Sen scoring sikrer Silkeborg 2-2 mod belgiere

Silkeborg førte 1-0, men kom bagud 1-2 sent, inden det lykkedes at få 2-2 i europæisk kamp mod Gent.



Pokalvinderne fra Silkeborg var igennem hele følelsesregisteret, da holdet torsdag aften spillede 2-2 mod belgiske Gent i den første af to kampe i tredje kvalifikationsrunde til Conference League.

Silkeborg var foran efter en times spil, men smed føringen på et selvmål og kom siden bagud 1-2 i tillægstiden, inden det alligevel lykkedes at få uafgjort.

Tonni Adamsen blev den store helt med to mål for Silkeborg.

Dermed er det åbent inden returkampen i Belgien om en uge, omend hjemmeholdet er favorit.

Gent tog fat i initiativet mod Silkeborg, der ellers ofte har meget boldbesiddelse på hjemmebane, men belgierne skabte ikke meget over 90 minutter.

Silkeborg viste samtidig, at holdet også mestrer at spille på omstillinger, og det gav et par store chancer før pausen.

Størst var friløberen til Tonni Adamsen på Anders Klynges fine aflevering i dybden, men Adamsen afsluttede lige på den fremadstormende keeper midtvejs i halvlegen.

Senere var Adamsen tæt på med et krøllet skud fra kanten af feltet, men bolden strøg over fjerneste målhjørne.

Kort inde i kampen var også Oliver Sonne igennem, og dommeren blev kaldt ud for at vurdere, om han blev fældet ulovligt af Gents målmand, men efter et VAR-gennemsyn undlod han at pege på straffesparkpletten.

Det gjorde dommeren derimod kort efter pausen for en forseelse mod Younes Bakiz, der forsøgte at bryde igennem. Adamsen blev sat til at sparke og bragte sikkert Silkeborg foran.

I den anden ende havde Gent ikke haft et forsøg inden for rammen før pausen. Den tidligere Lyngby-topscorer Andri Gudjohnsen fik en mulighed kort før udløbet, men skuddet blev blokeret.

Der skulle et bizart selvmål til for, at udeholdet ramte Silkeborgs mål. På et harmløst indlæg ville den portugisiske forsvarer Pedro Ganchas sparke bolden væk ved kanten af feltet, men han ramte den skævt, så bolden tog en bue og sejlede ind bag Nicolai Larsen til 1-1.

Gent virkede fint tilfreds med uafgjort, men kom alligevel på vinderkurs med Max Deans hovedstødsmål i det 93. minut.

Dommeren lagde yderligere et par minutter til, og efter et hjørnespark lykkedes det for Adamsen at udligne med en flugter.

Nu venter en spændende returkamp, hvor den samlede vinder i den afgørende playoffrunde skal møde enten serbiske FK Partizan eller schweiziske FC Lugano.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Sender stjernefrø på bænken

‘AC’ trækker overskrifter efter droppet transfer

Rådgivet af flere SL-kendinge i sensationsskifte

– Sker det ikke, er der stor krise i AGF

Optakt: OB – FC København

Afslører: Dansk interesse i Brøndby-spiller

Fredericia og AaB vinder i 1. division



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘NK’ ramt af stress midt i drømmeophold

Dommerekspert tordner: “Uværdigt Superliga-niveau”

Medie sår tvivl om BIF-komets vilde FCK-afsløring

Hylder Superligaklub: ‘De er kyniske’

AGF – Silkeborg IF



LIVE

Transfer-LIVE: SL-klub offentliggør ny spiller

– Jeg håber ikke, Victor får varige mén

Franculino får kongeløn i Trabzonspor

José Mourinho forstår ingenting: ‘Helt ærligt..’

Ud af det blå: Her er Bendtners nye job

Ny Superliga-spiller føler sig dårligt behandlet

Medie: Gabriel Pereira tæt på skifte

Liverpool-boss stopper

De er den store vinder i transfervinduet



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Superliga-tag-selv-bord: Profiler er gratis

Vanvittig pris på Franculino

Her er FCM’s trup til Europa – angriber fraværende

Hylder FCK-stjerne: ‘Han er jo luksus’

Sønderjyske – AC Horsens

Vardy og Martial på blokken i PL-klub

Hvidovre holder trit med Vejle i toppen

Froholdt båret fra banen – kørt til hospitalet

De er den store taber i transfervinduet

Afviste stort bud på FCK-ombejlet SL-profil

Bruun Larsen stråler midt i transfervirak