Var på vej i lufthavnen – missede gigantisk skifte

Kasper Schmeichel fortæller selv, at han i 2022 var på vej til at skifte til en af Europas største klubber.



Det er blevet til en ret imponerende karriere, men den kunne have været endnu vildere.

Det er ikke let at skulle følge i fodsporene på en af moderne fodbolds største målmænd, Peter Schmeichel, men det har været tilfældet for Kasper Schmeichel, der selv har fået en fremragende karriere som målmand på allerhøjeste niveau.

Et overraskende engelsk mesterskab og mere end 100 kampe for det danske landshold beviser, at Kasper i den grad har været en fremragende målmand.

Han har spillet for store klubber som Anderlecht, Manchester City, Nice og Leicester, men nu sætter den danske keeper selv ord på, at han tilbage i 2022 missede et skifte til en af de historisk største klubber i Europa, Bayern München.

Og transferen var i den grad tæt på, da storklubben manglede en målmand til at erstatte Manuel Neuer, der efter VM-slutrunden i Qatar var blevet langtidsskadet.

– Ja, det er korrekt, der var samtaler om, at jeg skulle til Bayern. Det var efter, at Manuel Neuer blev skadet ved VM for et par år siden, fortæller Kasper Schmeichel på pressemødet forud for Champions League-kampen mod Bayern tirsdag aften.

– Grundlæggende var alt egentlig på plads, men det faldt bare igennem i sidste øjeblik. I må spørge Bayern, hvad der gik galt. Jeg er ikke 100 procent sikker på, hvad der skete, men jeg var sådan set allerede på vej til lufthavnen.

Det endte aldrig med, at danskeren kom til den sydtyske storklub, men det havde på alle måder været en drømmedestination for ham, hvis det var endt med at lykkes.

– Desværre blev det ikke til noget. Det ville have været en drøm at spille for en klub som denne, men sådan skulle det ikke være. Min bedstefar elskede tysk fodbold, og Bayern München er ligesom flagskibet inden for tysk fodbold, så han talte altid om dem, siger danskeren, der ikke behøvede meget overtalelse for at skrive under på en eventuel kontrakt med tyskerne.

– Jeg talte med ledelsen. Jeg vidste, hvad min rolle ville være. Det var at holde sædet varmt, indtil Manuel kom tilbage. Og det havde jeg det helt fint med. At have spillet for en klub af denne størrelse ville have været mere end nok i sig selv. Så jeg sagde bare: ‘Send kontrakten.’ Jeg behøver ikke engang at vide, hvad der står i den. Jeg skriver under alligevel.

Kasper Schmeichel spiller nu i Celtic, der tirsdag aften skal forsøge at spille sig videre i Champions League, efter at de i sidste uge tabte 2-1 til Bayern München.





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Dansk angriber sat til salg

Her kan du se AGF mod Sabah FK



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

Revser Alexander Zorniger

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Færdig i dansk klub efter 2 dage

OB vil have tidligere Superliga-profil

Mohamed Salah skriver under med denne klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

FCM-transfer i fare

Henter Mads Junker

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

En sort plet på hans eftermæle

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner