Der venter FC København en intens affære, når de danske mestre onsdag indleder Champions League-gruppespillet mod Galatasaray i Istanbul.
De tyrkiske mestre fremstår som FC Københavns direkte modstander i kampen om tredjepladsen i gruppe A, der også tæller Bayern München og Manchester United, men i Tyrkiet fylder Jacob Neestrups mandskab ikke det store for Galatasarays tilhængere.
Sådan lyder det fra Nicklas Degn, der er journalist på Radio 4 og har fulgt tyrkisk fodbold tæt i mange år
– Jeg kan roligt sige, at Galatasarays fans ikke skænker FC København enormt mange tanker. De ser på Bayern München som det her meget, meget store hold, som bliver enormt svært at overvinde, og så kigger de lidt imod Manchester United, som jo er i en lidt skidt forfatning for tiden, siger Nicklas Degn.
– Jeg tror, at der er mange Gala-fans, der regner med, at de nok godt kan drille United lidt. Og så ved de godt, at FC København skal de i hvert fald kunne slå.
Nicklas Degn peger på, at Galatasaray i øjeblikket har 'et voldsomt stærkt forhold efter tyrkiske standarder', efter at Istanbul-klubben i løbet af sommeren hentede navne som Hakim Ziyech, Wilfried Zaha, Tanguy Ndombele og Davinson Sanchez.
Ifølge Nicklas Degn er det dog Mauro Icardi, der er det helt store omdrejningspunkt i Galatasaray. Den 30-årige argentinske angriber har scoret 31 mål i 34 kampe for Galatasaray siden skiftet fra Paris Saint-Germain i 2022.
– At de endte med at kunne få ham permanent, det har været en kæmpe stor historie nede i Tyrkiet. Han havde en fuldstændigt vanvittig sæson i sidste sæson, hvor han lignede en, der var tilbage på sit bedste niveau, fra da han spillede i Inter, siger Nicklas Degn.
– Han er deres talisman og deres allerstørste stjerne, også selvom de har hentet så mange andre, som Hakim Ziyech, Ndombele, Wilfried Zaha og hvad de ellers hedder. Icardi er kronen på værket, og det er ham, der skal være med, for at det hele fungerer.
Mauro Icardi scorede i sidste sæson 23 mål i 26 kampe for Galatasaray, mens argentineren i denne sæson har scoret otte mål i otte kampe.
Mauro Icardi har tidligere tørnet ud for den italienske storklub Inter, hvor argentineren bar anførerbindet (Foto: Getty Images).
FCK skal frustrere Galatasaray
Mens Galatasarays fans ikke spår FC København de store chancer, så ser Nicklas Degn lidt anderledes på styrkeforholdet mellem de tyrkiske og de danske mestre.
– Jeg ser det som væsentligt mere lige, vil jeg sige. Især i København tror jeg, at der er ret gode muligheder for, at FC København kan få nogle point. Men til kampen i Tyrkiet vil jeg dog give en ret klar favoritværdighed til Galatasaray. De har et bedre hold, end de har haft de seneste år, og de er generelt et udmærket velspillende hold, siger Nicklas Degn.
– De er jo et bedre hold end FC København, og når man så lægger det sammen med hjemmebanen, som jeg nok ikke behøver at sætte enormt mange ord på, vil jeg alligevel give Galatasaray en ret klar favoritværdighed.
Hvad bliver for nøglen for FC København i Istanbul?
– Det er at stå stabilt og prøve at frustrere Galatasaray, som i forhold til de nye stjerner ikke er helt fasttømrede som hold endnu. FC København er måske et mere stabilt hold, i forhold til at have kernen i truppen på plads, siger Nicklas Degn.
– Hvis de kan stå imod og frustrere Galatasaray i sådan en kamp, hvor vi ved, at Galatasaray virkelig har savnet Champions League. Fansene forventer i den grad en sejr. Det er enormt vigtigt for deres økonomi, og de starter ud med det, der på papiret er den nemmeste kamp. Det vil sige, at jo længere tid, der går, uden at Galatasaray kommer foran, jo mere pres vil spillerne kunne mærke nede på banen. Det er klart noget, som FC København skal bruge til deres fordel.
Opgøret mellem Galatasaray og FC København sparkes i gang onsdag klokken 18.45 dansk tid.
LIVE
TransferLIVE: Går all-in på Tottenham-stjerne
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
FCM-transfer i fare
LIVE
Superliga-LIVE: Udebliver fra træning
Her kan du se AGF mod Sabah FK
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
NYHEDER