Fra Tipsbladets trykte udgave den 12. august 2022
Da AaB og FC København i 00’erne og begyndelsen af 10’erne var i Champions Leagues gruppespil, kastede deltagelsen lidt over 100 millioner kroner af sig.
Det var store penge dengang og for så vidt også i dag for Superliga-klubber, men siden er Champions League og storklubberne vokset yderligere i størrelse og popularitet.
I dag kan en god tur i Europa Leagues gruppespil med avancement til forårets knockoutkampe nærme sig det økonomiske niveau, som kvalifikation til Champions Leagues gruppespil for 10-12-14 år siden gav, mens en tur i Champions League bliver belønnet med en større pose penge, end de fleste Superliga-klubber omsætter for på et år.
”Champions League har nået et niveau, hvor vi er på den anden side af 200 millioner kroner. Så selv for en klub som FC København, der er del af en større virksomhed, er præmiepengene i sig selv noget, der fylder og har en stor betydning,” siger Jesper Jørgensen, der er økonom og partner ved revisions- og konsulentfirmaet Deloitte.
”Virksomheden har det fint nok finansielt, så det er overhovedet ikke sådan, at de kommer i økonomiske problemer, hvis de ikke kvalificerer sig til Champions Leagues gruppespil. Men virksomheden bag, og især den del, der håndterer Lalandia, har mærket de negative effekter af coronakrisen, så det vil helt afgjort være et stort plus til at komme over COVID-19, hvis fodbolddelen kan bidrage med et par hundrede millioner kroner i likvide midler til Parken Sport & Entertainment.”
”Det er så mange penge, at de i sig selv er værd at løbe og strække sig efter, før vi indregner alle de andre effekter,” siger Jesper Jørgensen.FCK’s
Europa-placering er mange penge værd
Kampindtægterne kan tælles i millioner kroner, og eksisterende sponsoraftaler og muligheden for at indgå nye aftaler er sandsynligvis også mange millioner værd, hvis ellers FC Københavns kommercielle afdeling kan bruge Champions League-deltagelsen til at finde nye firmaer, der vil knytte deres navn til FCK.
Men på et lidt mere abstrakt plan er gevinsten ved at få et Champions League-gruppespil i 2022/23 muligvis endnu større end sponsor- og kampindtægter, ja potentielt endnu mere værd på sigt end de par hundrede millioner kroner i præmiepenge, gruppespillet vil resultere i.
Der er store kræfter på spil i Parken Sport & Entertainment (PSE) og FC København i disse år.
Parken er i færd med at blive delt mere stringent op end tidligere, og i begyndelsen af næste år skal fodbolddelen være lagt ud i et separat selskab, mens henholdsvis Lalandia i Rødby og Billund og selve stadionet Parken og de tilhørende kontorejendomme er placeret i deres egne datterselskaber.
PSE arbejder i disse måneder for at finde investorer til det sidste datterselskab, da stadion med al tydelighed har brug for en kraftig istandsættelse, hvis vi da ikke taler et endnu mere vidtgående projekt.
Og selvom ledelsen har sagt offentligt, at et salg eller delvist salg af FC København ikke ligger i planerne, men fodboldholdet tværtimod skal være en central del af virksomheden, er det naivt ikke at se potentialet for, at FCK er en attraktiv handelsvare for de mange udenlandske opkøbere, der cirkler omkring europæisk fodbold i disse år.
København og Superligaen er et godt og trygt sted at arbejde, men hårdt og kontant er FC Københavns fine placering på de europæiske ranglister (nummer 41 på UEFA’s tiårige rangliste før denne sæson) særdeles attraktiv og vil spille direkte ind på prisen, hvis FCK en dag skal sælges helt eller delvist, fordi københavnerne vil være seedede i de fleste kvalifikationskampe og dermed have gode muligheder for fortsat at komme i gruppespil de fleste sæsoner.
”Champions League-deltagelse har en meget konkret værdi for FC Københavns handelspris, hvis det en dag bliver aktuelt. Det betyder noget at kunne fremvise et nyligt Champions League-gruppespil, og at man er mere eller mindre fast i europæiske gruppespil hver sæson,” siger Jesper Jørgensen.
”Nogle investorer går ind i danske divisionsklubber og mindre klubber, ligesom de gør i andre lande. Men hvis nogen vil noget større, så som at spille europæisk, har Champions League og Europa League en meget håndfast værdi for en klub som FC København.”
”I de større ligaer er konkurrencen om at kvalificere sig til Europa jo betydeligt hårdere, for eksempel hvis man vil gøre det i England. Sandsynligheden for payoff i form af en masse europæiske fodbold er bare større, hvis man køber et FC København med en god UEFA-rangering.”
”Og der er ikke så mange andre tilsvarende klubber at vælge mellem i Europa. Der er nogle lignende klubber i Østrig, der er i Schweiz som Basel og Young Boys, og nogle dygtige østeuropæiske klubber. Men der er ikke ret mange af de klubber i Europa og til den pris, det ville koste at købe sig ind i FC København sammenlignet med en klub i en Top 5-liga eller en topklub i Holland og Belgien, der er dyrere, og hvor konkurrencen er hårdere.”
