Alex Vanopslagh skal være fodboldkommentator

Politisk leder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh og FC Midtjylland-fan Jakob Nørgaard skal kommentere "Ulvenes" opgør mod FCSB. De tør godt love en noget anderledes kommentering, end man er vant til.



Disney+ har valgt at gøre tingene lidt anderledes i dækningen af FC Midtjyllands Euopa League-kampe.

De har oprettet et såkaldt Supporter Stream.

Her vil fans af FC Midtjylland torsdag aften kommentere kampen mellem "Ulvene" og FCSB. I boksen sidder sæsonkortholder og tidligere pressechef i FC Midtjylland Jakob Nørgaard sammen med politisk leder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh.

Begge er die hard fans af FC Midtjylland.

Kærligheden til Superligaens førerhold kommer også til at skinne igennem under kommenteringen, fortæller Jakob Nørgaard til Tipsbladet.

– Du kommer til at høre nogle, der både jubler og bander, hvis det går skævt. Jeg kommer ikke til at være objektiv, og jeg kommer også til at være ret ligeglad med FCSB. Midtjylland bliver udgangspunktet og snakkene vil gå på deres præstation. Jeg håber på, at seerne kommer til at mærke nogle følelser.

Jakob Nørgaard har allerede fået sin ilddåb som kommentator, da han også var ved mikrofonen, da FCM mødte Hoffenheim. Til gengæld kan Alex Vanopslagh på torsdag for første gang skrive kommentator på cv'et.

– Jeg vil være den klassiske hovedkommentator, der styrer slagets gang. Men jeg tror også, at man som seer vil opleve en mere flydende tilgang til det, hvor det ikke bliver sådan, at jeg ikke kan gå ind i den samme rolle som Alex. Men hvis der skulle være en klassisk opdeling med en hovedkommentator og en ekspert, hvis man tør kalde Alex det, så er han eksperten, og jeg er hovedkommentator.

282372

Foto: Alamy

Uanset rollefordelingen håber Jakob Nørgaard på, at seerne får en unik oplevelse hjemme i stuerne.

– Følelsen skal være, at fansene er sammen om det her. Det skal give en fornemmelse af, at vi er nogle, der er på samme hold som dem, der ser med og gerne vil snakke Midtjylland. Så forhåbentlig giver vi et indtryk af at være nogle, som man gerne vil drikke en kop kaffe eller en øl med. Det bliver en partisk oplevelse, som det vil være at gå på stadion eller sidde hjemme i stuen med sine kammerater.

Alex Vanopslagh har været FC Midtjylland-fan så længe han kan huske, mens Jakob Nørgaard er lokal Ikast-dreng, der har fået klubben ind med modermælken og sågar spillet for Yellow Flames, dengang klubben hed Ikast FS.

Men udover en fælles kærlighed til FC Midtjylland kender de to ikke meget til hinanden.

– Jeg har aldrig mødt ham før. Jeg glæder mig til at møde ham og snakke med ham, så det bliver også sjovt at skulle have kemi med en, som man ikke kender. Jeg har set og hørt ham, og han lyder som en, der har snakketøjet i orden. Så mon ikke det går.

Så er spørgsmålet bare, om det kommer til at lykkes på banen. Optakten kunne i hvert fald ikke være meget dårligere.

– Jeg synes, det var en historisk forfærdelig søndag. Det gør jo ondt bare at tabe 2-1 til Brøndby. Men at tabe 5-1 på hjemmebane er en decideret ydmygelse. Det var ikke særlig sjovt, siger Jakob Nørgaard og fortsætter:

– Men det er sådan en blandet landhandel, for vi ligger nummer et og har syv point i Europa. Den havde man solgt på forhånd, men der er bare en underliggende følelse af, at vi ikke spiller særlig godt.

På Disney+'s hovedstream kommenterer Jonas Schwartz og Flemming Povlsen kampen. 





► LIVE

LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Osula får comeback i stor Newcastle-skuffelse

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

På rov i FC Nordsjælland?

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt

– Helt særlig situation med Dolberg

Carlo Holse med historisk præstation

Haaland: ‘Jeg er så stolt’

Hylder Andreas Maxsø: Skulle fjerne Cornelius

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

Brian Priske overgår alle i ligaens historien