PSG smadrer Inter i Champions League-finalen

Med den største finalesejr i den bedste europæiske klubturnering strøg PSG til tops i Champions League.



Efter mange års desperat jagt kan franske Paris Saint-Germain kalde sig Champions League-vinder. Og titlen kom i hus på historisk vis.

Lørdag aften vandt den franske storklub pokalen med de store ører efter en knusende finalesejr på 5-0 over italienske Inter.

Det er den største finalesejr i både Mesterholdenes Europa Cup og Champions Leagues historie. Intet hold har siden den første finale i den bedste europæiske klubturnering i 1956 vundet en finale med fem mål.

Fra første fløjt satte franskmændene sig på finalen i den sydtyske by München. To tidlige scoringer i minut 12 og 20 banede vejen for sejren, der i anden halvleg udviklede sig til en ydmygelse af et paralyseret Inter-mandskab.

19-årige Desire Doue fuldendte en stor finale, da han med sin anden scoring øgede til 3-0.

20 minutter før tid kom også georgiske Khvicha Kvaratskhelia på tavlen, inden unge Senny Mayulu i de sidste minutter gjorde finalesejren historisk.

Dermed slutter mange års fransk jagt på den ultimative europæiske titel.

I 2011 overtog Qatar Sports Fund PSG med et altoverskyggende mål. Hovedstadsklubben skulle stryge til tops i Champions League.

Milliarder blev postet i klubben. Man forsøgte sig med drømmehold bestående af verdensstjerner som Neymar, Kylian Mbappé og Lionel Messi, men det var ikke opskriften.

I stedet blev et dynamisk kollektiv, hvor spillerne sprudler, vejen til den europæiske fodboldtrone.

Profiler som Vitinha og Ousmane Dembélé har i sæsonen spillet det bedste fodbold i karrieren, mens 19-årige Desire Doue er brudt igennem på seniorniveau. Alle tre var blandt de bedste på banen mod Inter.

Sejrsopskriften i finalen blev tydelig fra første sekund.

Vitinha servede opgiversparket ned i Inters ene målhjørne, så PSG fra kampens start kunne etablere et højt pres. Og det virkede.

I det 12. minut blev overtaget omsat til en føring. Den offensive back Achraf Hakimi satte sidste inderside på et angreb, der var som taget ud af en træningsskabelon.

Midtbanestyrmanden Vitinha fandt den unge koment Doue med en dybdebold. 19-årige Doue sendte en hård bold på tværs til Hakimi, der blot skulle sætte indersiden på læderet.

Føringsmålet fik ikke PSG til at trække vejret, og otte minutter senere blev føringen fordoblet.

Denne gang vekslede Doue rollen fra assistmager til målskytte. Dembélé servicerede ham, inden hans afslutning tog Federico Dimarco på vejen og strøg i netmaskerne.

Det var i forvejen et selvtillidsfyldt fransk mandskab efter en forrygende sæson, der også har budt på fransk mesterskab og pokaltitel, og efter de to tidlige scoringer virkede PSG-spillerne som nogen, der kunne gå på vandet.

Der blev spillet med en enorm ro og overskud. Inter fik ikke et ben til jorden og var tydeligt udmanøvreret taktisk i den første halve time.

Efter pausen kom italienerne længere frem på banen, men helt tæt på kom de ikke, og samtidig gav det plads til omstillinger i den anden ende.

En lille halv time før tid strålede netop Dembélé, Vitinha og Doue i en omstilling.

Dembélé sendte med et elegant fodrul Vitinha afsted. Portugiseren fandt Doue, der alene igennem med Yann Sommer udplacerede Inter-keeperen.

Ti minutter senere blev ydmygelsen så en kendsgerning.

Januartilgangen Khvicha Kvaratskhelia blev sendt afsted alene med Sommer, og ligesom Doue ti minutter tidligere var han sikkerheden selv i afslutningen. 

Fem minutter før tid blev der skrevet historie, da den 19-årige indskifter Mayulu tordnede bolden ind ved nærmeste stolpe. 

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Ikon på vej til Lyngby?

FC København – Lyngby BK

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

På vej til FCK: Her er han ligaens konge

Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel

Afsløring: Bischoff på plads i NEC Nijmegen

Her kan du se de danske hold i Europa

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

I dag er det sidste chance for FC København

Spår FCK-fiasko



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’

‘Jeg går linen ud og peger på FC København’

FCK-stjerne klar til Europa-brag

Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz

Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark

Frygteligt! ‘CV’ er pisket til transfers

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen

Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen

På blokken i FC København: Nu er der faldet bud

Randers FC – Silkeborg IF

Beijmo med kontant AGF-udmelding

Slipper for stjerne



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Neestrup og co. vil have tidligere FCK’er

OB henter forsvarstalent i Brøndby

‘De har haft det værste transfervindue’

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’