussi fra start kan diskuteres, da nordmanden tydeligvis ikke er oppe i omdrejninger endnu. FC København havde desuden en tendens til at forsøge sig med lange, høje afleveringer op til Jordan Larsson, der tydeligvis var fysisk overmatchet. Neestrup tog til gengæld en god beslutning ved at give en pause til William Clem og Valdemar Lund, som har haft det lidt svært i de seneste kampe. FCK-træneren bliver dog nødt til at få bedre styr på det centrale forsvar inden returkampen, for ellers kan de danske mestre komme i kæmpestore problemer i Prag.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
VM-LIVE: Argentina kan skifte ALLE 11
INTERVIEW
Delaney: ‘Han har niveauet til FC København’
VM-spiller får fem karantænedage
MEDIE
De er enige med Mathias Jensen
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber
INTERVIEW
FC København-stjerner ikke klar til sæsonstart
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
MEDIE
Forbereder bud på 970 mio.
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
AVIS
Så mange millioner kræver Sønderjyske for profil
EKSKLUSIVT
Afsløring: OB-profil tæt på sensationsklub
AVIS
Han vil til Tottenham – koster 688 millioner
TOPNYHED
Nørgaard sætter ord på Brøndbys angrebshierarki
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Ecuador – Tyskland
FIFA-boss: Det handler ikke om penge!
MEDIE
Færdig i Real Madrid – han kan skifte helt gratis
MEDIE
Vildt! Everton-stopper kan ende i Superligaen
TOPNYHED
FCK går på rov i Viborg
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
‘Jeg begik en kæmpe fejl med Rasmus Højlund’
TRANSFER
West Ham opfordres til at hente dansk bomber
TOPNYHED
SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar
OPTAKT
Paraguay – Australien
INTERVIEW
Åbner op for sommertransfer
OPTAKT
Sydafrika – Sydkorea
Hvor er han? ‘En kæmpe fejl af Tuchel!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCN giver Lind fire år i rekordkøb
OPTAKT
Tunesien – Holland
INTERVIEW
Kryptisk: Er det der, de kender hinanden fra?
NYHEDER
VM i tal: Så vildt har det været
OPTAKT
Curaçao – Elfenbenskysten
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Ekspert: Der venter et stort stykke arbejde i FCK
OPTAKT