NARODNY STADION, BRATISLAVA (Tipsbladet)
FC Midtjylland havde kurs mod Champions League, men de danske mestre faldt katastofalt sammen i de sidste minutter, hvor Slovan Bratislava scorede to nærmest identiske mål.
Slovan Bratislava – FC Midtjylland 3-2 (1-1)
1-0 Marko Tolic (33.).
1-1 Aral Simsir (41.).
1-2 Franculino (50.).
2-2 Marko Tolic (82.).
3-2 Tigran Barseghyan (86.).
Her er FC Midtjyllands karakterer i kampen mod Slovan Bratislava:
Elias Rafn Olafsson – 4 bolde
Islændingen blev som forventet testet i højere grad end normalt, da Slovan Bratislava i perioder satte FC Midtjylland under pres. Men Olafsson kan være rigtigt godt tilfreds med sin præstation, for FCM-keeperen var vågen og holdt sit hold inde i kampen ved flere lejligheder, da det for alvor brændte på. Chanceløs ved målet, hvor hans holdkammerater ikke gjorde deres arbejde godt nok. Leverede en fantastisk redning, da Slovan pressede hårdt på efter 2-2-scoringen. Lige efter det gik det så galt.
Joel Andersson – 3 bolde
Ganske fin præstation af svenskeren, der var initiativrig og leverede flere gode offensive aktioner, især i første halvleg. Blev rykket over i venstre side, da Thomasberg fornuftigt valgte at tage Juninho ud efter en lille times spil, og det hjalp FC Midtjyllands spil.
Ousmane Diao – 4 bolde
En solid indsats af den unge senegaleser, der for det meste sad ganske tæt på Slovan-angriberne. Diao virkede til at vinde sine dueller gang på gang, og Slovan forsøgte tilsyneladende at spille væk fra den lynhurtige Diao, der har været en gevinst for ‘Ulvene’ fra første dag.
Mads Bech Sørensen – 3 bolde
FC Midtjyllands kaptajn havde godt styr på tingene, men der var i første halvleg en række situationer, hvor Slovan Bratislava fik udnyttet rummet mellem Mads Bech Sørensen og Juninho. Det var FCM’s skrøbelige punkt, men det var primært brasilianeren, der forårsagede problemerne.
Juninho (ud 57.) – 2 bolde
FC Midtjylland er havnet i en helt vanvittig situation med tre skadede venstrebacker, og i dagens kamp fik vi i den grad at se, hvor stort et problem det er. Det var tydeligt at se, at Slovan gerne ville have Blackman i dueller med Juninho, og generelt blev brasilianeren da også overløbet en del gange, hvilket skabte en masse farlige situationer. Juninhos positioneringsproblemer kostede også dyrt ved Slovans mål, og vi var utvivlsomt havnet på en enkelt bold til brasilianeren, hvis ikke det var fordi, at han kort inde i anden halvleg slog et decideret magisk indlæg til Franculino, der kunne score til 2-1.
Dario Osorio – 3 bolde
Den unge chilener var tydeligvis en spiller, som Slovan-spillerne havde respekt for efter den første kamp i Herning, hvor han flere gange kørte rundt med dem. Var ikke helt lige så strålende i dag, hvor han misbrugte en stor hovedstødsschance og også formøblede en lovende kontra i begyndelsen af kampen. Men Osorio fik selvfølgelig vist prøver på sin forrygende teknik ved flere lejligheder. Ramte stolpen til allersidst.
Oliver Sørensen – 4 bolde
En kæmpe arbejdsindsats fra den store FC Midtjylland-profil igen. Oliver Sørensen løb igen solen sort og han gjorde livet surt for hjemmeholdet med sit voldsomme energiniveau. Kom også godt frem i enkelte situationer og kunne være kommet på tavlen.
Emiliano Martinez (ud 87.) – 3 bolde
Igen en vigtig balancespiller for FC Midtjylland. Martinez stod godt placeret i flere situationer og fik bremset Slovan. Til gengæld så uruguayaneren meget uheldig ved 1-0-målet, da han blev snydt alt for nemt af en relativt forudsigelig skudfinte. Skuffende forsvarsspil i den situation.
Aral Simsir (ud 74.) – 4 bolde
Kantspilleren havde nogle tvivlsomme aktioner undervejs og fulgte ikke ordentligt med ved 1-0-målet, men Aral Simsir leverede først nogle fremragende driblinger ved Osorios kæmpechance, inden han kort før pausen bragte FC Midtjylland tilbage i opgøret med et fuldstændigt guddommeligt mål, hvor han på overlegen vis driblede hele vejen på tværs af feltet, hvorefter han huggede bolden ind i det korte hjørne. Sublimt!
Franculino (ud 87.) – 3 bolde
En af FC Midtjyllands helt store stjerner, og det fik han vist igen i dag, da han afsluttede iskoldt første gang på et indlæg, som bestemt ikke var nemt at afslutte på.
Adam Buksa -3 bolde
Polakken er en spiller, der har et ekstra internationalt niveau, og Buksa var helt sikkert en spiller, som Slovan havde stor respekt for. Men det var også tydeligt at se, at Buksa stadig er ny på FC Midtjylland-holdet, for der var flere sekvenser, hvor angriberen ikke var helt i sync med holdkammeraterne.
Indskiftere:
Adam Gabriel (ind 57.) – 3 bolde
Kom ind og fik leveret en solid indsats uden de helt iøjnefaldende aktioner.
Ola Brynhildsen (ind 74.) -1 bold
Fik taget et godt løb efter sin indskiftning, men var alt for passiv ved Slovans to scoringer i anden halvleg. Det blev rigtigt dyrt for FC Midtjylland!
Edward Chilufya (ind 87.). – UB
Denil Castillo (ind 87.). – UB
Træner:
Thomas Thomasberg – 2 bolde
Meget kontrolleret indsats af FCM, pga. kampens ekstreme vigtighed. svært at laste ham for, at det ikke fungerer i venstre side af forsvaret, når alle venstrebackerne er skadet. FC Midtjylland havde kurs mod det forjættede land, men til sidst gik faldt de danske mestre helt sammen på uforklarlig vis. Hvad gik der galt, FC Midtjylland? Indskiftningen af Brynhildsen blev dyr, men ‘Ulvene’ manglede også heldet i dag, hvor Osorio ramte stolpen til allersidst. Det kostede rigtigt dyrt, at FC Midtjylland begyndte at blive alt for passive til sidst i kampen. Et bittert, bittert nederlag for de danske mestre, der var på vej i det forjættede land.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.
LIVE
TransferLIVE: Schalke henter tysk profil
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De kommer i VM-finalen
NYHEDER
Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport
AVIS
De har spurgt på Gustav Isaksen
INTERVIEW
Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Salieu Drammeh laver stort skifte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
TOPNYHED
Stortalent skriver under med FC Midtjylland
TRANSFER
Meldes tæt på storklub efter FCK-exit
INTERVIEW
‘Ingen forventer FCK bliver mestre’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
MEDIE
FC København-transfer bremses af denne årsag
England – Argentina
EKSKLUSIVT
Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta
INTERVIEW
17-årig som starter? ‘Super spændende’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen
INTERVIEW
Thomas Kristensen bruger 8-10 timer: ‘Ingen snyd!’
MEDIE
Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
MEDIE
Chokskifte? Har budt på Højbjerg
MEDIE
De vil ansætte Guardiola som landstræner
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Tuchel klarmelder stor profil
INTERVIEW
Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’
INTERVIEW
‘Det er jeg træt af’
EKSKLUSIVT