‘Det dér giver jeg ikke noget som helst for’

Jacob Neestrup mener ikke, at man kan se på Heidenheims hold, at det er inde i en krise, fordi de i Conference League ikke spiller med kniven for struben.



(Tipsbladet i Heidenheim) FC København skal torsdag forsøge at ændre på udfaldet af første Conference League-kamp mod Heidenheim, som i sidste uge tog fra Parken med en 2-1-sejr.

Bortset fra det opgør er det et tysk mandskab, som er inde i en krise med fem nederlag i streg i Bundesligaen, men Jacob Neestrup, cheftræner i FC København, kan ikke se på Heidenheims hold, at spillerne er ramte.

– Nej, overhovedet ikke, for det er to forskellige turneringer. Tværtimod kan jeg se, at de har spillet lidt mere frit. Det er noget helt andet at spille Conference League, kan jeg forestille mig end at skulle kæmpe for livet i Bundesligaen, siger Jacob Neestrup og tilføjer:

– Jeg ved godt, at de har roteret meget, og jeg ved godt, at det var meget forleden i Parken, men det har vi også gjort tidligere som i Sevilla tre dage før vores derby. Det dér giver jeg ikke noget som helst for. 

– Man stiller det hold, der er frisk og kigger på det samlede doseringsload, og hvordan vi kommer igennem kampene med høj performance. Og det er sjældent, at det er de samme spillere, der kan gøre det.

Af samme årsag lægger Jacob Neestrup også op til, at der kan komme ændringer i startopstillingen torsdag i forhold til det mandskab, som mandag tog til Randers og vandt.  

– Derfor kommer vi også til måske at have nogle navne, som ikke har spillet så meget i starten af 2025, men det er ikke for at nedprioritere i morgen overhovedet, men for at have et hold, der har friskhed og power, når kampen starter og slutter.  

FC København skal altså på et tidspunkt i kampen mod Heidenheim forcere spillet, hvis det danske mandskab ikke er kommet foran, og det er der lagt en god plan for, bemærker Neestrup.

– Det kommer an på kampbilledet, for det kan jo godt være, at vi er rigtig gode til det, vi startede med, så du står i en situation, hvor du skal bruge et mål til sidst, men du kreerer chancer på chancer i en lukket kamp, så skal du ikke ændre på det. 

– Men det kan også være, at det er så låst, at vi på et tidspunkt er nødt til at sprænge et eller andet på banen. Så har vi prøvet at lægge en plan for det, for vi ved godt, at der ikke er noget, der hedder uafgjort i morgen. 

– Det er vind eller forsvind, og det skal have et skud. 

Kampen mellem Heidenheim og FC København bliver fløjtet i gang klokken 18.45.





Afviste bud på 66 millioner for dansk profil




Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

Superliga-LIVE: Svensson peger på disse 11

Neestrups succes: ‘Hans opførsel skaber respekt’

Kritiserer FCK-boss: Jeg køber ikke den forklaring

Laudrup forstår intet af Højlund-beslutning

Ny AaB-spiller: Derfor sagde jeg nej til Brøndby

Træls for Jacob Bruun Larsen

Afslører: Ingen købsoption i FC Midtjylland-aftale

Afsløring: Younes Bakiz millimeter fra skifte



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Fordel til FCK? Werge ‘en smule bekymret’

Hylder FCK-lejesvend: ‘Den vigtigste transfer’

Fælder dom over ‘rumvæsenet’ Dorgu

Dansk stjerne klar på eksotisk eventyr



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Jeg troede de ville have Thomas Frank’

FCM skrev dansk fodboldhistorie på Amager

FCM-stjerne udsat for homofobi: ‘Beskæmmende’

‘Ikke det rigtige, hvis det går mod afgrunden’

Speakman: Derfor siger vi farvel til FCK-profil

Afvist i Danmark: Nu har han tæmmet mægtige Bayern

Stortalent byttede FCK ud med BIF: God beslutning

Silkeborg IF – Viborg FF



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Helt vildt Froholdt-tal – så afgørende er han

Medie: Storklub skal ansætte Bo Henriksen

Mike Tullberg: ‘Mikael Uhre er fantastisk’

Nu fortæller Sean Klaiber om dramaet i Brøndby

Sådan klarede FCM’s 55 millioner-indkøb sig

Hylder Dorgu: ‘Fantastisk spiller’

Advarer BIF før FCM: Begynder at være panderynker

FCK slår Horsens og henter fjerde sejr i træk

Superliga-klub har skuffet i 15 år

Udlejet Brøndby-spiller med helt vild præstation

Ny Froholdt-udvikling: ‘Usandsynligt’