Tipsbladet på Right to Dream Park
FC Nordsjælland sikrede sig torsdag aften et perfekt udgangspunkt til returkampen i Beograd i næste uge, da de danske vicemestre på hjemmebane besejrede FK Partizan med 5-0 i Conference League-kvalifikationen. Dermed kan man vist godt allerede nu konkludere, at FC Nordsjælland kvalificerer sig til gruppespillet i denne sæson.
Farum-klubben dominerede fuldstændig mod et serbisk hold, der fremstod forbavsende ringe på kunstgræsset i Nordsjælland.
Her er FC Nordsjælland-spillernes karakterer:
Andreas Hansen – 3
FC Nordsjælland-keeperen var ikke uheldig med, at gæsternes afslutninger ofte sad lige på ham. Derfor skal man jo være vaks ved havelågen alligevel – det var Andreas Hansen.
Oliver Villadsen – 4
FK Partizan-spillerne glemmer ikke, at Oliver Villadsen spiller i nummer 23 – de så nemlig kun hans ryg. FCN-backen kunne løbe fra hvem, han ville, når han ville. Villadsens indlæg manglede af og til præcision, men ét af dem ramte dog Mohamed Diomande perfekt i knolden efter en time, og det burde have kastet en assist af sig. I stedet fik højrebacken en scoring med hjem, da han gjorde det til 4-0.
Kian Hansen – 3
Han havde næsten ikke en eneste fejlaflevering. Om det var korte afleveringer eller lange diagonalbolde, der vendte spillet, så ramte han plet. Kian Hansen var sikker i sin boldomgang, men det var også på en billig bekostning, da store dele af kampen foregik på serbernes halvdel. En fin dag på kontoret for den rutinerede anfører. Udskiftet efter 75 minutter.
Adamo Nagalo – 4
Da Adamo Nagalo senest spillede en kamp i Conference League-kvalifikationen, solgte han sine holdkammerater med et tidligt rødt kort i Bukarest. Denne torsdag var der ikke noget som helst at komme efter. Midtstopperen fra Burkina Faso var bundsolid i alle sine aktioner og kom i vejen de få gange, gæsterne var ved at blive farlige.
Martin Frese – 4
Smask! Den tidligere AGF-keeper Aleksandar Jovanovic så end ikke røgen af Martin Freses projektil, da FCN-backen hamrede hjemmeholdet foran efter godt 10 minutter med et klassemål. Sublim sparketeknik af Frese, der vist også lige tog sig tid til at nyde sit eget værk, da målet efterfølgende blev vist på storskærm. Det forstår man godt. Stor kamp af FC Nordsjælland-profilen, der dominerede i venstre side sammen med Ibrahim Osman. Frese var god til at trykke på speederen, når det var nødvendigt, og tage tempoet ud, når det tjente hjemmeholdet bedst.
Mohamed Diomande – 3
Det var lige ved og næsten for ivorianeren, der fik den ene kendelse efter den anden imod sig i kampens indledning. Det er tydeligt, at han har potentialet, men det udeblev her til aften. For mange forkerte beslutninger, mislykkede driblinger, sløsede afleveringer og brændte chancer. Det var ikke helt Diomandes aften. Udskiftet efter 75 minutter.
Jeppe Tverskov – 4
Den tidligere OB-kaptajn blev overløbet en enkelt gang i første halvleg, fordi han ikke fik samlet benene, men ellers satte Tverskov ikke en fod forkert. Han styrede slagets gang på den centrale midtbane og viste gode evner både defensivt og offensivt – som da han spillede Ibrahim Osman helt fri kort inden pausen. Hvor passer Jeppe Tverskov dog godt ind på FC Nordsjælland-holdet.
Daniel Svensson – 3
Svensson var den eneste i FC Nordsjællands startopstilling med pink støvler, men derudover lagde man ikke rigtigt mærke til ham. Det behøver ikke være negativt. Svenskeren var udsmideren på hjemmeholdets midtbane, men der var ikke rigtigt optræk til ballade, og så får man jo en rolig aften som dørmand.
Benjamin Nygren – 2
Svenskeren afløste Ernest Nuamah, og det kommer han til mange gange i denne sæson, hvis ikke Farum-klubben har tænkt sig at bruge nogle af de mange millioner på en afløser. Benjamin Nygren var god i presspillet og fik på den måde stresset serbernes bagkæde, men hans aktioner var ofte uskarpe. Udskiftet efter 53 minutter.
Marcus Ingvartsen – 4
FC Nordsjællands stjerneangriber misbrugte en gigantisk chance efter 40 minutter, men var iskold få minutter senere, da han stensikkert eksekverede et straffespark. Det samme var han i den modsatte ende i anden halvleg, da han igen fik chancen fra 11 meter. Mon ikke, at Ingvartsen nød ikke at skulle kæmpe med Ernest Nuamah om at få lov til at sparke?
Ibrahim Osman – 4
Han bliver kaldt den næste Nuamah, og der kan sagtens være noget om snakken. Ibrahim Osman var her, der og alle vegne. Patizans højre back kunne slet ikke følge med. En konstant hovedpine for serbernes defensiv, der kommer til at have mareridt om den hurtige ghaneser i nat. Det eneste, der manglede, var en scoring, men træværket var ikke Osman nådig. Et godt bud på Farum-klubbens næste store salg.
INDSKIFTERE:
Oliver Antman – 4
En vellykket dribling på højre kanten, efterfulgt af en god aflevering ind i feltet til Diomande, der burde have scoret. Antman fremtvang det straffespark, der førte til målet til 3-0, og noterede sig for assisten til Oliver Villadsen. Oliver Antman leverede et rigtig fint indhop, da han kom ind efter 53 minutter, og var langt bedre end Benjamin Nygren.
Lucas Hey – UB
Indskiftet efter 75 minutter.
Mario Dorgeles – UB
Indskiftet efter 75 minutter.
Mads Hansen – UB
Indskiftet efter 82 minutter.
Conrad Harder – UB
Indskiftet efter 82 minutter.
TRÆNER:
Johannes Hoff Thorup – 4
FCN-bossen kunne se sit hold være fuldstændig overlegen – gad vide, om det kom bag på Hoff Thorup, at FC Nordsjælland var SÅ meget bedre end gæsterne? På visse punkter virkede det som om, at Partizan ikke var ordentligt forberedte på FC Nordsjælland. Den fejl begik hjemmeholdet ingenlunde. Farum-klubben vidste, hvad der ventede og er godt ledet på trænerbænken.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
TransferLIVE: Ukendt dansker tilbage i Sverige
NYHEDER
Luna Christofi: ‘Lev med det, Hjulmand!’
TOPNYHED
‘Så er der ingen grund til at eje Brøndby IF’
NYHEDER
FCK-transfer på vej? ‘Han er en god fyr’
HELT VILDT
Dansk dommer gik kort-amok – udviste tre spillere
TRANSFER
Forventer rekord i Superliga-klub
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TIPSBLADETS DOM
Han bestemmer det hele
EKSKLUSIVT
‘Horsens var et helvede’
EKSKLUSIVT
Transferchok på Amager: Er det 1. april?
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
EKSKLUSIVT
Afsløring: André Rømer skifter til ny klub
EKSKLUSIVT
Sender flere millionbud – Brøndby trækker sig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Superliga-klub henter David Helgi Aronsson
BIZART
Irriteret over Rajovic-snak: I kan pege på mig
NYHEDER
– Han har en “grim” side
MEDIE
Smadrer transferrekord
EKSKLUSIVT
‘Sort uheld’ i Viborg
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
INTERVIEW
FCK-boss efter handel: ‘Det er unfair at antyde’
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
Ny FC København-profil? Her er hans store mangler
NYHEDER
Haaland ignorerede verdensstjerne: ‘Ydmygende’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brumado skifter til Dinamo Zagreb
EKSKLUSIVT
Dansk klub har lagt hele strategien om
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
INTERVIEW
Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
INTERVIEW
Bekræfter dialog: ‘Jeg ved ikke, hvor han er’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København tæt på Alex Král