Priske stor fan af ham: Det er FCK’s nøglespiller

Brian Priske ser opgørene mod FCK som helt lige og udpeger Rasmus Falk og Kamil Grabara som nøglespillere.



FC København er et offensivt mindet hold med stærke spillere på de fleste pladser. Men centralt på holdet skiller den 31-årige playmaker Rasmus Falk sig ud.

Sådan lyder vurderingen fra Sparta Prags danske cheftræner, Brian Priske, inden tirsdagens besøg hos den danske mester i Champions Leagues tredje kvalifikationsrunde.

– FCK har mange interessante unge spillere, der er på vej frem, men som også allerede har præsteret på et højt niveau.

– Men jeg er stor fan af Falk. Jeg var heldig at arbejde med ham, da jeg var i FCK. Og han er en fantastisk person på alle måder og en fremragende fodboldspiller.

– Han er en nøglespiller for deres hold, ligesom Kamil Grabara i målet har været meget afgørende for dem i mange kampe, siger Priske på et pressemøde i Parken forud for opgøret.

Den tidligere FCK-assistent og FC Midtjylland-cheftræner har fulgt FCK og Superligaen på afstand i de seneste to år, hvor han har stået i spidsen for først belgiske Royal Antwerp og nu altså Sparta Prag.

På papiret er FC København en smule foran Sparta Prag i forhold til økonomi og europæisk erfaring i nyere tid.
Priske gjorde i sidste sæson Sparta Prag til tjekkisk mester for første gang siden 2014, og det er hele 18 år siden, at holdet senest var i et Champions League-gruppespil.

– Men jeg ser det om et 50/50-opgør og to 50/50-kampe. Det er to stærke hold, og de små detaljer bliver afgørende. Det har vi i hvert fald snakket om: Vi er nødt til at have de små detaljer over på vores side, siger Priske.

En af dem kan være at finde i FCK's defensiv. Det danske mesterhold har sprudlet offensivt i starten af sæsonen med 17 mål i fem kampe, men der har været sprækker defensivt, bemærker Sparta Prag-træneren.

– Det er vores opgave at udnytte deres svagheder. Og de har kæmpet lidt. For en uge siden her i Parken skabte selv Breidablik store chancer mod dem, siger Priske med henvisning til FCK's 6-3-sejr over islændingene.

Priske kan prale af at have en yderst positiv statistik som cheftræner mod FCK. Som FCM-træner mødte han københavnerne ni gange, og det blev til seks sejre, to uafgjorte og et nederlag.

– Jeg var været heldig at stå i spidsen for et dygtigt hold. Vi havde stærke spillere og en god stab i FC Midtjylland, og det er helt sikkert den primære årsag, og nu skal statistikken så meget gerne udbygges, siger Priske med et smil.

Den samlede vinder af opgøret møder enten polske Raków Częstochowa eller cypriotiske Aris Limassol i Champions Leagues playoffrunde.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Jubler over store FC København-nyheder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘Et af de største danske resultater’

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kontant dom over Elyounoussi

Færdig i dansk klub efter 2 dage

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

OB vil have tidligere Superliga-profil



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Revser Alexander Zorniger

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Henter Mads Junker

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCM-transfer i fare

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

En sort plet på hans eftermæle