Han ligner FCK’s nye superstjerne

Tipsbladet er klar med karakterer til FC Københavns spillere oven på opgøret mod Hearts.



PARKEN (Tipsbladet): FC København dominerede fra start til slut og var adrig rigtig i fare for at sætte sejren over styr. Amin Chiakha var den store åbenbaring, men generelt var det en helstøbt FCK-indsats, som Jacob Neestrup må være tilfreds med.

FC København – Hearts 2-0 (1-0)
1-0 Amin Chiakha (48.)
2-0 Kevin Diks (78.)

Her er FC København-spillernes karakterer:

Nathan Trott – 3 bolde
FC Københavns målmandsduel blev ikke løst i aften, da Nathan Trott havde så få indgreb, at han ikke havde mulighed for at spille sig hverken tættere eller længere væk fra pladsen som førstekeeper.

Kevin Diks – 5 bolde
FC Københavns altmuligmand er muligvis i FC København på lånt tid med kontraktudløb til sommer, men man gør klogt i at forlænge aftalen. Han agerede dåseåbner ved københavnernes føringsmål, scorede på straffespark og var generelt en nydelse både offensivt og defensivt.

Gabriel Pereira – 3 bolde
Nogle gange går det godt andre gange skidt, men én ting er sikkert, og det er, at Gabriel Pereira går i duel med fuld pedal. Afleveringsspillet var en blandet pose bolcher.

Pantelis Hatzidiakos – 4 bolde
Han stod det helt rigtige sted og stoppede en mulig kontra midtvejs i første halvleg. FC København har altså gjort sig et scoop med Pantelis Hatzidiakos, der sammen med Gabriel Pereira ikke havde alverden at forholde sig til torsdag aften.

Marcos Lopez (ud 90.) – 3 bolde
Det kan synes besynderligt, at han det ene øjeblik smækker et knivskarpt indlæg i boksen og det næste misser en simpel pasning. Man fornemmer klassen hos peruvianeren, der synes at have et niveau mere, som venter på at blive forløst.

Thomas Delaney – 5 bolde
Han er kriger med stort ‘K’ og er ikke bare kommet retur til FC København for at tjene til pensionen. Han leverede en uovertruffen arbejdsindsats i maskinrummet og viste, at pasningsfoden og hovedspillet stadigt er knivskarpt – en fodparade afværgede dog Delaney i at blive målscorer.

William Clem (ud 81.) – 3 bolde
Stortalentet er ikke typen, der trækker avisoverskrifter dagen derpå, men du ved, hvad du får. Han startede foran Lukas Lerager og gjorde ikke noget for at modbevise den beslutning.

Mohamed Elyounoussi – 3 bolde
Parken var i chok, da Elyounoussi sendte kuglen på overliggeren fra tæt hold. Og det kan godt være, han ikke kom på tavlen, men han er bare der, hvor det sker. En kostant trussel som opholdte flere skottere, hvilket gav plads til medspillerne.

Viktor Claesson (ud 87.) – 3 bolde
Særligt i første halvleg var svenskeren en af banens bedste og var generelt involveret i meget af FC Københavns offensive spil. Han dalede lidt i niveau efter pausen, hvor andre tog over.

Robert (ud 81.) – 3 bolde
Ikke alt lykkedes for den vævre brasilianer, der til tider ville en smule for meget. Men når han lykkedes, var publikumsdarlingen en nydelse at overvære. Ham skal FC København bare købe, for han ligner en stjerne i svøb.

Amin Chiakha (ud 87.) – 5 bolde
Det er svært at træne sig til målnæse og instinktet i boksen, og alt det besidder Amin Chiakha. FC København har skabt et europæisk vidunder, der på 100 Conference league-minutter har scoret tre gange og skaffet et straffespark. Han ligner altså FCK’s nye superstjerne.

Indskiftere:

Lukas Lerager (ind 81.) – UB
Fik de sidste 10 minutter på banen.

Victor Froholdt (ind 81.) – UB
Fik de sidste 10 minutter på banen.

Magnus Mattsson (ind 87.) – UB
Fik slutminutterne på banen.

Andreas Cornelius (ind 87.) – UB
Fik slutminutterne på banen.

Birger Meling (ind 90.) – UB
Fik de sidste minutter på banen til fordel for en skadet Marcos Lopez.

Træner:

Jacob Neestrup – 4 bolde
FC København er ofte blevet klandret for at have problemer med at sætte 90 gode minutter sammen. Det havde Jacob Neestrup sat sit hold op til torsdag og tilmed foretaget flere modige valg i sin startellever ved at bænke Theo Sander og Lukas Lerager. Han vil kun ærgre sig over, at FC København ikke bankede flere bolde i kassen.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: AGF bekræfter transfer

FCK-stjerne knuste Silkeborg med hattrick

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Han er den nye Superliga-juvel!



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Lindstrøm skifter til Schalke

OB – Sønderjyske

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Ekstraregning på 441.942,58 kroner

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Tæt på FCK-transfer? Ujpest kommer med udmelding



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Eriksen spottet – nu er der nyt

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel

19-årigt nyindkøb bliver Brøndbys helt

Stor ændring i AGF?

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Kæmpe transfer under opsejling

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Ingen klausul i FC København-aftale



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB