Ingen dansk hjælp: Aston Villa dummer sig

Aston Villa tabte 2-4 til Olympiakos. Dermed kan Grækenland stadig overhale Danmark på europæisk rangliste.



Det er fortsat ikke afgjort, om Danmark fra 2025/26-sæsonen får to deltagere i Champions League-kvalifikationen.

Det kunne Premier League-klubben Aston Villa have sørget for ved mindst at få uafgjort på hjemmebane i den første Conference League-semifinale mod Olympiakos, men gæsterne fra Grækenland vandt overraskende med 4-2 i Birmingham.

For at Grækenland skal vippe Danmark væk fra den vigtige 15.-plads på Det Europæiske Fodboldforbunds koefficientrangliste, der danner grundlag for antallet af europæiske deltagere, skal Olympiakos stadig levere to store resultater mere.

Grækerne skal også vinde returkampen over Aston Villa samt vinde den efterfølgende Conference League-finale i enten ordinær tid eller efter forlænget spilletid – men ikke efter straffesparkskonkurrence.

Koefficientsnakken fylder næppe meget for Olympiakos, som er på vej mod en historisk bedrift efter en stærk udekamp mod Aston Villa.

Ayoub El-Kaabi var kampens store oplevelse med tre fuldtræffere.

Efter 16 minutter udnyttede han en friløber. I første omgang blev han vinket offside, men målet blev siden godkendt. 12 minutter senere øgede han til 2-0, da han igen blev spillet alene fri med Aston Villa-målmand Robin Olsen.

Hjemmeholdet styrede ellers spillet i lange perioder af kampen, og Aston Villa kunne gå til pausen med lidt optimisme efter Ollie Watkins reducering i første halvlegs tillægstid.

Da Moussa Diaby så udlignede fra en spids vinkel otte minutter efter pausen, virkede favoritterne til at være på vej mod en sejr, men så blev gæsterne tilkendt et straffespark.

Det udnyttede El Kaabi til at fuldføre sit hattrick, inden holdkammeraten Santiago Hezze midt i anden halvleg gjorde det til 4-2.

Sent i kampen brændte Douglas Luiz et straffespark for Aston Villa.

I den anden semifinale i den tredjebedste klubturnering tog Fiorentina første stik mod Club Brugge.

Hjemme i Firenze vandt Fiorentina 3-2 efter at have været i overtal i en halv time som følge af en udvisning til den tidligere FC Midtjylland-profil Raphael Onyedika.

Casper Nielsen blev skiftet ind for Club Brugge ved stillingen 2-2, men i kampens tillægstid scorede M’Bala Nzola sejrsmålet for Fiorentina.

Philip Zinckernagel og Andreas Skov Olsen så hele kampen fra Brugges bænk.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

‘Et af de største danske resultater’

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

AGF-stjerne ude af Champions League-trup