”Champions League-deltagelse her i 2022 er ikke afgørende for den interesse, men det styrker casen og er et tydeligt plus, hvis man kan fremvise et frisk Champions League-gruppespil,” siger Jesper Jørgensen.
”Og så er investeringer i Danmark generelt attraktive, ikke mindst nu hvor inflationen stiger kraftigt i store dele af verden, og der er politisk uro og en krig i Ukraine. Danmark har ry for at være ordentligt, roligt og ikke-korrupt, og det trækker op,” tilføjer Jesper Jørgensen.
Konkurrencen gør 2022/23 til godt tidspunkt
Endelig er tidspunktet til at klare sig godt i Europa også ekstra oplagt, fordi de tre Europa-turneringer bliver lagt om fra 2024.
Champions League bliver lagt markant om med 36 deltagere i én stor liga, hvor hver klub spiller otte eller ti kampe mod otte eller ti forskellige modstandere i stedet for de nuværende seks i gruppespillet mod tre forskellige modstandere.
Det giver mange flere kampe og efter planen også et løft for en dansk deltager, der vil gå til nok at tjene 250-300 millioner kroner på at kvalificere sig til Champions League, og også mere for at komme i Europa League og Conference League, der bliver lavet om efter samme model.
De penge vil FC København ligesom den hjemlige rival FC Midtjylland gerne have fingre i, og det arbejde begynder ikke først til 2024, hvor den første udgave af den ny Champions League bliver spillet.
”Det er de flere kampe, der driver forventningen om en prisstigning, sammen med en tro på, at medieselskaberne vil betale mere for Champions League, end man gør i dag, så hver kamp også bliver mere værd end i dag. Det er i stil med det, vi har set med Premier League medierettigheder, der er steget i værdi uden for Storbritannien, så de angiveligt koster mere her i Danmark end Superliga-rettighederne per sæson,” siger Jesper Jørgensen.
”De større præmiepenge vil FC København jo have del i, men det vil andre klubber også. De kan også se den forventede udvikling i præmiepengene. Så det er både de allerstørste klubber og dem i lagene under, herunder dem FC København skal konkurrere med, der gearer deres spillertrupper efter at være klar i 2024.”
”Det vil være til stor gavn for FC København at få de præmiepenge og i øvrigt gøre det godt i denne sæson, så man står så godt som muligt til om to år, hvor præmiepengene stiger markant. Jeg vil være overrasket, hvis der ikke er klubber omkring FC Københavns niveau, der overinvesterer og bruger for mange penge i forsøget på at spille sig med, så der bliver benhård konkurrence om pladsen. Også derfor vil det være en stor hjælp for FC København at komme i Champions League i denne sæson,” siger Jesper Jørgensen.
Sommerens 20 største transfers i fodbold – klik her og se mere.
Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
LIVE
LIVE: Kæmpe guldfeber i Aarhus!
NYHEDER
FIFA straffer Benfica-spiller hårdt
NYHEDER
Premier League-klub går all-in
NYHEDER
Medie: Køber Højlund for 330 millioner
NYHEDER
Stort medie: Bo Henriksen kandidat til dette job
MEDIE
AGF køber dansk profil
NYHEDER
Ekspert: Hvis det sker, bliver Tullberg fyret!
EKSKLUSIVT Kommende FCK-stjerne? ‘Han har alt, der skal til!’
NYHEDER
Kristiansen om FCK: ‘Jeg har en livline derinde’
EKSKLUSIVT
‘Vi må se, hvad FC København vil’
Træner fyret: Medie nævner Jacob Neestrup
Dansk træner vinder stor pris
TRANSFER
Peter Schmeichel overrasker: Køb ham, Man Utd!
AVIS Tror på millionkøb af FC København-spiller
TOPNYHED
Trænerskifte: Steve Cooper meldes i spil
NYHEDER
Kritiserer SL-dommer: ‘En svinestreg af rang’
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert i kovending: Skal give rødt kort
NYHEDER
KEP: ‘Tror FCK taber den kamp’
MEDIE
Jagter Brøndbys drømmetransfer fra i sommer
EKSKLUSIVT Erik Sviatchenko giver klart råd til FCM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Færdig i Silkeborg
NYHEDER
Her er scenarierne: Sådan bliver AGF mestre søndag
HELT VILDT
Laudrup og Elkjær: ‘Dér så det sort ud!’
OPTAKT
Bayern – PSG
NYHEDER
Skal Iran til VM? Afholder møde om sagen
NYHEDER
Morten Bruun: ‘Velkendt at FCM har dette problem’
MEDIE
Færdig i Brøndby – nu er de i dialog
MEDIE
Dansker jagtes af Aston Villa: Her er prisen
MEDIE
Man Utd lurede – nu skal han til Superligaen
TIPSBLADETS DOM
Gave til Poulsen – det kostede et mesterskab!
NYHEDER
Blev svinet til af Mourinho: ‘You f…… bastard’
Millionregn over ‘PC’
TOPNYHED Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig
HELT VILDT
I chok: ‘Jeg håber, han siger op i dag!’
